Skrivelse om fastsættelse af stillingsindhold og aflønning af organister, hvis stilling kan sidestilles med en tjenestemandsstilling.

Skrivelse om fastsættelse af stillingsindhold og aflønning af organister, hvis stilling kan sidestilles med en tjenestemandsstilling.

Efter at der er foretaget klassificering af tjenestemandsstillinger som organist i det ved lov af 18. juni 1969 om tjenestemandslønninger m.m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken indførte lønrammesystem og i forbindelse hermed taget stilling til betydningen for stillingsindholdet for denne tjenestemandsgruppe af bestemmelsen i § 18 i lov af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, skal der efter tilsvarende retningslinier foretages regulering af lønning og stillingsindhold for organister, der ikke er tjenestemænd, men hvis stilling kan sidestilles med en tjenestemandsstilling som organist. Man henviser herved til, at der ved lov af 18. juni 1969 om folkekirkens lønningsvæsen m.m. er tilstræbt ensartethed med hensyn til aflønning af tjenestemandsansatte kirkefunktionærer og honorarlønnede kirkefunktionærer, hvis stillinger kan ligestilles. Det hedder således i bemærkningerne til lovforslagets § 32: »Endvidere tilstræbes en ordning, hvorefter ikke-tjenestemandsansatte kirkefunktionærer ved kirkerne aflønnes i forhold til lønramme for en tilsvarende tjenestemandsstilling under forudsætning af, at vedkommende kirkefunktionær i det mindste er halvtidsbeskæftiget ved kirken. Ikke heltidsbeskæftigede aflønnes med kvotaløn i forhold til beskæftigelsens omfang«.

Opnåelse af ensartethed i henseende til lønning forudsætter, at der forudgående tilvejebringes ensartethed i henseende til stillingsindhold. Ifølge fornævnte bestemmelse i - 18 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken kan en tjenestemand for varetagelse af sådanne hverv, der må betragtes som led i tjenestemandsstillingen, kun oppebære sådan løn og andre ydelser, som er fastsat i medfør af loven. Reglen må bringes til anvendelse analogt for organister, der uden at være tjenestemænd indplaceres i lønrammesystemet.

I overensstemmelse med det foran anførte fastsætter ministeriet herved i medfør af § 32 i lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m. de nedenfor angivne rammer for stillingsindhold og aflønning af organister, hvis stilling kan sidestilles med en tjenestemandsstilling.

I Udvidet stillingsindhold.

1. I almindelighed. Organister, der indplaceres i lønrammesystemet, er fremtidig i intet tilfælde berettiget til at modtage vederlag for medvirken ved kirkelige handlinger, og altså ejheller ved kirkelige handlinger for personer, der ikke har bopæl i sognet (kommunen).

Særskilt vederlag vil ejheller kunne ydes for medvirken ved særlige gudstjenester.

Under tjenestepligterne henregnes endvidere korledelse, herunder ledelse af børnekor, hvor et sådant er oprettet. Endvidere medvirken ved konfirmandforberedelse, for så vidt denne består i en gennemgang af kirkemusikken og dens plads i gudstjenesten og lignende.

Såfremt der ved tjenestesteder, der er fælles for flere sogne, såsom sygehuse, særlige kapeller, krematoriesale m.v., ikke er ansat særlige organister, må tjenesten ved sådanne tjenestesteder henregnes til stillingsindholdet for de ved kirkerne i området ansatte organister, der skal forrette tjeneste det pågældende sted.

Der må for hvert enkelt tjenestested af den omhandlede art træffes en hensigtsmæssig ordning med hensyn til tjenestens fordeling mellem organisterne, og den trufne ordning må beskrives i forbindelse med indsendelsen af de i afsnit IV omtalte skemaer vedrørende klassificering m.v. af organisterne.

Man skal henstille at der af provsterne for hvert i deres provsti beliggende tjenestested af nævnte art udarbejdes forslag til organisttjenestens udførelse og fordeling, og at disse forslag derpå forelægges vedkommende menighedsråd og organister som grundlag for fastlæggelse af en endelig ordning. Samtidig med forelæggelsen for menighedsrådene og organisterne bedes provsten underrette Dansk Organist- og Kantor Samfund om den foreslåede ordning. den endelige ordning vil være at stadfæste af tilsynsmyndigheden. Såfremt der af Dansk Organist - og kantor Samfund rejses indsigelse imod en foreslået ordning, bør stadfæstelse ikke meddeles, forinden sagen har været forelagt ministeriet.

Såfremt ordninger af den forannævnte art berører tjenestemandsansatt

e organister, må meddelelse om den trufne ordning og dens betydning for tjenestemandsstillingen indsendes til ministeriet.

Honorarer fastsat for tjeneste, der efter foranstående fremtidig omfattes af stillingsindholdet, bortfalder fra den 1. april 1970 at regne. Særligt bemærkes, at også honorarer for udførelse af særlige kompositioner bortfalder fra nævnte dato. Der vil senere blive givet nærmere vejledning om gennemførelsen heraf.

2. I det enkelte tilfælde vil der af menighedsrådet - med den stadfæstende myndigheds tilslutning - kunne træffes beslutning om et særligt udvidet stillingsindhold. Som eksempel herpå kan nævnes udførelse af kirkekoncerter. Man henleder opmærksomheden på det nedenfor i afsnit IV anførte om kirkefunktionærens tilslutning hertil.

II Klassificering og kvotafastsættelse.

A. Klassificering. Organister, der har bestået organisteksamen ved et dansk musikkonservatorium, jfr. undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 82 og 83 af 8. marts 1960, eller har en tilsvarende uddannelse, klassificeres i lønramme 17-23-29.

Andre organister klassificeres i lønramme 9-14-17.

B. Kvotafastsættelse. Organister aflønnes med en kvote af lønningen efter det løntrin og den lønramme, hvortil organisten er henført. Kvoten fastsættes til en bestemt procentdel af lønnen på grundlag af en opgørelse over tjenestens omfang, jfr. afsnit IV, efter følgende retningslinier.

Der foretages en beregning af det gennemsnitlige ugentlige timetal for organistens medvirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger på grundlag af de i 1968 forekommende antal tjenester. Eventuelt vil et gennemsnit af antallet af gudstjenester og kirkelige handlinger i de seneste år kunne lægges til grund, såfremt dette skønnes at føre til et rigtigere resultat. En højmesse ansættes til 3 timer, anden gudstjeneste til 2 timer, en dåbshandling til 1/4 time, en vielse og en begravelse til hver 1 time. I forhold til dette beregnede, gennemsnitlige ugentlige timetal fastsættes kvoten således

Timetal Kvote (procent) 3 - 6 30 6 - 9 45 9 - 12 60 12 - 15 75 15 - 90.

Såfremt der i organistens stillingsindhold udover medvirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger indgår virksomhed af anden art, forhøjes kvoten efter følgende retningslinier

Korindstudering. For ledelse af voksenkor forhøjes kvoten med 5%.

Såfremt organisten leder flere kor eller børnekor forhøjes kvoten med 10%.

Kirkemusikaftener. Såfremt afholdelse af kirkemusikaftener (kirkekoncerter) inddrages under stillingen, forhøjes kvoten efter denne forpligtelses omfang således

enkelte årlige koncerter .......................... 5% indtil ca. 10 årlige koncerter ................... 10% et større antal koncerter ........................ 15%.

For betjening af klokkespil forhøjes kvoten med indtil 10%. Udøver organisten kun tilsyn med klokkespil, forhøjes kvoten med 5%.

Anden virksomhed. For medvirken ved konfirmandundervisning, menighedsmøder og anden særlig virksomhed kan kvoten forhøjes med 5% og under ganske særlige omstændigheder med 10%.

Såfremt den efter foranstående fremgangsmåde beregnede kvote ikke udgør et 10-deleligt tal, forhøjes kvoten til det nærmeste højere, med 10 deleligt tal.

III Rådighedsforpligtelse.

Ved fastsættelsen af stillingskvoten efter foranstående bestemmelser er det forudsat, at organisten har pligt til at være til rådighed for forefaldende kirkelige handlinger m.v., og at der ikke findes indskrænkninger i organisternes rådighedspligt. Rådighedspligten må opfyldes af organisten personlig og ikke ved vikar.

Såfremt organisten har anden beskæftigelse, der gør indskrænkning i rådighedspligten udover, hvad der er forudsat ved fastsættelsen af reglerne i afsnit II, punkt B., må der ske nedslag i det i kvoten indeholdte rådighedstillæg.

Nærmere vejledning herom vil senere fremkomme.

----------

Der vil i enkelte tilfælde muligvis foreligge motivering for fravigelse af de foran angivne retningslinier for klassificering m.v. af organiststillinger. Hvor sådan motivering foreligger, skal man henstille, at spørgsmålet forelægges ministeriet.

IV. Fremgangsmåden i forbindelse med klassificering og fastsættelse af stillingskvote.

Klassificering og fastsættelse af stillingskvote inden for de angivne rammer vil være at foretage af vedkommende menighedsråd med tilslutning af den stadfæstende myndighed (provstiudvalg/stiftsøvrighed) og efter forhandling med Dansk Organist- og Kantor samfund (i det følgende benævnt DOKS). DOKS' formand er organist Axel Madsen, Carit Etlarsvej 5, 1814 København V.

Overtilsynene i København bemyndiges til at stadfæste klassificeringen og kvotefastsættelsen for ikke-tjenestemandsansatte organister ved de under overtilsynene hørende kirker.

Efter almindelige regler vil en ændring af aftalte ansættelsesvilkår sædvanligvis forudsætte stillingsindehaverens indforståelse hermed. Forinden menighedsrådets beslutning om ændret stillingsindhold forelægges den stadfæstende myndighed, bør organistens erklæring derfor indhentes.

Iøvrigt anvendes følgende fremgangsmåde

1. Menighedsrådets forslag til klassificering og kvotefastsættelse afgives til den stadfæstende myndighed inden udgangen af maj måned sammen med en stillingsbeskrivelse. Forslag og stillingsbeskrivelse udfærdiges på blanketter, der tilsendes menighedsrådet af stiftsøvrigheden (overtilsynet). En kopi af den udfyldte blanket sendes samtidig af menighedsrådet til DOKS.

2. Den stadfæstende myndighed træffer herefter endelig afgørelse efter forudgående forhandling med DOKS.

I tilfælde, hvor organisten ikke kan tilslutte sig en klassificering eller kvotafastsættelse, hvorom der er enighed mellem den stadfæstende myndighed og DOKS, vil der ikke kunne bevilges organisten andre løntillæg end allerede aftalte løntillæg, såfremt den samlede lønning derved vil overstige lønningen i henhold til den foretagne klassificering m.v. i lønrammesystemet.

Såfremt der ikke mellem DOKS, menighedsrådet og den stadfæstende myndighed kan opnås enighed om klassificeringen eller kvotafastsættelse, skal man henstille, at sagen forelægges ministeriet til udtalelse.

V. Indplacering og lønning i de nye lønrammer m.v.

1. Indplacering. Indplacering i den lønramme, hvortil organisterne er henført, finder sted på det løntrin, der reduceret med den fastsatte stillingskvote ligger nærmest over den hidtil udbetalte lønning, hvorved bortses fra stedtillæg. Såfremt organisten hidtil har været aflønnet med en tjenestemandslignende lønning, foretages indplaceringen på grundlag af den dertil svarende nettoløn, d.v.s. tjenestemandslønningen med fradrag af normalt pensionsbidrag (3 1/2%). Har aflønningen fundet sted med et grundhonorar og honorartillæg foretages indplaceringen på grundlag af bruttohonoraret.

Indplaceringen foretages med virkning fra den 1. juli 1969 og skal følgelig ske på grundlag af udbetalt lønning i juni måned 1969.

