Legislator Case Law & Legislation
C19700024409 DK

Cirkulære om stadfæstelse af tillæg til de kommunale styrelsesvedtægter vedrørende pensionering af borgmestre. (Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser)

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

§ 1. Borgmesteren og dennes efterladte ægtefælle er berettiget til pension, efterindtægt og efterløn efter de i denne vedtægt indeholdte regler. § 2. Borgmesterens pension beregnes efter hans funktionstid og på grundlag af det borgmesteren ved styrelsesvedtægten tillagte vederlag for bestridels § 3. Såfremt en fratrådt borgmester, der oppebærer pension i denne egenskab, påny vælges til borgmester, inddrages pensionen, så længe han fungerer so § 4. Retten til pension fortabes, såfremt borgmesteren straffes for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af kommu § 5. Ægtefællen efter en borgmester, der ved sin død fungerede som sådan, har ret til ægtefællepension, såfremt borgmesteren ved sin død var pensionsb § 6. Uberettiget til ægtefællepension er den, hvis ægteskab er indgået efter borgmesterens fyldte 60. år eller på hans dødsleje, eller efter at han va § 7. Ægtefællen efter en borgmester, der ved sin død fungerede som sådan, er, medmindre ægteskabet var opløst ved skilsmisse, i 3 måneder efter ægtefæ § 8. Reglerne i kapitel 9 i lov om tjenestemandspension angående samordning med pensioner efter den sociale pensionslovgivning finder tilsvarende anve § 9. Egenpension og ægtefællepension i henhold til nærværende vedtægt udbetales med de i stk. 2 og 3 nævnte begrænsninger, uanset om der desuden tilko § 10. Hvor foranstående bestemmelser ikke kan bringes til anvendelse, kan kommunalbestyrelsen i ganske særlige tilfælde med indenrigsministeriets till § 11. Pension, efterindtægt, understøttelse og efterløn i henhold til nærværende vedtægt udredes af kommunens kasse. § 12. Nærværende vedtægt har virkning fra den 1. april 1970 at regne. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (14 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1970 244 Historic

§ 2. Borgmesterens pension beregnes efter hans funktionstid og på grundlag af det borgmesteren ved styrelsesvedtægten tillagte vederlag for bestridelsen af borgmesterhvervet, således som dette vederlag ville være uden regulering efter regler svarende til kapitlerne 3 og 4 i lov nr. 13 af 18. juni 1969 om tjenestemandslønninger m.m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken.

Stk. 2. Funktionstiden er den tid, hvori borgmesteren - samlet eller afbrudt - har fungeret som sådan. Fratræder borgmesteren med kommunalbestyrelsens tilladelse på grund af sygdom, der ifølge lægelig dokumentation hindrer ham i fortsat at beklæde borgmestererhvervet, medregnes hele den valgperiode, i hvilken han fratræder, ved beregningen af hans funktionstid.

Stk. 3. (* 1) Egenpensionen udgør for hvert års pensionsalder, jfr. stk. 4, et basisbeløb på 96 kr. samt et beløb, der andrager følgende procentdele af den pensionsgivende lønningsindtægt

Af beløb indtil 32.000 kr. ..........1,5 pct.

og af beløb til 32.001 kr. ..........1,2 pct.

Stk. 4. Udredelse af pension er betinget af, at funktionstiden udgør mindst 8 år.

En funktions- En pensionsalder på tid fra 8-10 år omregnes til ...........28 år 10-12 - - - ...........30 - 12-14 - - - ...........31 - 14-16 - - - ...........33 - 16-18 - - - ...........34 - 18-20 - - - ...........36 - på 20 år og derover ...........37 -

Stk. 5. Pensionen er genstand for regulering i overensstemmelse med kapitel 8 i lov nr. 292 af 18. juni 1969 om tjenestemandspension.

Stk. 6. Pensionen ydes fra det tidspunkt, da borgmesteren ophører med at fungere som sådan.

Cirkulære (1 sp) 1970 244 Historic

§ 3. Såfremt en fratrådt borgmester, der oppebærer pension i denne egenskab, påny vælges til borgmester, inddrages pensionen, så længe han fungerer som sådan. Det samme gælder borgmester- eller sognerådsformandspension, der ydes i henhold til tidligere styrelsesvedtægtstillæg, jfr. herved bestemmelsen i § 12, stk. 3.

Cirkulære (1 sp) 1970 244 Historic

§ 4. Retten til pension fortabes, såfremt borgmesteren straffes for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af kommunale råd, jfr. § 2, 1. pkt., og § 34 a, stk. 2, i loven om kommunale valg, således som denne er optrykt ved bekendtgørelse nr. 455 af 21. december 1965.

ÆGTEFÆLLEPENSION.

Cirkulære (1 sp) 1970 244 Historic

§ 5. Ægtefællen efter en borgmester, der ved sin død fungerede som sådan, har ret til ægtefællepension, såfremt borgmesteren ved sin død var pensionsberettiget eller ville have været det ved udløbet af den pågældende valgperiode. Ret til ægtefællepension har endvidere den, hvis ægtefælle ved sin død oppebar pension som borgmester.

Stk. 2. (* 2) Ægtefællepension udgør for hvert års pensionsalder et basisbeløb på 58 kr. samt et beløb svarende til 2/3 af egenpensionen efter § 2, stk. 3.

Stk. 3. Ægtefællepensionen er genstand for regulering som nævnt i § 2, stk. 5.

Stk. 4. Såfremt den afdøde borgmesters alder efter fradrag af det antal år, ægteskabet har varet, overstiger den længstlevende ægtefælles alder ved førstafdødes død med mere end 10 år, nedsættes ægtefællepensionen efter stk. 2 med 2 procent for hvert år, forskellen overstiger 10 år.

Stk. 5. Såfremt en borgmesters efterlevende ægtefælle er berettiget til mere end een ægtefællepension efter en borgmester, sker der kun udbetaling af den ægtefællepension, der er størst. Det samme gælder, hvis den pågældende foruden ægtefællepension efter en borgmester er berettiget til enkepension efter en sognerådsformand.

Cirkulære (1 sp) 1970 244 Historic

§ 6. Uberettiget til ægtefællepension er den, hvis ægteskab er indgået efter borgmesterens fyldte 60. år eller på hans dødsleje, eller efter at han var fratrådt som borgmester.

Stk. 2. Retten til ægtefællepension berøres ikke af, at separation har fundet sted. Med hensyn til bevarelse af retten til ægtefællepension i tilfælde af skilsmisse finder de for statens tjenestemænd gældende regler tilsvarende anvendelse.

EFTERINDTÆGT.

Cirkulære (1 sp) 1970 244 Historic

§ 7. Ægtefællen efter en borgmester, der ved sin død fungerede som sådan, er, medmindre ægteskabet var opløst ved skilsmisse, i 3 måneder efter ægtefællens død berettiget til at modtage som efterindtægt månedlig 1/12 af hans sidste tjenesteindtægt. Oppebar borgmesteren ved dødsfaldet pension eller understøttelse, er den efterladte ægtefælle berettiget til i 3 måneder efter dødsfaldet at modtage som efterindtægt månedlig 1/12 af borgmesterens sidste pension eller understøttelse. Såfremt ægtefælle ikke efterlades, tilfalder samme ret borgmesterens uforsørgede børn under 18 år, forudsat at disse ved dødsfaldet var undergivet den pågældendes forældremyndighed.

Stk. 2. Hvis borgmesterens efterladte ægtefælle dør inden udløbet af de 3 måneder, i hvilke den pågældende er berettiget til at nyde efterindtægt i henhold til nærværende vedtægt, indtræder efterladte, uforsørgede børn under 18 år i retten til efterindtægt.

Stk. 3. Når en borgmesters efterladte ægtefælle, som oppebærer ægtefællepension eller understøttelse i henhold til nærværende vedtægt, dør og efterlader sig uforsørgede børn under 18 år, har disse ret til i 3 måneder efter dødsfaldet at oppebære månedlig 1/12 af hans pension eller understøttelse.

Stk. 4. Når tiden for den afdøde efterladte ægtefælles efterindtægt udløber, indtræder de efterladte, uforsørgede børn under 18 år i hans ret til pension, dog således at retten til efterindtægt og pension tilsammen kun tilkommer børnene i fulde 3 måneder efter den efterladte ægtefælles død.

SAMORDNING MED PENSIONER EFTER DEN SOCIALE PENSIONSLOVGIVNING.

Cirkulære (1 sp) 1970 244 Historic

§ 8. Reglerne i kapitel 9 i lov om tjenestemandspension angående samordning med pensioner efter den sociale pensionslovgivning finder tilsvarende anvendelse for pensioner, der ydes i henhold til nærværende vedtægt.

Stk. 2. I de i § 9 omhandlede tilfælde foretages fradrag i henhold til stk. 1 i nærværende paragraf dog kun i det omfang, fradrag i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i loven om tjenestemandspension ikke allerede er foretaget ved beregningen af den pension, der ydes samtidig med pension efter nærværende vedtægt.

SÆRLIGE REGLER, HVOR DEN PENSIONSBERETTIGEDE ER TJENESTEMAND I STATEN, FOLKESKOLEN, FOLKEKIRKEN M.V.

Cirkulære (1 sp) 1970 244 Historic

§ 9. Egenpension og ægtefællepension i henhold til nærværende vedtægt udbetales med de i stk. 2 og 3 nævnte begrænsninger, uanset om der desuden tilkommer den pågældende løn eller pension fra statskassen, fra en stilling i folkeskolen eller folkekirken eller fra en stilling i en kommune, et koncessioneret selskab, anden offentlig virksomhed eller fra en statsunderstøttet pensionskasse.

Stk. 2. Tilkommer der en borgmester egenpension fra en statstjenestemandsstilling eller fra en stilling i folkeskolen, folkekirken, en kommune, et koncessioneret selskab, anden offentlig virksomhed eller fra en statsunderstøttet pensionskasse, nedsættes hans egenpension som borgmester med halvdelen, dog højst med den brøkdel, som halvdelen af det eller de pensionsbeløb, han i øvrigt har krav på, udgør af egenpensionen som borgmester. Såfremt den samlede egenpension, der herefter ville tilkomme den pågældende, overstiger den højeste egenpension, der kan opnås i henhold til loven om tjenestemandspension, nedsættes egenpensionen som borgmester i stedet med den brøkdel, som det overskydende beløb udgør af egenpensionen som borgmester. Tilkommer der en pensioneret borgmester løn fra en stilling, der berettiger til pension som angivet i 1. pkt., nedsættes egenpensionen som borgmester ligeledes efter reglerne i 1. og 2. pkt., dog således at lønnen træder i stedet for pensionen ved beregningen af nedsættelsen, og således at den samlede løn og pension ikke kan overstige den højeste pensionsgivende tjenestemandsløn.

Stk. 3. Såfremt en efterlevende ægtefælle efter en borgmester har krav på ægtefællepension hidrørende fra afdødes ansættelse i en statstjenestemandsstilling eller i en stilling i folkeskolen, folkekirken, en kommune, et koncessioneret selskab, anden offentlig virksomhed eller fra en statsunderstøttet pensionskasse, nedsættes ægtefællepensionen hidrørende fra borgmestererhvervet med halvdelen, dog højst med den brøkdel, som halvdelen af det eller de pensionsbeløb, ægtefællen i øvrigt har krav på, udgør af ægtefællepensionen hidrørende fra borgmesterhvervet. Overstiger den samlede ægtefællepension, der herefter ville tilkomme den pågældende, den højeste ægtefællepension, der kan opnås i henhold til loven om tjenestemandspension, nedsættes ægtefællepensionen hidrørende fra borgmesterhvervet i stedet med den brøkdel, som det overskydende beløb udgør af ægtefællepensionen hidrørende fra borgmesterhvervet.

Stk. 4. Ved beregningerne efter stk. 2 og 3 bortses fra pristalsregulering eller hvis en løn eller pension, som indgår i beregningerne, er pristalsreguleret på anden måde end tjenestemandslønningerne, fra et hertil svarende beløb.

Stk. 5. (* 3) Nedsættelse af pension efter stk. 2 og 3 foretages kun i det omfang, tilsvarende nedsættelse i de pensionsbeløb, som den pågældende i øvrigt måtte have krav på, ikke foretages i henhold til de for udbetalingen af nævnte pensionsbeløb gældende bestemmelser om pensionsbegrænsning som følge af pension hidrørende fra borgmesterhverv.

UNDERSTØTTELSE OG EFTERLØN.

Cirkulære (1 sp) 1970 244 Historic

§ 10. Hvor foranstående bestemmelser ikke kan bringes til anvendelse, kan kommunalbestyrelsen i ganske særlige tilfælde med indenrigsministeriets tilladelse bestemme, at der af kommunen ydes understøttelse til tidligere kommunalbestyrelsesformænd eller deres efterladte.

Stk. 2. En borgmester, der som følge af bestemmelsen i § 2, stk. 4, ikke er berettiget til at oppebære pension, har ved sin fratræden ret til som efterløn at modtage månedlig 1/12 af hans sidste tjenesteindtægt i 1 1/2 måned for hvert påbegyndt år, den pågældende har fungeret som borgmester. Reglen i § 12, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Hvis den afgåede borgmester dør inden udløbet af efterlønsperioden, indtræder ægtefællen, medmindre ægteskabet var opløst ved skilsmisse, i retten til efterløn for den resterende efterlønsperiode, dog højst i fulde 3 måneder efter den afgåede borgmesters død. Såfremt ægtefælle ikke efterlades, tilfalder samme ret borgmesterens uforsørgede børn under 18 år, forudsat at disse ved dødsfaldet var undergivet den pågældendes forældremyndighed.

ALMINDELIGE BESTEMMELSER.

Cirkulære (1 sp) 1970 244 Historic

§ 11. Pension, efterindtægt, understøttelse og efterløn i henhold til nærværende vedtægt udredes af kommunens kasse.

Stk. 2. Det fornødne beløb optages på kommunens årsbudget.

Cirkulære (1 sp) 1970 244 Historic

§ 12. Nærværende vedtægt har virkning fra den 1. april 1970 at regne.

Stk. 2. (* 4) Hvor en borgmester eller en sognerådsformand er fratrådt eller afgået ved døden inden den 1. april 1970, finder de hidtil gældende pensionsbestemmelser anvendelse, dog bortset fra bestemmelserne om bortfald af enkepension som følge af indgåelse af nyt ægteskab eller som følge af strafbare handlinger. Ej heller finder de hidtidige bestemmelser om nedsættelse af pension til en enke efter borgmester eller sognerådsformand i tilfælde, hvor enken oppebærer løn eller egenpension som tjenestemand m.v., anvendelse for tiden efter den 1. april 1970, såfremt hun efter nævnte dato har ansættelse som tjenestemand m.v.

Stk. 3. For så vidt angår borgmestre, der har fungeret som sådanne efter 1. spril 1970, og som tidligere har fungeret som borgmester eller sognerådsformand, tages den tidligere funktionstid i betragtning ved beregningen af pensionsalderen efter nærværende vedtægt. Under særlige forhold kan kommunalbestyrelsen - dog senest 2 år efter, at den pågældende er tiltrådt - beslutte, at den tidligere funktionstid kun delvis skal tages i betragtning ved pensionsalderens beregning, idet den pågældende dog i intet tilfælde kan stilles ringere, end hvis pensioneringen var sket inden 1. april 1970.

amtsråds Således vedtaget i ........ ------------------- møde den ...... kommunalbestyrelses amtsråd .......... -------------------- , den .......... kommunalbestyrelse Foranstående tillæg til den af indenrigsministeriet under ....... stadfæstede vedtægt for styrelsen af de kommunale anliggender i ....... amtskommune ---------------- stadfæstes herved. kommune

INDENRIGSMINISTERIET, DEN ..........

P.M.V.

E.B.

Cirkulære (1 sp) 1970 244 Historic

Cirkulære om stadfæstelse af tillæg til de kommunale styrelsesvedtægter vedrørende pensionering af borgmestre.

(Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser)

Ifølge § 35 i lov nr. 223 af 31. maj 1968 om kommunernes styrelse kan der i styrelsesvedtægten fastsættes bestemmelser om ydelse af efterløn og pension til afgåede kommunalbestyrelsesformænd. Som bebudet i indenrigsministeriets cirkulære nr. 129 og 172 af 27. juni og 7. august 1969 har indenrigsministeriet - efter forhandling med bestyrelserne for Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark - udarbejdet et normalstyrelsesvedtægtstillæg vedrørende borgmesterpension. Tillægget, der er vedføjet som bilag til nærværende cirkulære, er afpasset efter de ved lov nr. 292 af 18. juni 1969 om tjenestemandspension gennemførte principper og træder i stedet for det som bilag til indenrigsministeriets cirkulære nr. 145 af 15. juli 1959 udsendte normaltillæg.

INDENRIGSMINISTERIET, den 1. oktober 1970.

H.C. Toft.

/Johs. Pedersen.

Bilag.

NORMALSTYRELSESVEDTÆGTSTILLÆG VEDRØRENDE BORGMESTERPENSION.

Tillæg til vedtægt for styrelsen af de kommunale anliggender i...........

(amts)kommune vedrørende borgmesterpension.

Cirkulære (1 sp) 1970 244 Historic

(* 1) Som følge af den i lønnings- og pensionsministeriets bekendtgørelse nr. 3 af 5. maj 1970 (lovtid. B) indeholdte aftale om justering af tjenestemandslønninger m.v., jfr. nærværende vedtægtstillægs § 2, stk. 5, og § 5, stk. 3, gælder for tiden efter den 1. april 1970 og indtil videre følgende forhøjede beløbssatser: Egenpensionens basisbeløb 98 kr. 40 øre. Ægtefællepensionens basisbeløb 59 kr. 45 øre. Beløbsgrænserne 32.000 kr. og 32.001 kr. forhøjes til henholdsvis 32.800 og 32.801 kr.

(* 2) Se note foregående side til § 2, stk. 3.

(* 3) Der henvises til bestemmelserne under løbe nr. 358 i normeringsloven for finansåret 1959-60, lov nr. 2 af 21. marts 1959 (lovtid. B).

(* 4) Bestemmelsen i § 12, stk. 2, finder ikke anvendelse i vedtægtstillæg vedrørende borgmesterpension i amtskommuner.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →