Cirkulærskrivelse om konferencetimer i forbindelse med undervisningen i praktisk skolegerning ved de faste øvelsesskoler (Til samtlige seminarierektorer samt vedkommende kommunalbestyrelser, amtsråd og øvelsesskoleinspektører)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulærskrivelse om konferencetimer i forbindelse med undervisningen i praktisk skolegerning ved de faste øvelsesskoler
(Til samtlige seminarierektorer samt vedkommende kommunalbestyrelser,
amtsråd og øvelsesskoleinspektører)
Der er i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 369 af 19. juni 1969 om uddannelse af lærere til folkeskolen § 8, stk. 1, tillagt undervisningen i praktisk skolegerning ved de faste øvelsesskoler (timepraktikken) 112 timer, der normalt vil være placeret inden for de første 3 uddannelsesår (6 semestre) med 14 eller 28 timer i det enkelte semester svarende til 1 eller 2 ugentlige timer gennem semestrets 14 uger. Efter bekendtgørelsens § 37, stk. 2, fastsætter undervisningsdirektøren for folkeskolen og seminarierne, hvor stor en del af timetallet i praktisk skolegerning der skal anvendes til konferencer mellem lærer og studerende.
Under henvisning hertil skal man meddele, at der inden for et antal af 14 timer i praktisk skolegerning (timepraktik) ved den faste øvelsesskole skal anvendes 4 timer til konferencer med hvert hold lærerstuderende, således at 14 semestertimer fordeles med 10 timer til undervisning af elever på øvelsesskolen og 4 timer til konferencer, medens 28 semestertimer fordeles med 20 timer til undervisning af elever på øvelsesskolen og 8 timer til konferencer.
De studerende har pligt til at deltage i konferencetimerne, jfr. nævnte bekendtgørelses § 13, stk. 1.
Ovenstående regler finder ligeledes anvendelse i de tilfælde, hvor timepraktik er henlagt til lærere med tjeneste ved en anden skole end den faste øvelsesskole.
Nærværende cirkulærskrivelse træder i stedet for ministeriets cirkulærskrivelse af 3. september 1970 om konferencetimer i forbindelse med praktikundervisningen ved de faste øvelsesskoler og har virkning fra og med undervisningsåret 1970-71, dog at der kan bortses fra et højere timetal eller en anden tilrettelæggelse af undervisningen i praktisk skolegerning i medfør af cirkulærskrivelse af 3. september 1970 i den forløbne del af undervisningsåret.
Det tilføjes, at antallet af konferencetimer i tilslutning til praktikundervisning efter læreruddannelsesloven af 11. juni 1954 fortsat skal beregnes i overensstemmelse med de i vejledning af 23. september 1961 angivne retningslinier, og at disse retningslinier tillige indtil videre vil kunne følges for så vidt angår periodepraktik efter de nye uddannelsesregler.
Hans Jensen
/E. Paludan-Müller
Ingen