Cirkulære om mærkning af dybfrosne levnedsmidler.
Statutory Text (5 Articles)
§ 1
Angivelse uden på detailpakningen af måned og år for dybfrosne levnedsmidlers emballering i de for forbrugerne bestemte pakninger kan angives i en kode, der består af et bogstav og et tocifret tal med følgende betydning
For måneder
Januar = O Februar = P Marts = R April = S Maj = T Juni = U Juli = G August = H September = K Oktober = L November = M December = N For år: 1969 = 77 1970 = 74 1971 = 71 1972 = 68 1973 = 65 1974 = 62 1975 = 59 1976 = 56 1977 = 53 1978 = 50 1979 = 47 1980 = 44
Stk. 2. Koden kan suppleres med datoangivelse, der angives med to tal foran koden. Varer, som emballeres f.eks. den 7. oktober 1970, skal efter stk. 1 kodes L 74 og kan kodes 07L74.
§ 2
For så vidt producentens henholdsvis importørens navn og hjemsted ikke er angivet på emballagen, men denne i stedet i overensstemmelse med reglerne i indenrigsministeriets bekendtgørelse om dybfrosne levnedsmidler er mærket med et registreringsnummer, kan de tilsynsførende myndigheder indhente oplysning om producentens eller importørens navn ved henvendelse til
For fisk- og fiskevarers vedkommende: Fiskeriministeriets industritilsyn.
For køds, slagteaffalds og kødvarers samt fjerkræs vedkommende: Veterinærdirektoratet, dersom registreringsnummeret er et statskontrolnummer, i øvrigt direktøren for statens levnedsmiddelinstitut.
For andre dybfrosne levnedsmidlers vedkommende: Direktøren for statens levnedsmiddelinstitut.
§ 3
Indenrigsministeriets cirkulære af 12. marts 1965 om dybfrosne levnedsmidler ophæves.
Indenrigsministeriet, den 29. april 1970.
P.M.V.
Zeuthen.
/Helge Odel.
Cirkulære om mærkning af dybfrosne levnedsmidler.
(Til direktøren for statens levnedsmiddelinstitut m.fl.)
I medfør af § 5 i lov om dybfrosne levnedsmidler m.v. og under henvisning til § 8, stk. 1, litra a og f, i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 414 af 21. august 1969 om dybfrosne levnedsmidler fastsættes
Ingen