Legislator Case Law & Legislation
C19701302523 DK

Instruks for tilsynsførende dyrlæger ved ornestationer

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Instruks 1970 13025 Historic

§ 1. Veterinærdirektoratet godkender dyrlæger til at føre tilsyn med ornestationer og de derpå værende orner, jfr. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 1969 om kunstig sædoverføring på svin. Direktoratet kan gøre sin godkendelse betinget af, at dyrlægen for egen regning deltager i kursus for tilsynsførende dyrlæger ved ornestationer.

Stk. 2 Når den tilsynsførende dyrlæge på grund af ferie, sygdom eller lignende er forhindret i selv at udføre tilsynet, kan han overlade til en anden dyrlæge at foretage tilsynet, sålænge forhindringen består. Tvivlsspørgsmål, der opstår i forbindelse med sådan overdragelse af tilsynet, skal forelægges veterinærdirektoratet til afgørelse.

Instruks 1970 13025 Historic

§ 2. Dyrlægen skal ordinært 4 gange årligt - så vidt muligt i tilslutning til andre på stationen udførte forretninger - føre tilsyn med, at arbejdet med opsamling, undersøgelse, præparation, og opbevaring og forsendelse af sæd udføres efter de i arbejds- og hygiejneregulativ af 28. marts 1969 indeholdte bestemmelser. Han skal endvidere efterse stationens stalde samt inspicere dens dyr med henblik på sundhedsmæssige og hygiejniske forhold.

Stk. 2 Dyrlægen skal give anvisning på afhjælpning af eventuelle hygiejniske og sundhedsmæssige mangler og i det omfang, han finder det nødvendigt, afgive indberetning herom til veterinærdirektoratet.

Instruks 1970 13025 Historic

§ 3. Ved konstatering af sygdom hos stationens orner skal dyrlægen give stationens ejer eller den, der på dennes vegne passer dyrene, nødvendig vejledning om lidelsens behandling samt om forebyggelse af dens udbredelse.

Stk. 2. Såfremt dyrlægen konstaterer sygdom, som er af smitsom natur, eller som han mistænker herfor, skal han foranledige de pågældende dyr isoleret og straks foretage anmeldelse til veterinærdirektoratet, som træffer bestemmelse om stationens fortsatte drift. Dyrlægen skal i fornødent omfang føre tilsyn med, at de af direktoratet givne forskrifter overholdes, og han skal give stationens ejer eller den, der passer dyrene, fornødne anvisninger om pasning og behandling af de isolerede dyr samt om rensning og desinfektion m.v.

Instruks 1970 13025 Historic

§ 4. Dyrlægen skal påse, at orner, der indsættes på ornestationen, opfylder de i § 2 i regulativ af 15. juli 1970 for drift af ornestationer fastsatte krav.

Instruks 1970 13025 Historic

§ 5. Når dyrlægen har modtaget meddelelse om, at en orne er indsat i stationens isolationsstald, skal han forholde sig i overensstemmelse med de i § 13, stk. 1 og 2, i fornævnte regulativ for drift af ornestationer fastsatte bestemmelser.

Stk. 2. Såfremt resultatet af undersøgelsen af de indsendte sæd- og blodprøver er tilfredsstillende, og såfremt de foretagne sundhedseftersyn ikke giver anledning til bemærkninger, kan dyrlægen give tilladelse til, at den pågældende orne indsættes i stationens ornestald, jfr. § 13, stk. 4, i fornævnte regulativ for drift af ornestationer.

Stk. 3. Efter ornens fjernelse fra isolationsstalden skal dyrlægen give ejeren eller den, der passer ornerne, nødvendig vejledning med hensyn til rensning og desinfektion af de anvendte stier, jfr. § 13, stk. 5, i fornævnte regulativ for drift af ornestationer.

Stk. 4. Optræder der smitsomme sygdomme blandt de i isolationsstalden opstaldede dyr, skal dyrlægen afgive indberetning herom til veterinærdirektoratet.

Instruks 1970 13025 Historic

§ 6. Dyrlægen skal i den af veterinærdirektoratet autoriserede protokol, jfr. § 9, stk. 3, i fornævnte regulativ for drift af ornestationer, indføre oplysninger om ankomst og afgang af orner, om foretagne tilsyn og undersøgelse af diagnostiske prøver, om resultatet af diagnostiske undersøgelser samt om forekomne sygdomstilfælde og om udført behandling m.v.

Stk. 2. Dyrlægen skal hvert år i januar og juli indsende en udskrift af protokollen til veterinærdirektoratet.

Landbrugsministeriet, den 15. juli 1970

Henry Christensen

/J. Jensen

Instruks 1970 13025 Historic

Instruks for tilsynsførende dyrlæger ved ornestationer

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →