Legislator Case Law & Legislation
C19701825409 DK

Indeholdelse af kildeskat hos lønmodtagere, der får løn under ferie

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1970 18254 Historic

Indeholdelse af kildeskat hos lønmodtagere, der får løn under ferie

Ifølge ligningsrådets vejledende anvisninger (medd. januar 1969, side 129) skal arbejdstagere ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne det beløb, hvortil feriegodtgørelsen for hele det til grund for ansættelsen liggende kalenderår er berregnet, selv om kun en del af dette beløb er kommet til udbetaling.

Såfremt arbejdstageren modtager løn under ferie, tillades det af arbejdsgiveren beregnede beløb for feriefodtgørelse og tillæg til ferieløn imidlertid medregnet for det år, hvori det er modtaget.

I overensstemmelse hermed er lønmodtagere, der får løn under ferie, normalt blevet beskattet af ferielønnen i det år, hvor ferien holdes.

Ligningsrådet har med udgangspunkt i disse vejledende anvisninger fastsat, at lønmodtagere, der er omfattet af ferieloven, kan overgå til at få feriegodtgørelsen beskattet i optjeningsåret, og at denne adgang består også for året 1969. I så fald skal han ved indkomstopgørelsen for 1969 medregne den for dette år beregnede feriegodtgørelse. Det er imidlertid en forudsætning, at lønmodtageren i overensstemmelse med sædvanlig skattepraksis fortsætter med at følge denne fremgangsmåde fremover. Han skal således ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1970 medregne beregnet feriegodtgørelse for dette år.

Den foreløbige beskatning af feriegodtgørelsen sker i overensstemmelse med § 3, pkt. 1, i finansministeriets bekendtgørelse af 28. marts 1969 om A-indkomst mv. Efter denne bestemmelse skal arbejdsgiveren, når han udbetaler løn under ferie, indeholde A-skat i ferielønnen efter samme regler som for ansen A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Selv om en lønmodtager, der får løn under fgerie, overgår til at få feriegodtgørelse beskattet i optjeningsåret, sker der således ingen ændring i reglerne om arbejdsgiverens tilbageholdelse af kildeskat ved udbetalingen af ferielønnen. Skattetrækket skal beregnes af hele ferielønnen uden reduktion for den del, som lønmodtageren har henført til beskatning i optjeningsåret.

Hvor en del af den ferieløn, der udbetales i 1970, er henført til beskatning i optjeningsåret 1969, skal der herefter tilbageholdes kildeskat i hele den udbetalte ferieløn på samme måde som i anden udbetalt løn.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →