Legislator Case Law & Legislation
C19701672760 DK

Vejledning til beregning af lønningsanciennitet for lærere ved folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Vejledning 1970 16727 Historic

Vejledning til beregning af lønningsanciennitet for lærere ved folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler

Skemaet udfyldes af alle heltidsbeskæftigede lærere, d.v.s. for

1. Folkehøjskoler: lærere, der årligt læser mindst 600 timer, fordelt på mindst 32 uger, 2. Ungdomshøjskoler : lærere, der årligt læser mindst 900 timer, fordelt på mindst 32 uger, 3. Landbrugsskoler : lærere, der årligt læser mindst 6 00 timer, fordelt på mindst 36 uger, 4. Husholdningsskoler : lærere, der årligt læser minds t 900 timer fordelt på mindst 36 uger, og 5. Efterskoler : lærere, der årligt læser mindst 1.080

timer, fordelt på mindst 36 uger.

Til vejledning for forstanderens/bestyrelsens indstilling om lærerens indplacering kan følgende hovedretningslinier angives: Som grundlag for indplacering anvendes nogle af de lønrammer, der er nævnt i lov nr. 13 af 18. juni 1969 om tjenestemandslønninger m.v. og klassificering af tjenestemandsstillingerne i staten, folkeskolen og folkekirken under hensyn til den enkelte lærers uddannelse, tidligere virksomhed og anciennitet samt - i tilfælde, hvor en særlig indplacering skal finde sted - arten og karakteren af den undervisning, der skal meddeles.

Indplaceringen finder sted pr. 1. juli 1970. For senere ansatte sker indplaceringen ved ansættelsen.

Lærerne indplaceres normalt i lønrammerne 13, 21 og 23 efter de for folkeskolens lærere gældende regler, idet der dog for lærere ved folkehøjskoler, landbrugsskoler og husholdningsskoler er mulighed for oprykning til lønramme 29 og 31.

Hvor der er tale om lærere med en meget kort uddannelse, vil der ske indplacering i lønramme 7 og 13 med oprykning til lønramme 17 og i særlige tilfælde lønramme 21.

Ved indplaceringen af skolens lærere i lønrammerne (7), 13, (17) 21, 23, 29 og 31 vil der i øvrigt blive lagt vægt på, hvilken løn den pågældende lærer oppebar eller kunne have oppebåret inden for beslægtede områder, hvor staten har godkendt eller anerkendt lønningen.

Således vil akademisk uddannede lærere, herunder agronomer, på folkehøjskoler, landbrugsskoler og husholdningsskoler normalt blive indplaceret i og følge de lønninger, der svarer til lønningerne for akademikere ved andre skoleformer, ligesom lærere, der ikke har akademisk uddannelse, men som på baggrund af anden uddannelse har en voksenpædagogisk virksomhed omfattende 6 års fuldtidsbeskæftigelse bag sig, vil kunne indplaceres i og følge disse lønninger. Der vil dog både for akademisk uddannede og ikke akademisk uddannede lærere ved indplaceringen blive lagt vægt på arten og karakteren af den undervisning, der varetages.

Med hensyn til skemaets enkelte punkter skal særligt bemærkes

ad pkt. 5 .

For lærere, der er ansat ved skolen pr. 1. april 1970, opgives undervisningsperiode(r) i finansåret 1970-71.

For senere ansatte opgives undervisningsperiode(r) i det første påbegyndte år efter ansættelsen.

ad pkt. 7 .

Rubrikken »Eventuelt timetal ....... » udfyldes kun, hvor det findes naturligt og da med understregning af den opgivne tidsfaktor (uge, måned eller år).

Oversigt over lønrammer, løntrin og skalatrin.

--------------------------------------------------------------------

Løntrin a 2 år: 1. 2. 3. 4. 5. -------------------------------------------------------------------- Lønramme Lønrammen omfatter følgende skalatrin -------------------------------------------------------------------- 7 12 13 14 15 16 -------------------------------------------------------------------- 13 18 19 20 21 22 -------------------------------------------------------------------- 17 22 23 24 25 26 -------------------------------------------------------------------- 21 26 28 30 32 -------------------------------------------------------------------- 23 29 31 33 35 -------------------------------------------------------------------- 29 38 40 42 -------------------------------------------------------------------- 31 40 42 44

-------------------------------------------------------------------- Eksempler på forløb i lønrammer og løntrin.

1. Lærere med en meget kort uddannelse (f.eks. almindelig skolegang - højskoleophold med delingsføreruddannelse)

lønramme 7 skalatrin 12. 13. 14. 15. 16. lønramme 13 skalatrin 18. 19. 20. 21. 22. lønramme 17 skalatrin (22). 23. 24. 25. 26. lønramme 21 skalatrin (26). 28. 30. 32. 2. Lærere med seminarieuddannelse eller anden ikke helt kort uddannelse: lønramme 13 skalatrin 18. 19. 20. 21. 22. lønramme 21 skalatrin 26. lønramme 23 skalatrin 29. 31. 33. 35. 3. Lærere med akademisk uddannelse: lønramme 13 skalatrin 21. lønramme 21 skalatrin 26. 28. 30. 32. lønramme 29 skalatrin 38. 40. 42. lønramme 31 skalatrin (40). (42). 44. 4. Lærere med seminarieuddannelse eller anden ikke helt kort uddannelse, der kombineres med 6 års voksenpædagogisk virksomhed lønramme 13 skalatrin 18. 19. 20. (6 års voksenpædagogisk virksomhed) lønramme 21 skalatrin 26. 28. 30. 32. lønramme 29 skalatrin 38. 40. 42. lønramme 31 skalatrin (40). (42). 44.

A. Baunsbak-Jensen

/N.E. Lund

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →