Skrivelse om stavens brug. (* 1)

Skrivelse om stavens brug. (* 1)

»Under politiets betydningsfulde arbejde for at opretholde ro og orden og til beskyttelse af fredelige borgere mod urostiftere og voldsmænd kan nødvendigheden påbyde politiet at gøre brug af staven. Dette må altid ske med besindighed for ikke at tilføje større overlast end nødvendigt, og det bør tilstræbes kun at ramme armene, benene, brystet eller ryggen.

Staven bør kun benyttes

1) Når det er nødvendigt for at afværge personlig overlast mod vedkommende politimand selv eller andre eller for at afværge groft hærværk.

2) Ved anholdelsen af farlige forbrydere, når politimanden har grund til at tro, at han ikke på anden måde kan sikre sig den pågældendes person.

3) Når det er nødvendigt, fordi nogen med magt søger at hindre en tjenestehandling, såsom når nogen søger at hindre politiet i at anholde en person eller søger at befri en anholdt.

4) Til fremtvingelse af lydighed over for en given befaling, hvis øjeblikkelige efterkommelse er en nødvendighed, og mod hvilken der gøres aktiv eller passiv modstand, som ikke på anden måde skønnes at kunne overvindes. I øvrigt må staven ikke benyttes til fremtvingelse af lydighed over for en befaling og endmindre i anledning af fornærmelse eller skældsord.

Politimænd under samlet kommando må kun bruge staven efter ordre, medmindre de under punkt 1 anførte omstændigheder foreligger.

Om enhver brug af staven skal vedkommende politimand afgive skriftlig melding til sine foresatte, ligesom indførelse desangående skal ske på døgnrapporten.«

Denne kundgørelse erstatter kundgørelse II nr. 37 af 9. januar 1969.

Heide-Jørgensen.

/Schlueter.