Legislator Case Law & Legislation
C19702201409 DK

Cirkulære om statens erhvervspædagogiske læreruddannelse

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1970 22014 Historic

§ 1. Institutionens navn er statens erhvervspædagogiske læreruddannelse, SEL. Den hører under undervisningsministeriet, direktoratet for erhvervsuddannelserne.

Cirkulære (1 sp) 1970 22014 Historic

§ 2. SEL har til formål

a) at tilrettelægge og gennemføre den pædagogiske uddannelse af lærere til undervisningsinstitutioner under direktoratet for erhvervsuddannelserne.

b) at afholde de eksaminer, der er foreskrevet ved afslutningen af de under a) nævnte pædagogiske læreruddannelser,

c) at forestå den faglige og pædagogiske efteruddannelse af lærere ved de under a) nævnte undervisningsinstitutioner,

d) i samarbejde med direktoratets pædagogiske afdelinger at forestå udviklingen af nye undervisningsmidler og undervisningsmetoder samt tilrettelægge og gennemføre forsøgsvirksomhed i forbindelse hermed.

Stk. 2. Lærere ved undervisningsvirksomheder, der ikke hører under direktoratet for erhvervsuddannelserne, kan efter nærmere fastsatte retningslinjer deltage i de etablerede lærerkursus.

Cirkulære (1 sp) 1970 22014 Historic

§ 3. De nødvendige midler til SEL's drift stilles til rådighed på de årlige finanslove.

Cirkulære (1 sp) 1970 22014 Historic

§ 4. SEL ledes af en rektor.

Stk. 2. Rektor repræsenterer institutionen udadtil. Rektor træffer afgørelse i alle sager, der ikke kræver beslutning af undervisningsministeriet.

Stk. 3. Rektor udarbejder over for undervisningsministeriet forslag til de årlige budgetter.

Stk. 4. rektor foretager indstilling til undervisningsministeriet om besættelse af stillinger.

Cirkulære (1 sp) 1970 22014 Historic

§ 5. Administrator leder på rektors vegne SEL's administration.

Stk. 2. Administrator er over for rektor ansvarlig for, at de givne bevillinger anvendes i overensstemmelse med formålet. Administrator bestyrer SEL's kasse- og regnskabsvæsen efter de gældende regler.

Cirkulære (1 sp) 1970 22014 Historic

§ 6. Der nedsættes et uddannelsesråd bestående af SEL's rektor, der er formand for rådet, og af følgende medlemmer, der beskikkes af undervisningsministeriet

4 medlemmer efter forhandling med de organisationer, der repræsenterer lærerne ved skoler og læreranstalter under direktoratet for erhvervsuddannelserne.

Indtil 5 medlemmer som særligt sagkyndige i almen pædagogisk eller læreruddannelsesmæssig henseende.

Stk. 2. Beskikkelserne gælder for 3 år.

Genbeskikkelse kan finde sted.

Stk. 3. Undervisningsministeriet kan foretage ændringer i uddannelsesrådets sammensætning efter indstilling fra rådet.

Cirkulære (1 sp) 1970 22014 Historic

§ 7. Uddannelsesrådet er rådgivende for SEL i erhvervspædagogiske læreruddannelsesspørgsmål.

Stk. 2. Uddannelsesrådet holdes underrettet om SEL's virksomhed, og rektor aflægger mindst een gang årligt beretning for rådet samt afgiver en redegørelse for institutionens virksomhed, igangværende arbejder og resultater af afsluttende arbejder.

Stk. 3. Rådet fastsætter sin egne forretningsorden.

Undervisningsministeriet

Direktoratet for erhvervsuddannelserne, den 24. november 1970.

P.D.V.

Ida Dybdal.

Cirkulære (1 sp) 1970 22014 Historic

Cirkulære om statens erhvervspædagogiske læreruddannelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →