Cirkulære om ændringer i ligningsloven (ændringer vedrørende frigørelsesafgift m.v.).

§ 4A, stk. 2, indeholder særlige regler om en tilsvarende fradragsret i nogle tilfælde, hvor fortjeneste eller tab ved salg af fast ejendom skal medregnes i en opgørelse efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, for et dødsbo, en arving, en legatar eller en efterlevende ægtefælle.

Dødsboer kan i disse tilfælde fradrage frigørelsesafgift, som er pålagt i afdødes eller hans ægtefælles besiddelsestid.

En arving, legatar eller afdødes ægtefælle, der efter kildeskattelovens regler indtræder i dødsboets skattemæssige stilling med hensyn til ejendommen, kan ved senere salg på samme måde fradrage frigørelsesafgift, som er pålagt, medens ejendommen var i afdødes, ægtefællens eller boets besiddelse. Dette fradrag skal tages i betragtning ved den i kildeskattelovens § 33A, stk. 1 og 2, omhandlede beregning af en passivpost vedrørende ejendommen.

Er ejendommen overgået til en enke eller enkemand som et led i dennes overtagelse af fællesboet til hensidden i uskiftet bo, kan enken eller enkemanden på tilsvarende måde fradrage frigørelsesafgift, der er pålagt, medens ejendommen var i afdødes besiddelse.

Efter § 2 i lov nr. 326 af 18. juni 1969 anvendes § 4A, stk. 1, første gang ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1969. Da loven om frigørelsesafgift m.v. først trådte i kraft den 1. januar 1970, er det dog kun i undtagelsestilfælde, at reglen kan få praktisk betydning allerede i indkomståret 1969. Det kan dog tænkes, når den skattepligtiges indkomstår udløber efter 1. januar 1970.

Efter § 2 i lov nr. 257 af 4. juni 1970 anvendes § 4A, stk. 2, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1970 og senere indkomstår.

Til § 4B.

2. Bestemmelsen må ses i sammenhæng med nye regler i lov om vurdering af landets faste ejendomme og i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. Uddrag af disse love er trykt i bilag 1 og 2 til dette cirkulære.

De nævnte love medfører, at ejere af visse landbrugsejendomme m.v. fritages for at blive beskattet af den højere grundværdi (forventningsværdien), som skyldes forventninger om, at ejendommen vil komme til at ligge i byzone eller i et sommerhusområde, eller at den vil gå over til anden anvendelse end landbrug m.v.

Efter de nye regler i ligningslovens § 4B skal et beløb svarende til forventningsværdien fradrages ved opgørelsen af den værdi, hvortil ejendommen skal medregnes i den skattepligtige formue.

3. For ejendomme, der omfattes af vurderingslovens § 14, stk. 5, findes reglerne om formueopgørelsen i ligningslovens § 4B, stk. 1. Det drejer sig om ejendomme, som efter vurderingsrådets bestemmelse helt eller delvis anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage (vurderingslovens § 33, stk. 1), og som er beliggende i en landzone. Det gælder endvidere ejendomme i landzone, som ved 14. almindelige vurdering var omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, men som efter dette tidspunkt enten er blevet tilplantet, uden at arealet er undergivet fredskovspligt, eller som ikke længere bliver benyttet. Opmærksomheden henledes på, at landzonerne ikke omfatter områder, der henføres til et sommerhusområde.

Ejendomsværdien for alle de nævnte ejendomme skal ligesom for andre ejendomme ansættes efter handelsværdien for bygningerne og jorden. Derimod skal grundværdien ansættes således, at der ses bort fra den værdi, der er en følge af forventninger om ejendommens overgang til anden zonestatus (bondegårdsreglen). Efter vurderingslovens § 14, stk. 6, skal vurderingsrådet endvidere angive et differencebeløb, der udgør forskellen mellem på den ene side den grundværdi, man ville være nået til efter almindelige regler, og på den anden side grundværdien efter bondegårdsreglen. Differencebeløbet udtrykker forventningsværdien, og efter ligningslovens § 4B, stk. 1, skal ejendommen medregnes i den skattepligtige formue med ejendomsværdien efter fradrag af differencebeløbet.

Eksempel 1.

Ejendomsværdi.................................... 1.300.000 kr. heraf grundens handelsværdi..........1.000.000 kr. Ansat grundværdi efter bondegårdsreglen..................... 800.000 kr. Differencebeløb.................................. 200.000 kr. Ejendommen medregnes i den skattepligtige formue med........................ 1.100.000 kr.

Det bemærkes, at der ved 14. almindelige vurdering pr. 1. august 1969 og ved senere omvurderinger inden 1. januar 1970 også er foretaget "bondegårdsvurdering" efter vurderingslovens § 14, stk. 5, og angivet differencebeløb efter § 14, stk. 6, for landbrugsejendomme m.v., der før by- og landzonelovens ikrafttræden den 1. januar 1970 var beliggende således

a) I en godkendt byudviklingsplans yderzone, eller

b) i en godkendt byplans landbrugszone, eller

c) i områder, der hverken var omfattet af en godkendt byudviklingsplans zoner eller af en godkendt byplans landbrugszoner.

Hvor der som følge heraf pr. det seneste vurderingstidspunkt inden skæringsdagen for opgørelsen af den skattepligtige formue er foretaget "bondegårdsvurdering" og angivet differencebeløb efter de nævnte regler i vurderingsloven, skal det tages i betragtning ved formueansættelsen, jfr. punkt 6 nedenfor.

4. Ligningslovens § 4B, stk. 2, angår ejendomme, der omfattes af vurderingslovens § 14, stk. 7. Det drejer sig om ejendomme, som efter vurderingsrådets bestemmelse helt eller delvis anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage (vurderingslovens § 33, stk. 1), og som er beliggende således

a) Indtil by- og landzonelovens ikrafttræden den 1. januar 1970: I en godkendt byudviklingsplans inderzone eller mellemzone.

b) Efter by- og landzonelovens ikrafttræden

I en byzone i det omfang, denne er sammenfaldende med tidligere inderzoner eller mellemzoner.

Ved ejendomsvurderingen ansættes såvel ejendomsværdien som grundværdien for disse ejendomme efter handelsværdien. Ved 14. almindelige vurdering pr. 1. august 1969 har vurderingsrådet endvidere angivet et differencebeløb, der udgør forskellen mellem på den ene side den ansatte grundværdi og på den anden side den grundværdi, man ville være nået til ved en vurdering efter bondegårdsreglen.

Er der angivet et differencebeløb ved 14. almindelige vurdering, skal det ifølge vurderingslovens § 14, stk. 7, 2. pkt., også ske ved senere vurderinger forud for 17. almindelige vurdering, såfremt ejendommen fortsat anvendes på den måde, der er omtalt i vurderingslovens § 33, stk. 1, (landbrug m.v.), og såfremt ejeren har afgivet erklæring som nævnt i punkt 5 nedenfor.

5. Efter ligningslovens § 4B, stk. 2, kan differencebeløbet fradrages ved formueopgørelsen; men det gælder kun, såfremt den nuværende eller en tidligere ejer af ejendommen har afgivet erklæring efter § 6B i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. Efter denne regel fritages ejendommen for at svare kommunal grundskyld af differencebeløbet, såfremt den nuværende eller tidligere ejer over for kommunalbestyrelsen skriftligt har erklæret, at reglerne om frigørelsesafgift og afståelsesafgift ønskes bragt i anvendelse. Erklæringen medfører således en nedsættelse af kommunal grundskat samt en formueskattemæssig nedsættelse efter ligningslovens § 4B, stk. 2; men dette har til modstykke, at der skal svares frigørelsesafgift, når ejendommen overgår til anden anvendelse end landbrug m.v., samt afståelsesafgift ved senere afståelse.

Det er en betingelse for, at differencebeløbet kan fradrages efter ligningslovens § 4B, stk. 2, at erklæring efter § 6B i loven om kommunal ejendomsskat er afgivet inden skæringsdagen for opgørelsen af den skattepligtige formue.

Erklæring efter § 6B kan senest afgives, forinden ejendommen første gang optages til vurdering efter 14. almindelige vurdering.

§ 6B er omtalt nærmere i afsnit IV i indenrigsministeriets cirkulære nr. 125 af 20. juni 1969.

6. Ved anvendelsen af reglerne i § 4B, stk. 1 og 2, skal der regnes med den ejendomsværdi og det differencebeløb, der konstateres pr. det seneste vurderingstidspunkt inden skæringsdagen for opgørelsen af den skattepligtige formue. Herved tages der hensyn til både almindelige vurderinger, årsomvurderinger og vurderinger efter vurderingslovens § 4 og § 4A. Det er uden betydning, om skatteyderen er gjort bekendt med en ændret vurdering eller et ændret eller bortfaldet differencebeløb, inden formuen gøres op. Det er også uden betydning, om ændringen er påklaget.

Eksempel 2.

En ejendom, der omfattes af vurderingslovens § 14, stk. 7, ansættes ved 14. almindelige vurdering pr. 1. august 1969 til en ejendomsværdi på............................................... 1.000.000 kr. og efter § 14, stk. 7, angives et differencebeløb på............................... 200.000 kr. Der sker ingen omvurdering i 1969 eller 1970. Ejeren, der har kalenderåret som indkomstår, afgiver inden 31. december 1970 erklæring efter § 6B i loven om kommunal ejendomsskat. Efter ligningslovens § 4B, stk. 2, skal ejendommen herefter medregnes i den skattepligtige formue pr. 31. december 1970 med........................ 800.000 kr. I februar 1971 overgår ejendommen til anden anvendelse end landbrug m.v., og som følge heraf foretages der i medfør af vurderingslovens § 4A en omvurdering, der skal finde sted uden ufornødent ophold. Ved omvurderingen ansættes ejendomsværdien for ejendommen f.eks. til....................................... 1.500.000 kr. Som følge af overgangen til anden anvendelse angives der ikke noget differencebeløb........... Ved opgørelsen af den skattepligtige formue pr. 31. december 1971 skal ejendommen herefter medregnes med den nye ejendomsværdi uden fradrag af noget differencebeløb, altså med.............. 1.500.000 kr. 7. Efter § 2 i lov nr. 326 af 18. juni 1969 anvendes reglerne i ligningslovens § 4B første gang ved opgørelsen af den skattepligtige formue ved udgangen af indkomståret 1970. 8. Som berørt i punkt 4 skal der fra og med 17. almindelige vurdering ikke angives noget differencebeløb efter vurderingslovens § 14, stk. 7. Den særlige formuebeskatningsregel i ligningslovens § 4B, stk. 2, om landbrugsejendomme m.v. i de tidligere inder- og mellemzoner vil derfor ophøre med at virke fra og med den formueansættelse, hvor ejendomsværdien ved 17. almindelige vurdering skal lægges til grund.

Skattedepartementet, den 24. august 1970.

Hans P. Gøtrik.

/E. Møller.

Bilag. 1.

Uddrag af lov om vurdering af landets faste ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 356 af 29. juli 1970. (§§ 14. 16 og 33, stk. 1.).

(Udelades her)

Bilag 2.

Uddrag af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 384 af 23. juni 1969. (§ 6B.).

(Udelades her).

Bilag 3.

Uddrag af lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten, jfr. lovbekendtgørelse nr. 348 af 17. juli 1970. (§§ 4A. og 4B.).

(Udelades her).

Cirkulære om ændringer i ligningsloven (ændringer vedrørende frigørelsesafgift m.v.).

(Til de skattelignende myndigheder).

I det følgende redegøres der for de ændringer vedrørende frigørelsesafgift m.v., der ved lov nr. 326 af 18. juni 1969 og lov nr. 257 af 4. juni 1970 er indsat som §§ 4A og 4B i ligningsloven. De nævnte paragraffer er trykt som bilag 3 til nærværende cirkulære.

Til § 4A.

1. Bestemmelsen må ses i sammenhæng med loven om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom.

Den nævnte lovs regler om afståelsesafgift gælder ikke, hvis ejendommen er erhvervet ved udøvelsen af skatteyderens næring eller i spekulationsøjemed. I sådanne tilfælde skal fortjeneste eller tab ved salg af ejendommen tages i betragtning ved opgørelsen af den almindelige skattepligtige indkomst efter § 5, stk. 1, litra a, i statsskatteloven af 10. april 1922. Ved opgørelsen af fortjenesten eller tabet efter § 5, stk. 1 litra a kan sælgeren ifølge den nye § 4A, stk. 1, i ligningsloven fradrage frigørelsesafgift, der er pålagt i hans ejertid.

Ingen