Meddelelse om vederlag til begrænset skattepligtige kunstnere m.fl.
Statutory Text (2 Articles)
Meddelelse om vederlag til begrænset skattepligtige kunstnere m.fl.
Skattedepartementet har tiltrådt, at foreløbig skat for personer, der i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1a, er skattepligtige af indtægt som udøvende kunstner, musiker, artist, sportsmand eller lignende, fastsættes til 20 pct. af bruttoindtægten, herunder godtgørelser til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.
Der udstedes fortsat skattekort af arbejdsgiverkommunen på sædvanlig måde, idet dette er forudsætningen for, at der ikke i medfør af kildeskattelovens § 48, stk. 7, skal indeholdes 40 pct. af bruttoindtægten.
Skattekortet udstedes herefter med en bruttotrækprocent på 20.
Ligeledes redegøres der for indeholdelsen på sædvanlig måde.
Kildeskattedirektoratet, den 15. maj 1970.
Knud Jensen.
Ingen