Cirkulære angående anvendelse af skind- eller skælslidte rødspætter og andre fladfisk.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære angående anvendelse af skind- eller skælslidte rødspætter og andre fladfisk.
Med henvisning til den af fiskerikontrollen fulgte praksis, hvorefter fiskerikontrollen ved kvalitetsbedømmelse i førstehåndsomsætningen af rødspætter og andre fladfisk, der fremtræder som skind- eller skælslidte, normalt kræver sådanne fisk frasorteret og kasseret som uegnede til konsumformål, er det af repræsentanter for filetindustrien gjort gældende, at disse fisk ofte vil være egnede til fremstilling af en filetvare, uanset at sådanne fisk ikke kan betragtes som eksportegnede eller egnede til i detailhandelen at blive solgt som hel fisk.
I overensstemmelse med en af fiskeriministeriets kvalitetsudvalg herefter afgiven indstilling skal man meddele, at fiskeriministeriet indtil videre kan tillade, at rødspætter og andre fladfisk, der fremtræder som skind- eller skælslidte, anvendes til konsum under forudsætning af, at fisken i øvrigt må anses for egnet til dette formål.
De skind- eller skælslidte fisk skal frasorteres i førstehåndsomsætningen, og ved salget skal der gives køberne oplysning om den nævnte kvalitetsmangel.
Fiskeriministeriet, den 27. november 1970.
P. M. V.
E.B.
G. Schoubye.
Ingen