Legislator Case Law & Legislation
C19701108610 DK

Cirkulæreskrivelse om fremgangsmåden ved ransagning.(* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1970 11086 Historic

Cirkulæreskrivelse om fremgangsmåden ved ransagning.(* 1)

På given foranledning skal jeg herved efter forhandling med justitsministeriet indskærpe betydningen af, at de regler, der er fastsat i retsplejeloven om ransagning, herunder også reglerne om fremgangsmåden og formen, nøje overholdes.

Det bør således iagttages, at rettens kendelse som foreskrevet i § 760, stk. 3 (se nu § 799, stk. 3) oplæses eller forevises, forinden ransagning pågyndes. Når ransagning sker efter retskendelse, skal udskrift af kendelsen derfor altid medbringes. Hvor ingen kendelse foreligger, skal den pågældende gøres bekendt med formålet med ransagningen.

Som foreskrevet i RM 12 .1 skal samtykke til ransagning sikres ved underskrift til rapport eller på anden måde. Uanset om ransagning sker med eller uden samtykke, skal den, hos hvem ransagningen foretages, forespørgsel, om der ønskes vidner tilkaldt, jfr. § 759, stk. 3 (se nu § 798, stk. 3). Herom gøres bemærkning i rapporten og eventuelt samtykke meddeles ved underskrift på rapporten eller på anden måde. På samme måde forholdes, når ransagning foretages uden sigtedes tilstedeværelse, og når der gives afkald på tilkaldelse af husfælle eller nabo, jfr. retsplejelovens § 760, stk. 1 (se nu § 799, stk. 1).

Opmærksomheden henledes på rigspolitichefens blanket P 440 (ransagningstilladelse), der er bestemt til anvendelse til disse erklæringer.

Genoptrykt 1983.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →