Cirkulærskrivelse om frivilligt ophold i den anstalt, hvorfra vedkommende er løsladt (udskrevet) (* 1)
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
§ 1. Personer, der er løsladt på prøve fra statsfængsel, særfængsel, ungdomsfængsel, arbejdshus eller sikkerhedsforvaring eller er udskrevet på prøve fra forvaring, kan i prøvetiden midlertidigt få ophold i den anstalt, hvorfra løsladelsen har fundet sted.
§ 2. Det er en forudsætning, at den pågældende frivilligt ønsker midlertidigt ophold i anstalten, og at sådant ophold findes formålstjenligt.
§ 3. Såfremt der til anstalten er knyttet åbne afdelinger, bør frivilligt optagne anbringes der, medmindre anbringelse i hovedanstalten skønnes mere formålstjenlig.
§ 4. Det er et vilkår for opholdet, at optagne indordner sig under den almindelige husorden, der gælder for anstalten. Anstaltens leder kan dog fastsætte sådanne afvigelser, som er begrundet i, at opholdet er af frivillig karakter.
§ 5. Det er en forudsætning for optagelse, at den pågældende underskriver en erklæring om, at anbringelsen er frivillig, og at han er indforstået med at rette sig efter den for anstalten gældende husorden.
§ 6. Såfremt opholdet strækker sig ud over en måned, skal der afgives indberetning til direktoratet med oplysning om grunden til anbringelsen.
§ 7. Udgifterne ved optagnes ophold i anstalten afholdes på samme måde som anstaltens øvrige driftsudgifter.
§ 8. Såfremt den optagnes økonomiske forhold gør det rimeligt, kan der afkræves ham et beløb som betaling for opholdet. Beløbet kan dog ikke overstige det maximumsbeløb, der kan afkræves indsatte, der har udgang med henblik på arbejde hos arbejdsgivere m.v.
§ 9. Såfremt særlige omstændigheder taler derfor, kan bestemmelserne i nærværende cirkulærskrivelse finde tilsvarende anvendelse for personer, der er endeligt løsladt, eller hvis prøvetid er udløbet.
§ 10. Ved angivelse i indberetninger til direktoratet om anstaltens belægningstal skal de frivilligt optagne ikke medtages i tallet for indsatte, men opføres særskilt under betegnelsen »optagne«.
§ 11. Cirkulærskrivelsen træder i stedet for følgende bestemmelser om frivilligt optagne
Direktoratets skrivelse af 3. juni 1953 til overlægen ved forvaringsanstalten i Herstedvester (B. 1953 side 13).
Direktoratets skrivelse af 31. juli 1958 til inspektøren for ungdomsfængslet på Søbysøgård (B. 1958 side 12).
Direktoratets skrivelse af 31. juli 1958 til inspektøren for ungdomsfængslet på Møgelkær.
Direktoratets skrivelse af 12. september 1964 til inspektøren for ungdomsfængslet i Nyborg (B. 1963-66 side 157).
Direktoratets skrivelse af 24. august1966 til overlægen ved forvaringsanstalten i Horsens m.v. (B. 1963-66 side 157).
Direktoratets skrivelse af 24. oktober 1968 til inspektøren for statens arbejdshus ved Sdr. Omme og
direktoratets skrivelse af 24. oktober 1968 til inspektøren for statsfængslet i Vridsløselille m.v.
Nordskov Nielsen
/Tornøe
(Til lederne af fængselsvæsenets anstalter (bortset fra Københavns fængsler og arresthusene)).
Cirkulærskrivelse om frivilligt ophold i den anstalt, hvorfra vedkommende er løsladt (udskrevet) (* 1)