Legislator Case Law & Legislation
C19701204054 DK

Dåb. Faddere

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Skrivelse 1970 12040 Valid

Dåb. Faddere

Kirkeministeriets skrivelse af 3. juni 1970 til biskoppen over Helsingør stift.

I anledning af den med Deres Højærværdigheds skrivelse af 10. december 1969 hertil indsendte forespørgsel fra sognepræst for A. og B. menigheder N.N. om, hvem der kan være faddere ved dåb, skal man meddele til efterretning og videre bekendtgørelse, at faddere ifølge dåbsforordningen af 30. maj 1828 § 17 skal »bekiende sig til den christelige Religion«, men at det efter ministeriets opfattelse ikke kan stilles som krav, at vedkommende på dåbens tidspunkt er medlem af folkekirken eller et kristent trossamfund uden for denne.

Endvidere bemærkes, at præsten i almindelighed bør akceptere de af barnets forældre anmeldte faddere, forudsat at de er døbt i folkekirken eller et kristent trossamfund uden for denne, og at ministeriet således ikke i almindelighed vil anse det for rimeligt, at præsten spørger forældrene, om de faddere, som de opgiver, vil »gå ind for den saglige begrundelse for at være faddere«. Men ministeriet kan være enig med sognepræsten i, at der undtagelsesvis kan foreligge en situation, hvor det kan skønnes betimeligt, at præsten hos forældrene orienterer sig om, hvorvidt de udpegede faddere opfylder forudsætningerne for at være faddere.

Med hensyn til det af sognepræsten bemærkede om forældres adgang til at indtegnes som faddere henvises til ministeriets skrivelse af 29. juni 1899. (G.R. 1899-1900, pag. 135-36), til hvilken skrivelse man fremdeles må henholde sig.

Det tilføjes, at spørgsmålet om en ændring af dåbsritualet antagelig vil blive behandlet i det af ministeriet for nylig nedsatte ritualudvalg.

Skrivelse 1970 12040 Valid

Ingen

Skrivelse 1970 12040 Valid

Bl.a. udtalt, at faddere skal bekende sig til den kristne religion, men at der ikke kan stilles krav om, at vedkommende på dåbens tidspunkt er medlem af folkekirken, eller et kristent trossamfund uden for denne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →