Statsskattedirektoratets cirkulære vedrørende vurderingsmyndighedernes opgaver i forbindelse med lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom.

Statsskattedirektoratets cirkulære vedrørende vurderingsmyndighedernes opgaver i forbindelse med lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom.

Lov nr. 324 af 18. juni 1969 om frigørelsesafgift m.v. af fast

ejendom med senere ændringer er optrykt som lovbekendtgørelse nr.

301 af 12. juni 1970.

I skattedepartementets cirkulære nr. 213 af 24. august 1970 om

frigørelsesafgiftsloven er der redegjort for lovens bestemmelser.

Herunder er omtalt lovens sammenhæng med loven om by- og landzoner,

ændringerne i vurderingsloven og den kommunale ejendomsskattelov

samt ændringerne i loven om særlig indkomstskat og ligningsloven.

Idet der henvises til skattedepartementets cirkulære skal der i

dette cirkulære, der er godkendt af ligningsrådet, redegøres

nærmere for de bestemmelser i vurderingsloven, der knytter sig til

loven om frigørelsesafgift, samt for vurderingsmyndighedernes

opgaver i øvrigt i forbindelse med lovens gennemførelse.

Vurderingsmyndighedernes opgaver vedrører de vurderinger og

fordelinger af ansatte værdier, der udgør grundlaget for

udregningen af frigørelsesværdien. Vurderingsrådet skal herefter

foretage følgende

I) Vurdering på basistidspunktet.

II) Vurdering på sluttidspunktet.

III) Ansættelse af differencebeløb.

Endvidere skal vurderingsrådet efter derom fremsat anmodning foretage

følgende

IV) Fordeling af basis- og slutbeløb.

V) Fastsættelse af værditab.

Lovbestemmelser vedrørende disse ansættelser og fordelinger findes i

frigørelsesafgiftslovens §§ 2, 3 og 12.

Opgaverne i øvrigt med hensyn til lovens gennemførelse påhviler dels

kommunalbestyrelsen, dels de skattelignende myndigheder, og

vurderingsmyndighederne har ingen opgaver i forbindelse med

konstateringen af, om pligt til at svare frigørelsesafgift er

indtrådt, eller med beregningen af frigørelsesafgiften.

Under hensyn til, at de af vurderingsmyndighederne foretagne

vurderinger og fordelinger er af væsentlig betydning ved

gennemførelsen af frigørelsesafgiftsloven, skal man understrege

nødvendigheden af, at de her omhandlede afgørelser træffes på det

bedst mulige grundlag. Om fornødent må der foretages besigtigelse

af ejendommene, og eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende

vurderinger og fordelinger må forelægges ligningsdirektoratet.

I. Ansættelse af ejendomsværdi og grundværdi på basistidspunktet

(sidste vurdering før inddragelsen i byzone eller sommerhusområde).

Ejendomsværdien for de af § 33, stk. 1, omfattede landbrugsejendomme

m.v. skal ansættes på grundlag af ejendommens værdi i handel og

vandel uden hensyn til, i hvilken zone ejendommene er beliggende.

Grundværdien for de af § 33, stk. 1, omfattede landbrugsejendomme

m.v., der er beliggende i landzone, skal ansættes efter reglerne i

vurderingslovens § 14, stk. 1-4, jfr. stk. 5.

a) Benyttelsen til landbrug m.v. i henhold til § 33, stk. 1.

I henhold til vurderingslovens § 33, stk. 1, påhviler det

vurderingsrådet i forbindelse med en vurdering at tage bestemmelse

om, hvorvidt en ejendom helt eller delvis må anses for benyttet til

landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage. Ved afgørelse

i henhold til § 33, stk. 1, må vurderingsrådet ligesom ved 14. alm.

vurdering gå ud fra den afgrænsning af begrebet landbrugsejendom

m.v., der er gældende ved lempelsesordningen i henhold til § 6 i

den kommunale ejendomsskattelov. I tilslutning til det herom i

Vurderingsvejledningen ("den grønne bog") side 188-189 anførte

bemærkes følgende

Bestemmende for, om en ejendom falder ind under vurderingslovens §

33, stk. 1, er ejendommens faktiske benyttelse på

vurderingstidspunktet. Det er ved afgørelsen heraf uden betydning,

om ejendommen i matriklen er noteret som landbrug. Det er endvidere

uden betydning, om den ansatte grundværdi pr. arealenhed er højere

end anvendelsen til de pågældende formål betinger, f.eks. som følge

af, at der er ansat værdi for forekomster i jorden, herlighedsværdi

eller anden beliggenhedsværdi.

Der må først og fremmest tages hensyn til, om jorden faktisk benyttes

til produktion af afgrøder. Grund, gårdsplads og have til

landbrugsejendomme, gartnerier, planteskoler eller frugtplantager

medtages under de til nævnte formål benyttede arealer. Det samme

gælder de under landbrug m.v. værende ubenyttede arealer, f.eks.

hede- og klitarealer. Endvidere medtages de under

landbrugsejendomme m.v. til juletræsdyrkning benyttede arealer,

ligesom mindre skov- og plantagearealer, der indgår som et

naturligt led i en landbrugsejendoms drift, anses benyttet til de

nævnte formål. Inden for begrebet landbrugsejendom falder tillige

visse specialiserede landbrugsejendomme, såsom hønserier, anderier

og fællesstalde, samt visse specialiserede gartneriejendomme, hvor

planteproduktion er hovedanvendelsen.

Uden for begrebet landbrugsejendom m.v. i § 33, stk. 1, falder skove

og plantager, herunder egentlige skov- og plantagearealer under

landbrugsejendomme, samt skovejendommes planteskolearealer.

Arealer, der henligger ubenyttede uden at være knyttet til landbrug,

f.eks. hede- og klitarealer, falder ligeledes uden for § 33, stk.

1. Det samme gælder jagtarealer og arealer, der anvendes til

camping-, parkerings- og udstillingsplads o.l., samt arealer, der

anvendes til rekreative formål.

Uden for § 33, stk. 1, falder endvidere følgende: Arealer, der er

inddraget til erhvervsmæssig udvinding af forekomster i jorden,

f.eks. brunkuls-, grus-, kridt-, ler- og mergellejer m.v. samt en

række ejendomskategorier, der vel har en vis tilknytning til

landbrug, men for hvilke afgrødeproduktionen er uden betydning for

ejendommens anvendelse, f.eks. silo-pakhuse, korntørrerier,

maskinstationer, hestestutterier, rideskoler, pelsdyrfarme og

dambrug.

Den anførte afgrænsning kan ikke betragtes som udtømmende.

Tvivlsspørgsmål kan forelægges ligningsdirektoratet.

Hvor kun en del af en ejendom benyttes til landbrug, gartneri,

planteskole eller frugtplantage, skal der af vurderingsrådet

foretages fordeling af arealet på de dele af ejendommen, der

benyttes til de nævnte formål, og på den øvrige del af ejendommen.

Ved afgørelse af, hvilken del af arealet der skal henføres til den

ikke-landbrugsmæssigt benyttede del, må der lægges vægt på, hvor

stor en del af arealet der naturligt henhører under den omhandlede

del af ejendommen. Anvendes f.eks. en del af en landbrugsejendom

til skovbrug, henføres ikke alene det bevoksede skovareal til

skovbruget, men også det i øvrigt til skovbruget henhørende areal,

således moser, søer og vandløb i skoven. Et areal anses dog for

landbrugsmæssigt benyttet, selv om arealet er pålagt

fredskovspligt, såfremt den faktiske benyttelse er landbrug, f.eks.

visse tjenestesteder i skoven.

b) Ejendommens beliggenhed i henhold til loven om by- og landzoner.

Ved by- og landzonelovens ikrafttræden den 1. januar 1970 er hele

landet opdelt i henholdsvis byzoner, landzoner og sommerhusområder.

Til byzoner er henført følgende arealer: Inder- og mellemzoner i en

byudviklingsplan, som er godkendt af byplannævnet; byggeområder i

en bygningsvedtægt, som er stadfæstet af boligministeriet, samt

arealer der er omfattet af en byplanvedtægt, som er godkendt af

boligministeriet, dog bortset fra arealer, der i en sådan vedtægt

er udlagt til sommerhusbebyggelse eller landbrugszone.

Som sommerhusområder betragtes følgende arealer: Byggeområder til

sommerhusbebyggelse i en bygningsvedtægt, som er stadfæstet af

boligministeriet, samt arealer udlagt til sommerhusbebyggelse i en

byplanvedtægt, som er godkendt af boligministeriet.

Landzonerne omfatter alle øvrige arealer.

Med hensyn til de nærmere regler for zoneafgrænsningen henvises til

boligministeriets cirkulære nr. 273 af 27. december 1969 om lov om

by- og landzoner.

Til brug for vurderingen vil vurderingsrådene snarest muligt efter

ændring af en ejendoms zonestatus gennem ligningsdirektoratet blive

underrettet herom. Oplysning vil blive givet med hensyn til

identifikationen og størrelsen af de arealer, der er inddraget fra

landzone til byzone eller sommerhusområde, samt om tidspunktet for

inddragelsen. Den nye zonestatus skal lægges til grund ved den

førstkommende vurdering af ejendommen.

Hel eller delvis inddragelse af en landbrugsejendom m.v. fra landzone

under en byzone eller et sommerhusområde medfører, at ejendommen

straks skal optages til omvurdering, jfr. nedenfor under IIa.

Den zonemæssige beliggenhed af ejendomme, der helt eller delvis

benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage,

tages i betragtning ved ansættelsen af grundværdien efter følgende

regler

Inden for områder, der er beliggende i landzone, ansættes

grundværdien efter reglerne i vurderingslovens § 14, stk. 1-4, jfr.

stk. 5, således at der ved vurderingen ses bort fra den højere

værdi, der er en følge af forventninger om ejendommenes overgang

til anden zonestatus. Efter samme regler ansættes grundværdien for

ejendomme, som ved 14. alm. vurdering var omfattet af § 33, stk. 1,

men som efter dette tidspunkt enten er blevet tilplantet, uden at

arealet er undergivet fredskovspligt, eller som ikke længere bliver

benyttet. Såfremt arealet er tilplantet med skov, og skovdrift er

den økonomisk gode anvendelse, ansættes grundværdien dog efter §

15.

Der er i øvrigt ikke sket nogen ændring i forhold til de ved 14. alm.

vurdering gældende regler for ansættelse af grundværdien for

landbrugsmæssigt benyttet jord uden for inder- og mellemzoner i

henhold til godkendt byudviklingsplan, jfr. ligningsdirektoratets

cirkulære af 18. juni 1969 om 14. alm. vurdering. Udgangspunktet

for vurderingen af al landbrugsmæssigt benyttet jord i landzoner er

herefter jordens handelsværdi til landbrugsmæssige formål. For

ejendomme, hvis handelsværdi er påvirket af beliggenhedsmomentet

til boligformål for ejeren eller brugeren eller af herlighedsværdi,

skal grundværdien dog ansættes under hensyntagen til denne

beliggenhedsværdi. Værdien af forekomster i jorden skal ligeledes

medtages i grundværdiansættelsen, selv om arealet fortsat anvendes

til landbrug m.v.,jfr. Vurderingsvejledningen side 145, stk. 2.

Benyttes en del af en landbrugsejendom m.v. til andre formål end

jordbrugsmæssige, skal grundværdiansættelsen for den

ikke-jordbrugsmæssigt anvendte del ske efter reglen i

vurderingslovens § 14, stk. 4, jfr. § 16, d.v.s. efter arealets

værdi i handel og vandel.

Som landzone anses tillige de til sommerhusbebyggelse bestemte

områder, der ikke er udlagt ved byplanvedtægt eller

bygningsvedtægt, men hvor den bestående tilladelse til

sommerhusbebyggelse hviler på et andet grundlag - således navnlig

de såkaldte "aftalte sommerhusområder". Grundværdien for de til

landbrug m.v. benyttede arealer skal inden for disse områder

ansættes efter de for ejendomme i landzone gældende regler, d.v.s.

efter den landbrugsmæssige værdi.

II. Ansættelse af ejendomsværdi og grundværdi på sluttidspunktet

(første vurdering efter ejendommens inddragelse under byzone eller

sommerhusområde).

a) Inden for områder, der er beliggende i byzone, og i

sommerhusområder, der er udlagt ved byplanvedtægt eller

bygningsvedtægt, ansættes grundværdien for landbrugsmæssigt

benyttede ejendomme i det omfang, benyttelse til andet end landbrug

må anses for at være den i økonomisk henseende gode anvendelse,

efter reglerne i vurderingslovens § 16, d.v.s. efter værdien i

handel og vandel, indbefattet eventuelle udstykningsværdier. Selv

om ejendommen fortsat faktisk anvendes til landbrug m.v.,skal det

lægges til grund, at ejendommen nu vil kunne benyttes til andre

formål, herunder udstykkes til bebyggelse eller til

sommerhusbebyggelse. Ved ansættelsen af grundværdien må der skønnes

over arealets værdi i handel og vandel efter en konkret bedømmelse

af markedsprisen i området efter de foreliggende muligheder; af

væsentlig betydning herved vil det være, hvor store arealer der er

overført til byzone eller sommerhusområde og dermed byzonens eller

sommerhusområdets rummelighed.

b) Ved en ændring af 4. juni 1970 af vurderingsloven er som ny § 4A

indsat følgende bestemmelse

"Når en ejendom, som ved den senest foretagne vurdering var vurderet

i medfør af § 14, stk. 5, helt eller delvis er blevet inddraget

under byzone eller sommerhusområde, optages den til omvurdering.

Vurderingen skal foretages uden ufornødent ophold, efter at

vurderingsrådet har fået underretning om zoneinddragelsen, og uden

for de almindelige vurderinger og årsomvurderingerne. Tilsvarende

vurdering foretages, når en af frigørelsesafgiftslovens afsnit II

omfattet ejendom helt eller delvis er overgået til anden

anvendelse. Bestemmelsen i § 4, stk. 3 finder tilsvarende

anvendelse."

I henhold til denne bestemmelse skal vurderingsrådet drage omsorg

for, at der efter en zoneinddragelse af en landbrugsejendom m.v.

snarest foretages omvurdering af ejendommen. Som ovenfor nævnt vil

vurderingsrådet få underretning om inddragelser fra landzone til

byzone eller sommerhusområde, når boligministeriets meddelelse

herom foreligger. Vurderingen foretages på grundlag af

prisforholdene på tidspunktet for den sidste almindelige vurdering,

men i øvrigt efter ejendommens faktiske og retlige tilstand på

vurderingstidspunktet, d.v.s. efter arealets værdi i handel og

vandel under hensyn til den ændrede zonestatus.

De ejendomme, for hvilke der er afgivet erklæring i henhold til § 6B,

skal optages til omvurdering i henhold til § 4A, når de helt eller

delvis er overgået til anden anvendelse. Med henblik herpå må

vurderingsrådet holde sig orienteret om de pågældende ejendommes

anvendelse. Der henvises i øvrigt til det nedenfor under punkt IIIb

anførte.

Ved § 4A-vurderinger anvendes samme vurderingsskema-formular som ved

vurderinger i henhold til lovens § 4, dog med en særligt udformet

skemavejledning med tilhørende lovuddrag. Til brug ved

vurderingsskemaets fremsendelse til ejer anvendes en

følgeskrivelse, hvoraf eksemplarer snarest vil fremkomme til

vurderingsrådene. Underretning til ejer og myndigheder om

resultatet af § 4A-vurderingen gives på de formularer, der anvendes

til § 4-vurderinger, med fornødne ændringer.

III. Ansættelse af differencebeløb.

I medfør af bestemmelserne i vurderingslovens § 14, stk. 6 og 7, skal

der ved vurderingen af de af § 33, stk. 1, omhandlede ejendomme

efter 1. januar 1970 ansættes differencebeløb i følgende omfang

a) For ejendomme, der er beliggende i landzone og er landbrugsmæssigt

benyttet, skal der i henhold til § 14, stk. 6, ansættes et

differencebeløb efter samme regler som ved 14. alm. vurdering.

Differencebeløbet skal udgøre forskellen mellem den faktisk ansatte

grundværdi, hvorved der er bortset fra den værdi, der knytter sig

til ejendommen som følge af eventuelle forventninger om overførelse

til byzone med deraf følgende mulighed for udstykning, og den

grundværdi, der ville være blevet ansat, såfremt ejendommens

grundværdi var blevet ansat efter § 16, incl. eventuelle

udstykningsværdier.

Differencebeløbet i henhold til § 14, stk. 6, anføres særskilt på

vurderingsskemaets bagside i overensstemmelse med nærmere

vejledning. Finder vurderingsrådet, at grundværdien ved en

ansættelse efter § 16 ville være blevet ansat til samme beløb som

den faktisk ansatte grundværdi, angives differencebeløbet med 0 kr.

b) For ejendomme, der er beliggende i byzone i det omfang, denne er

sammenfaldende med tidligere inden og mellemzoner, og som fortsat

er landbrugsmæssigt benyttet, skal der ved vurderinger forud for

17. alm. vurdering i henhold til § 14, stk. 7, ansættes

differencebeløb, såfremt der inden ejendommen første gang optages

til vurdering efter 14. alm. vurdering af den nuværende eller en

tidligere ejer er afgivet den erklæring, der er omtalt i § 6B i lov

om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, eller sådan

erklæring er afgivet af ejeren af den ejendom, hvorfra parcellen

senere er udstykket.

Ved afgivelse af en erklæring i henhold til den kommunale

ejendomsskattelovs § 6B, der er en overgangsbestemmelse beregnet på

de ejendomme, der på tidspunktet for ikrafttrædelsen af

frigørelsesafgiftsloven den 1. januar 1970 omfattedes af

vurderingslovens § 14, stk. 7, forpligter en ejer sig og

efterfølgende ejere af ejendommen til at svare frigørelsesafgift og

afståelsesafgift, når ejendommen helt eller delvis overgår til

anden anvendelse end den landbrugsmæssige.

Vurderingsrådet vil fra kommunalbestyrelsen få underretning om, for

hvilke ejendomme erklæring er afgivet i henhold til § 6B.

Differencebeløbet i henhold til § 14, stk. 7, vil således ikke kunne

ansættes for ejendomme, der først efter 1. januar 1970 er inddraget

under en byzone eller et sommerhusområde.

Differencebeløbet skal udgøre forskellen mellem den i henhold til

vurderingslovens § 16 ansatte grundværdi - d.v.s. jordens værdi i

handel og vandel - og den grundværdi, der ville være blevet ansat,

såfremt ejendommens grundværdi skulle ansættes efter § 14, stk.

1-4, jfr. stk. 5, d.v.s. den landbrugsmæssige værdi, hvorved der

bortses fra udstykningsværdier.

Differencebeløbet i henhold til § 14, stk. 7, anføres særskilt på

vurderingsskemaets bagside i overensstemmelse med nærmere

vejledning. Hvis grundværdien ved en ansættelse efter § 14, stk.

1-4, jfr. stk. 5, ville være blevet ansat til samme beløb som den

faktisk ansatte grundværdi, angives differencebeløbet med 0 kr.

IV. Fordeling af basisbeløb og slutbeløb i udstykningstilfælde og i

tilfælde af, at kun en del af en ejendom er pligtig at svare

frigørelsesafgift eller afståelsesafgift. (Foretages kun efter

anmodning af de indkomstlignende myndigheder).

Ejendomsværdien ved den sidste vurdering forud for zoneinddragelsen

vil oftest være grundlag for beregningen af basisbeløbet; under

visse betingelser kan dog basisbeløbet i stedet beregnes på

grundlag af ejendomsværdien ved 13. alm. vurdering eller på

grundlag af anskaffelsessummen. For ejendomme, hvis jordrentepligt

er afløst, kan afløsningssummen med et tillæg for bygningsværdien

anvendes som basisbeløb.

Ejendomsværdien ved den første vurdering efter ejendommens

inddragelse under byzone eller sommerhusområde er altid grundlag

for beregning af slutbeløbet.

Såfremt der mellem basisvurderingen og slutvurderingen er sket

udstykning af ejendomme, der omfattes af loven om frigørelsesafgift

m.v., eller såfremt kun en del af en ejendom falder ind under

lovens bestemmelser, fremsender de indkomstlignende myndigheder

anmodning til vurderingsrådet om at foretage de til afgiftens

beregning nødvendige fordelinger af basis- og slutbeløbet.

a) I udstykningstilfælde foretages en fordeling af den ved

basisvurderingen ansatte ejendomsværdi og det eventuelt ansatte

differencebeløb på de udstykkede parceller. Ved fordelingen må man

være opmærksom på, at det er de udstykkede parcellers andel af

ejendomsværdien, der skal fastsættes. Heri indgår således andel af

eventuelt ansat differencebeløb. Vejledende for fordelingen er

altså grundens handelsværdi. Indgår der i ejendomsværdien særlige

værdier, såsom herlighedsværdier eller anden beliggenhedsværdi,

værdi af forekomster i jorden ell.lign., henføres disse værdier til

den eller de dele af den udstykkede ejendom, som værdien vedrører.

Værdi af bygninger eller andre faste bestanddele af forskelsværdien

henføres til den del af den udstykkede ejendom, hvor de er eller

har været beliggende. Fordelingen af differencebeløbet foretages på

grundlag af et skøn over, hvorledes forventninger om anden

anvendelse fordeler sig på de enkelte dele af ejendommen.

Såfremt anmodningen om fordelingen vedrører ejendomsværdien ved 13.

alm. vurdering eller anskaffelsessummen eller for tidligere

jordrentepligtige arealer afløsningssummen, foretages fordelingen

efter tilsvarende retningslinier. Der vil i disse tilfælde ikke

kunne blive tale om fordeling af differencebeløb. Bistand til

fordelingen vil kunne fås af ligningsdirektoratet.

Fordeling af ejendomsværdi og differencebeløb ved basisvurderingen

efter udstykning belyses i følgende eksempel

Ejendomsværdi ......................................... 1.000.000 kr. Grundværdi............................................. 200.000 kr. (specifikation: 20 ha a 10.000 kr.). Forskelsværdi ......................................... 800.000 kr. Grundens handelsværdi ................................. 900.000 kr. (specifikation: 18 ha a 4 kr. pr. kvm. = 720.000 kr. 2 ha a 9 kr. pr. kvm. = 180.000 kr.) Differencebeløb ....................................... 700.000 kr. Stuehuset indgår i ejendomsværdien med 60.000 kr. og avlsbygningerne med 40.000 kr. Ejendommen deles herefter i 3 lodder: Parcel A: 1 ha med påstående bygninger (stuehus og avlsbygninger). Parcel B: 17 ha uden bygninger. Parcel C: 2 ha uden bygninger (arealet til 9 kr. pr. kvm.). Ejendomsværdien ved basisvurderingen og differencebeløbet fordeles herefter således: Parcel A: Andel af ejendomsværdi....... 140.000 kr. (1 ha a 4 kr. pr. kvm. + bygningernes værdi). Andel af differencebeløb..... 30.000 kr. Parcel B: Andel af ejendomsværdi....... 680.000 kr. (17 ha a 4 kr. pr. kvm.) Andel af differencebeløb..... 510.000 kr. Parcel C: Andel af ejendomsværdi....... 180.000 kr. (2 ha a 9 kr. pr. kvm.) Andel af differencebeløb..... 160.000 kr. I alt ejendomsværdi....................1.000.000 kr. I alt differencebeløb.................. 700.000 kr.

b) Såfremt kun en del af en ejendom inddrages under byzone eller

sommerhusområde, foretager vurderingsrådet efter anmodning en

fordeling af ejendomsværdien og det eventuelle differencebeløb ved

basisvurderingen eller en fordeling af anskaffelsessummen eller

afløsningssummen på arealerne inden for og uden for byzone eller

sommerhusområde.

c) Fordeling af ejendomsværdien ved slutvurderingen (slutbeløbet) på

arealer inden for og uden for byzone eller sommerhusområde samt - med

henblik på beregning af afståelsesafgift i henhold til § 9, stk. 4,

ved delvis afståelse efter at der er indtrådt pligt til at svare

frigørelsesafgift - på den afståede og den ikke-afståede del af

ejendommen foretages af vurderingsrådet efter tilsvarende

retningslinier efter anmodning fra de indkomstlignende myndigheder.

Under hensyn til, at eventuelle fordelinger af værdier ved

basisvurderingen først foretages efterfølgende, når der er

konstateret pligt til at svare frigørelsesafgift, anmodes

vurderingsrådene om at opbevare alle oplysninger vedrørende

landbrugsejendomme m.v., der ikke fremgår af vurderingsskemaer eller

grundværdikort, men er indført i arbejdsbøger, genparter af

skemabagsider ell.lign., indtil ejendommens næste vurdering.

d) Fordeling af basisbeløb og slutbeløb foretages efter tilsvarende

regler for ejendomme, for hvilke den i den kommunale

ejendomsskattelovs § 6B omhandlede erklæring er afgivet, når

frigørelsesafgift eller afståelsesafgift skal beregnes efter en sådan

ejendoms delvise overgang til anden anvendelse.

V. Fastsættelse af værditab.

I henhold til frigørelsesafgiftslovens § 3, stk. 2, kan der ved

opgørelsen af frigørelsesværdien i henhold til lovens § 2, stk. 1, på

den afgiftspligtiges begæring gives et fradrag for værditab på

bygninger m.v., der er opstået inden det tidspunkt, der er

bestemmende for fastsættelsen af basisbeløbet.

Værditab skal således fastsættes i de tilfælde, hvor basisbeløbet

beregnes på grundlag af ejendomsværdien ved den sidste vurdering før

zoneinddragelsen, medens der derimod ikke kan fastsættes værditab i

tilfælde, hvor basisbeløbet beregnes på grundlag af

anskaffelsessummen eller ejendomsværdien ved 13. alm. vurdering.

Ved værditab forstås den nedgang i eller bortfald af værdi af

bygninger, andre anlæg og beplantninger m.v., der kan indtræde som

følge af, at muligheden for overgang til anden anvendelse af

ejendommen medfører, at de økonomiske forudsætninger for den

hidtidige anvendelse af bygningerne m.v. bortfalder. Der skal derimod

ses bort fra værdinedgang på grund af ændringer i prisforholdene i

øvrigt, slid og aldersforringelse og lign. forhold.

Fastsættelse af værditab foretages kun, såfremt anmodning herom er

fremsat af ejendommens ejer.

Såfremt der i perioden mellem basisvurderingen og slutvurderingen er

sket udstykning af ejendommen, skal det ansatte værditab fordeles på

de udstykkede parceller og moderejendommen.

Beregning af værditab belyses i følgende eksempel

Ejendommen er en gartneriejendom på 10 ha med ca. 7.000 kvm.

drivhuse.

Ved 14. alm. vurdering skønnedes der ikke at være nogen

forventningsværdi, og ejendommen var ved denne vurdering ansat

således

Ejendomsværdi.......................... 1.000.000 kr. Grundværdi i h.t. § 14, stk. 1-4....... 200.000 kr. Forskelsværdi.......................... 800.000 kr. Differencebeløb........................ 0 kr. Basisvurderingen (sidste vurdering før inddragelse i byzone, f.eks. 1. januar 1975). Ejendomsværdi.......................... 2.000.000 kr. Grundværdi i h.t. § 14, stk. 1-4....... 300.000 kr. Grundens handelsværdi.................. 1.800.000 kr. Differencebeløb........................ 1.500.000 kr. Forskel mellem ejendomsværdien og grundens handelsværdi.................. 200.000 kr.

Nedgangen i bygningernes værdi i perioden mellem de to vurderinger

udgør 600.000 kr. Såfremt hele denne værdinedgang kan henføres til,

at forudsætningerne for den hidtidige anvendelse af bygningerne

delvis er bortfaldet, kan der ansættes et værditab på 600.000 kr.

Såfremt en del af værdinedgangen, f.eks. 150.000 kr., må henføres til

slid og aldersforringelse, kan kun ansættes et værditab på 450.000

kr.

Det må yderligere tages i betragtning, om en del af bygningerne også

efter zoneinddragelsen vil kunne anvendes til det hidtidige eller

andet formål, f.eks. stuehuset til beboelse.

VI. Til brug ved angivelse af fordelinger, værditab m.v. vil der

senere blive fremsendt en særlig formular samt blive givet nærmere

vejledning.

De i dette cirkulære omhandlede ansættelser, herunder ansættelsen af

differencebeløb og værditab, og fordelinger samt vurderingsrådenes

afgørelse i henhold til § 33, stk. 1, kan af vedkommende

skattepligtige påklages for skyldrådet, hvis afgørelse kan indbringes

for landsskatteretten.

Dette cirkulære fremsendes til vurderingsformændene i det fornødne

antal eksemplarer til fordeling blandt vurderingsrådenes medlemmer.

Statens ligningsdirektorat, den 24. august 1970.

Thorkild Hove.

/Herman Pedersen.

INGEN