Legislator Case Law & Legislation
C19701303010 DK

CIRKULÆRESKRIVELSE til samtlige til eksport af kød, slagteaffald og kødvarer autoriserede virksomheder og dyrlægerne ved disse (Hovedkød - hovedafpil)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1970 13030 Historic

CIRKULÆRESKRIVELSE til samtlige til eksport af kød, slagteaffald og kødvarer autoriserede virksomheder og dyrlægerne ved disse

(Hovedkød - hovedafpil)

Til samtlige til eksport af kød, slagteaffald og kødvarer autoriserede virksomheder og dyrlægerne ved disse.

Hovedkød - Hovedafpil.

Fra Salgsforeningens veterinærafdeling er veterinærdirektoratet blevet gjort opmærksom på, at man under betegnelsen hovedkød tidligere har medregnet alt, hvad der ved afpilning af hoveder lovligt kunne anvendes til menneskeføde.

Da det fra et kontrolmæssigt synspunkt vil være umuligt at skelne mellem forskellige varer, der betegnes hovedkød, må det herfra fastholdes, at der under betegnelsen hovedkød kun kan være tale om varer, som angivet i definitionen for hovedkød ved cirkulære herfra af 13/11-1969, KK.2879-1969, d.v.s. kød med evt. påsiddende fedt og bindevæv.

For så vidt angår anden afskæring af hoveder end til hovedkød (f.eks. til syltefremstilling) vil for sådan gælde, at det fremkomne produkt skal være renskåret for uappetitlige dele som slimhinde, tryner, læber, svælg, blød gane, øjenbryn, øregange. En sådan vare vil være at deklarere som hovedafpil.

Kirtler og anden udrensning fremkommet ved fremstilling af hovedkød må ikke deklareres som hovedafpil eller tilblandes dette, men kan afhændes til dyrefoder eller sendes til destruktion.

P.V.V.

V. E. Albertsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →