Rejsegodtgørelser

Rejsegodtgørelser

I KD-meddelelse nr. 83 (21. august 1970) blev det blandt andet meddelt, at rejse må antages at foreligge, når en skatteyder på grund af arbejdet må tage ophold mere end 15 km fra sit normale arbejdssted.

Ligningsrådet har vedtaget, at rejse også må antages at foreligge, når en skatteyder som led i sit arbejde har haft en samlet (erhvervsmæssig) kørsel på 30 km pr. dag, selv om han ikke herunder har taget ophold mere end 15 km fra arbejdsgiverens forretningssted.

De særlige regler om »rejsegodtgørelser« anses kun at kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor der af arbejdsgiveren er ydet en nærmere præciseret godtgørelse for udgifter til rejse, såsom faste dagpenge, kørselsgodtgørelse eller lignende, hvorimod f.eks. faste månedlige tilskud til rejseudgifter ikke kan behandles som »rejsegodtgørelser« i skattemæssig henseende. Der skal følgelig trækkes kildeskat i faste månedlige tilskud.

Godtgørelser i henhold til faglige overenskomster (kilometerpenge, udepenge osv.) kan kun behandles som »rejsegodtgørelser« og fritages for skattetræk i det omfang, disse godtgørelser er udbetalt til dækning af befordring og merudgifter til fortæring og eventuel overnatning, jf. herved de vejledende anvisninger i Meddelelser fra Statens Ligningsdirektorat og Ligningsrådet.

Det følger eksempelvis heraf, at i kilometerpenge til blikkenslagere og rørlæggere skal der trækkes i 50% af kilometerpengene, dog kun i 20%, når arbejdsgiverens forretningssted ligger over 30 km fra arbejdsstedet.

I udepenge, som udbetales for udeophold, der medfører overnatning udenfor hjemmet, skal der ikke trækkes, for så vidt beløbet anses medgået til dækning af merudgiften ved udeopholdet.

I udepenge, der betales ved udeophold, der ikke medfører natophold udenfor hjemmet, skal der i almindelighed trækkes i 50% af beløbet.

De nævnte godtgørelser medtages på redegørelsen som anden A-indkomst. Der er således alene tale om en ændring af reglerne for trækberegning.