Vedlagte tabel 1 viser indplaceringen fra de hidtidige lønklasser.

2. Lønstigning i tiden 1/7 - 30/9 1970. Lønstigningen pr. 1. juli 1969 begrænses ligesom for tjenestemænd til 3% af hidtil udbetalt lønning (bruttolønning) indklusive stedtillæg. Fra den 1. april 1970 at regne forhøjes lønningen med halvdelen af et eventuelt overskydende beløb, »fradragsbeløbet« og pr. 1. oktober 1970 med resten.

3. Alderstillæg. Kirkefunktionæren oprykkes til næste løntrin fra den dato, da den pågældende efter den hidtidige aflønningsform ville have opnået alderstillæg, dog senest fra den 1. juli 1971. I enkelte tilfælde sker oprykning først sidstnævnte dato, uanset et alderstillæg ville være opnået forinden. Disse tilfælde er angivet på tabel 1 med x). I tiden 1/7 1969 - 30/9 1970 fradrages et eventuelt »fradragsbeløb«, jfr. punkt 2, i lønningen på det pågældende løntrin.

Oprykning fra et løntrin i en lønramme til det næste finder derefter sted, når organisten 2 år har oppebåret løn på samme løntrin.

Oprykning til højere lønramme, indenfor de lønrammer hvortil organisten er henført, finder sted, når organisten i 2 år har oppebåret slutløn i den lavere lønramme. Oprykningen er dog betinget af, at organistens tjenestlige forhold i enhver henseende har været tilfredsstillende.

4. Dyrtidstillæg. Til lønnen ifølge lønramme ydes dyrtidstillæg, jfr. tabel 2, hvor størrelsen af dyrtidstillægget pr. 1. juli og pr. 1. oktober 1969 samt 1. april 1970 er angivet.

5. Stedtillæg ydes med beløb, der varierer såvel efter tjenestested som efter løntrin. Stedtillæg beregnes som et grundbeløb med tillæg af dyrtidstillæg, jfr. punkt 4. Tabel 3 udviser stedtillægssatserne på de enkelte løntrin i de heromhandlede lønrammer inklusive dyrtidstillæggene pr. 1/7 og 1/19 1969 samt 1/4 1970. Man skal henstille, at stiftsøvrigheden (overtilsynet) i forbindelse med klassificeringens godkendelse giver menighedsrådet meddelelse om stedtillægssatsen for det pågældende tjenestested.

6. Personligt tillæg ydes, såfremt indplacering i lønrammesystemet medfører lønnedgang for kirkefunktionæren, med et beløb svarende til lønnedgangen.

Såfremt organisten ved opnåelse af alderstillæg inden den 1. juli 1971 ville have opnået en højere udbetalt lønning efter det hidtidige lønsystem, end han opnår ifølge lønrammen, udbetales differencen ham som et personligt tillæg.

De nævnte personlige tillæg bortfalder helt eller delvis ved opnåelse af højere lønning og stedtillæg. Forhøjelse af dyrtidstillægget fradrages dog ikke i de personlige tillæg.

Man skal anmode stiftsøvrigheden (overtilsynet) om at ville yde menighedsrådene fornøden bistand ved beregning af organisternes indplacering og lønning.

Særlige regler vil blive fastsat om ydelse af personlige tillæg til organister, der som følge af bortfald af honorarordninger får indtægtsnedgang ved indplaceringen i lønrammesystemet.

VI. Anvendelsesområde.

Nærværende cirkulæreskrivelse finder umiddelbart anvendelse på organiststilling i byer og større bymæssige bebyggelser. der vil dog intet være til hinder for, at tilsvarende principper lægges til grund for lønregulering af andre organiststillinger, såfremt parterne er enige derom.

----------

Om de stedfundne klassificeringer i stiftet udbeder ministeriet sig indberetning.

P.M.V.

E.B.

N. Holm

K.fg.

K. Bagger

eksp. sekr. Til stiftsøvrighederne og overtilsynene for de

københavnske kirker.

Ingen