Legislator Case Law & Legislation
C19701301509 DK

Cirkulære om fremstilling af nitritholdig lage (Til samtlige af landbrugsministeriet til udførsel af kød, slagteaffald og kødvarer autoriserede virksomheder og de ved disse ansatte kontrollerende dyrlæger)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1970 13015 Historic

Cirkulære om fremstilling af nitritholdig lage

(Til samtlige af landbrugsministeriet til udførsel af kød,

slagteaffald og kødvarer autoriserede virksomheder og de ved disse

ansatte kontrollerende dyrlæger)

Efter indstilling fra veterinærdirektoratet og baconkontrollen er der truffet beslutning om, at ren nitrit kun må anvendes på de autoriserede eksportsvineslagterier til fremstilling af baconlage, og at kontrollen med anvendelse af ren nitrit på disse virksomheder skal varetages af den kontrollerende dyrlæge.

Uanset bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 39 af 7. marts 1953 om anvendelse af nitriter (saltpetersyrlige salte) til kød, slagteaffald og kødvarer må eksportsvineslagterierne fremstille nitritholdig lage til brug ved saltning af bacon, der er omfattet af bestemmelserne i landbrugsministeriets regulativ for tilvirkning og udførsel af bacon, på betingelse af,

at indkøb af ren nitrit til slagteriet kun sker efter samråd med den kontrollerende dyrlæge,

at al nitrit opbevares i kontrolpersonalets varetægt under den kontrollerende dyrlæges tilsyn og ansvar,

at nitrit kun udleveres af kontrolpersonalet efter rekvisition fra slagteriet og i afvejede portioner, hvis størrelse svarer til den mængde nitrit, der medgår til blanding af 1 lagerører saltlage,

at nitritmængden i den fremstillede lage ikke overskrider den i § 7 i ovennævnte bekendtgørelse anførte maksimalmængde nitrit i saltlage,

at slagteriet yder dyrlægen hjælp i det omfang, denne skønner fornødent, til foretagelse af fortløbende undersøgelser af lagens nitritindhold, og

at de anvisninger, som dyrlægen giver vedrørende anvendelsen af nitrit, uopholdelig følges, indtil anden bestemmelse eventuelt er truffet af landbrugsministeriet eller veterinærdirektoratet.

Landbrugsministeriet kan til enhver tid tilbagekalde tilladelsen for det enkelte slagteri, såfremt forholdene gør dette påkrævet.

Eventuelle beholdninger af ren nitrit på slagteriet overgives til dettes kontrolpersonale.

Samtidig meddeler man eksportsvineslagterierne tilladelse til ved saltning af bovbladslommer og til fremstilling af sprøjtelage og kummelage til brug ved baconfremstilling at anvende de af Dansk Salt A/S, Mariager, efter baconkontrollens anvisning og under denne institutions kontrol leverede saltblandinger med indhold af såvel nitrit som nitrat på betingelse af, at saltblandingens emballage tydeligt bærer påskriften »Nitrat-nitrit-saltblanding, godkendt af baconkontrollen« og herunder en angivelse af saltblandingens indhold.

Anvendelse af ren nitrit til andet formål end fremstilling af baconlage er forbudt på de af landbrugsministeriet autoriserede kødvarevirksomheder.

Cirkulæret træder i kraft den 25. marts 1970.

Cirkulære herfra af 2. juni 1953 til samtlige eksportsvineslagterier samt de ved disse ansatte kontrollerende dyrlæger angående fremstilling af nitritholdig lage ophæves.

Landbrugsministeriet, den 17. marts 1970.

P.M.V.

N. Wermuth.

/L. Simonsen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →