Cirkulære om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender
Statutory Text (3 Articles)
§§ 11 og 12 træder først i kraft på et senere tidspunt, der fastsættes af socialministeren.
14.
Med hensyn til det forslag til regulativ, som omhandles i lovens § 13, henvises til bemærkningerne foran under punkt 3.
15.
Ved bestemmelsen i § 14, stk. 1, gives der amtsrådet mulighed for at tage initiativ til at iværksætte foranstaltninger af forskellig art. Som det fremgår af bestemmelsen, drejer det sig om foranstaltninger, som det ikke påhviler kommunerne at varetage, idet hensigten med bestemmelsen er, at amtsrådet får mulighed for på det regionale plan at opfylde et eksisterende behov for foranstaltninger af social- og sundhedsmæssig art, som ikke er nærmere reguleret i lovgivningen, eller som vil kunne supplere allerede bestående sociale eller sundhedsmæssige ordninger.
Man erindrer i denne forbindelse om, at det må forudses, at det ved en kommende revision af de sociale love vil blive pålagt amtskommunerne at iværksætte forskellige foranstaltninger, herunder oprette institutioner.
16.
Bestemmelsen i § 14, stk. 2, om godkendelse af projekter vil først få virkning senere, når det ved den tidligere nævnte lovrevision er fastlagt, på hvilken måde administrationen af de i bestemmelsen omhandlede institutioner skal varetages. Indtil videre vil godkendelse af projekter derfor blive meddelt af samme myndigheder som hidtil eller af socialstyrelsen, såfremt godkendelse hidtil er blevet meddelt af en myndighed, der fra 1. juli 1970 indgår i socialstyrelsen, jfr. punkt 20 nedenfor.
17.
Der vil senere blive udsendt retningslinier med hensyn til udarbejdelse m.v. af de årsberetninger, der omhandles i § 15.
Vedrørende kapitel 5
18.
Det udvalg, der skal nedsættes i medfør af § 16 til forvaltning af amtskommunens sociale og sundhedsmæssige anliggender, er et stående udvalg på samme måde som f.eks. sygehusudvalget. Spørgsmål af budgetmæssig betydning for amtskommunen afgøres af amtsrådet efter sædvanlig erklæring fra økonomiudvalget i overensstemmelse med § 18 i den kommunale styrelseslov.
Social- og sundhedsudvalget forudsættes endvidere at ville få et nært samarbejde med amtskommunens sygehusudvalg.
I tiden efter lovens ikrafttræden og indtil det i § 17, stk. 2, omhandlede socialcenter oprettes som led i udbygningen af den sociale betjening, vil udvalgets opgave hovedsageligt være med bistand af den i § 17, stk. 1, omhandlede særlige forvaltning på amtsrådets vegne at varetage de opgaver, som er omtalt ovenfor under punkterne 12 og 15.
Herudover må det anses for en naturlig opgave for udvalget i samarbejde med den nævnte forvaltning og de centralt myndigheder at forberede oprettelsen af socialcentret.
19.
Man tillægger det overordentlig stor betydning for omlægningen af den social administration, at den i § 17, stk. 1, omhandlede forvaltning allerede fra begyndelsen tilrettelægges så hensigtsmæssigt som muligt. Der må herved lægges vægt på, at forvaltningen skal tjene som bindeled mellem kommunerne og de centrale myndigheder. Forvaltningen vil bl.a. gennem oprettelsen af socialcentret komme til at virke som rådgivnings- og bistandsorgan for kommunerne og det i § 18 nævnte revaliderings- og pensionsnævn samtidig med, at den over for de centrale myndigheder står som det organ, der formidler administrationen af de sociale love og sikrer, at der landet over hersker en vis ensartethed inden for denne administration.
Med hensyn til fremgangsmåden ved forelæggelse af spørgsmålet om udnævnelse af lederen af forvaltningen for kvalifikationsnævnet henvises til bemærkningerne nedenfor under punkt 21.
Vedrørende kapitel 7
20.
Med hensyn til oprettelsen af den i § 20 omhandlede socialstyrelse og de administrative følger heraf henvises til den som bilag 5 aftrykte cirkulæreskrivelse af den 19. juni 1970.
21.
Forelæggelse af ansættelsessager for det i § 25 omhandlede kvalifikationsnævn sker ved indsendelse af samtlige ansøgninger til den pågældende stilling, eventuelt ledsaget af en begrundet indstilling om stillingens besættelse.
Materialet sendes til kvalifikationsnævnet, adresse: Socialministeriet, Slotsholmsgade 6, 1216 København K.
III.
Anke- og revisionsbestemmelser.
22.
Der sker ikke ved ikrafttrædelsen af loven om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender nogen ændring i de hidtil gældende regler om anke, bortset fra, hvad der følger af socialstyrelsens oprettelse og den samtidige nedlæggelse af direktoratet for børne- og ungdomsforsorgen, direktoratet for børne- og ungdomsforsorgen, direktoratet for revalidering og forsorg og bestyrelsen for statens åndssvageforsorg. Klager over de kommunale myndigheders afgørelser i øvrigt skal altså efter de samme regler som hidtil indgives til amtmanden eller landsnævnet for børne- og ungdomsforsorg.
Imidlertid skal man henstille tilkommunalbestyrelser og andre kommunale myndigheder, at der i forbindelse med meddelelser til enkeltpersoner om trufne afgørelser giver oplysning om en eventuel ankeadgang i alle tilfælde, hvor der ikke som følge af allerede gældende regler foreligger en pligt til at give ankevejledning.
23.
Der gennemføres indtil videre ingen forandringer med hensyn til amtsrevisionens virksomhed vedr. de sociale regnskaber.
Socialministeriet, den 23. juni 1970
Nathalie Lind
/Arne Vejlby
Cirkulære om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender
1.
Indledning.
Ved lov nr. 227 af 27. maj 1970 om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender, der findes aftrykt som bilag 1 til dette cirkulære, er der med virkning fra 1. juli 1970 sket en række ændringer i den hidtidige administration og organisatoriske opbygning af det sociale område samtidig med, at der til dette område henføres nye opgaver af sundhedsmæssig art.
Loven, hvoraf flere bestemmelser først træder i kraft på et senere tidspunkt, der fastsættes af socialministeren (jfr. § 27), bygger på de principielle betragtninger og forslag vedrørende det sociale tryghedssystems struktur, som socialreformkommissionen har fremsat i sin 1. betænkning (nr. 543: Det sociale tryghedssystem - struktur og dagpenge).
Loven må derfor betragtes som begyndelsen til den reform inden for de sociale og sundhedsmæssige områder, som påregnes gennemført i de kommende år. Loven har til formål at skabe de ydre rammer for denne reform og samtidig tilpasse det sociale administrationsapparat til den ændrede kommunale struktur, der er en følge af kommunalreformen.
Loven har haft til følge, at der ligeledes med virkning fra 1. juli 1970 er gennemført forskellige ændringer af lov om børne- og ungdomsforsorg, lov om revalidering og lov om forsorgen for åndssvage og andre særlig svagt begavede. Lovene vedrørende disse ændringer er aftrykt henholdsvis som bilag 2, 3 og 4 til cirkulæret.
De ændringer, der får virkning fra den 1. juli 1970 som følge af ikrafttrædelsen af lov om styrelse af sociale og visse sundshedsmæssige anliggender og de ovenfor nævnte 3 ændringslove, går i korthed ud på følgende
Inden for den samlede administration
a) Visse sundhedsmæssige opgaver skal i fremtiden løses i forbindelse med de sociale opgaver, jfr. lovens § 1.
Inden for den kommunale administration (uden for Københavns kommune)
b) De sociale udvalg i kommunerne skal ud over de sociale og sundhedsmæssige anliggender også løse hermed beslægtede opgaver, der opstår som følge af arbejdsmarkedsmæssige forhold, jfr. lovens § 6.
c) Børne- og ungdomsværnene knyttes nærmere til de sociale udvalg gennem en ændring af de hidtil gældende regler for sammensætning af værnene, jfr. lovens § 7.
d) De sociale udvalg skal varetage en del opgaver, som tidligere påhvilede børne- og ungdomsværnene, jfr. § 1, nr. 4, i lov af 27. maj 1970 om ændring af lov om børne- og ungdomsforsorg.
e) Der skal i kommunerne oprettes en særlig forvaltning - social- og sundhedsforvaltningen - til at varetage forvaltningen af alle kommunens sociale anliggender, herunder også dem, der henhører under børne- og ungdomsværnets administration, samt de opgaver af sundhedsmæssig art, der fremtidigt skal administreres af de sociale udvalg sammen med de sociale opgaver, jfr. lovens § 9.
Inden for den amtskommunale administration
f) Amtsrådet skal føre tilsyn med kommunernes virksomhed inden for det sociale og sundhedsmæssige område. Dette tilsyn er for så vidt angår forsorgslovens område, allerede i et vist omfang trådt i kraft den 1. april 1970
g) Amtsrådet skal nedsætte et særligt udvalg til forvaltning af amtskommunens sociale og sundhedsmæssige anliggender uden for sygehusvæsenet, jfr. lovens § 16.
h) I hver amtskommune skal der oprettes en særlig forvaltning til at varetage administrtionen af de anliggender, der henhører under det udvalg, som er omtalt ovenfor under g), jfr. lovens § 17, stk. 1.
Inden for den centrale administration
i) Under socialministeriet oprettes en socialstyrelse, der indtil videre vil varetage administrationen af de områder, der hidtil har henhørt under henholdsvis direktoratet for børne- og ungdomsforsorgen, direktoratet for revalidering og forsorg og bestyrelsen for statens åndssvageforsorg, jfr. lovens § 20.
j) Der nedsættes et styrelsesråd, der skal være rådgivende for socialstyrelsens chef, jfr. lovens § 21.
k) Der nedsættes et kvalifikationsnævn, der skal være rådgivende ved bedømmelse af ansøgere til stillingerne som ledere af amtskommunernes social- og sundhedsforvaltning, jfr. lovens § 25.
II.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Vedrørende kapitel 1
1.
Lovens § 1 henfører de sundhedsmæssige anliggender, hvis styrelse ikke er fastlagt i særlig lovgivning eller hører under sundhedskommissionernes område, til lovens anvendelsesområde.
Indtil videre vil bestemmelsen medføre, at administrationen af lovgivningen om spædbørnssundspleje og om hjemmesygepleje skal varetages af de nye social- og sundhedsmyndigheder.
Vedrørende kapitel 2
2.
I lovens § 2 afgrænses kommunalbestyrelsens virksomhed inden for det sociale og sundhedsmæssige område over for tilsvarende funktioner, der ved lov er tillagt andre myndigheder. Der sker således ingen ændring i de bestemmelser i forsorgsloven, lov om børnetilskud og andre familieydelser, lov om revalidering og lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, hvorefter adgangen til at træffe beslutninger om eller bistå ved administrationen af sociale ydelser er henlagt til det sociale udvalg. Der sker heller ingen ændringer i de bestemmelser i lov om børne- og ungdomsforsorg, hvorefter beslutninger om iværksættelse af hjælpeforanstaltninger træffes af børne- og ungdomsværnet. Endelig opretholdes de bestemmelser i sundhedslovgivningen, hvorved der er tillagt sundhedskommisionen eller epidemikommissionen beslutningsmyndighed inden for denne lovgivnings område.
3.
Vedrørende det udkast til regulativ, der omhandles i § 3, bemærkes, at der senere vil blive udsendt retningslinier til brug ved regulativets udarbejdelse og godkendelse. Det samme gælder med hensyn til den i § 3, stk. 2, omhandlede oversigt over kommunens sociale og sundhedsmæssige virksomhed.
4.
Med hensyn til godkendelse af skitseprojekter til institutionsbyggeri o. lign. - jfr. § 4, sidste punktum - henledes opmærksomheden på, at bestemmelsen i § 12 om amtsrådets godkendelsesmyndighed først træder i kraft senere. Godkendelse af projekter vil derfor indtil videre blive meddelt af samme myndigheder som hidtil eller af socialstyrelsen, såfremt godkendelse hidtil er blevet meddelt af en myndighed, der fra 1. juli 1970 indgår i socialstyrelsen, jfr. punkt 20 nedenfor.
Det samme gælder med hensyn til godkendelse af de institutioner, der er omtalt i § 5, stk. 1.
5.
Tilsyn med de private eller selvejende institutioner, som omhandles i § 5, føres såvel af kommunalbestyrelsen - jfr. § 5, stk. 2 - som af amtsrådet, jfr. § 10, stk. 2.
Det er herved forudsat, at kommunalbestyrelsen skal føre et vist tilsyn med den daglige drift af de private og selvejende institutioner i den pågældende kommune (f.eks. almindelige alderdoms- og plejehjem). I denne forbindelse henvises til socialministeriets cirkulære af 27. februar 1969 om omsorg for invalidepensionister og folkepensionister. Ved §§ 77 og 97 i lov om børne- og ungdomsforsorg som ændret ved den som bilag 2 aftrykte lov er det lokale tilsyn med henholdsvis daginstitutioner og børne- og ungdomshjem henlagt til det stedlige sociale udvalg. I andre tilfælde har kommunalbestyrelsen adgang til på samme måde at lade tilsynet udføre af det sociale udvalg.
Amtsrådets tilsyn med disse institutioner forudsættes udøvet mere lejlighedsvis og i samarbejde med vedkommende kommune med det hovedformål at have indseende med institutionens almindelige standard set i forhold til de normer, der til enhver tid er gældende for institutioner af den pågældende art. Omfanget af amtsrådets tilsyn vil i øvrigt afhænge af institutionernes art og af, i hvor høj grad vedkommende kommune selv råder over specialuddannede medarbejdere.
I øvrigt opretholdes indtil videre de hidtil gældende regler om de centrale myndigheders tilsyn med de nævnte institutioner såvel som med institutioner, der gennemgående skal betjene større områder end en enkelt kommune (f.eks. børne- og ungdomshjem, revalideringsinstitutioner, specialplejehjem m.fl.). For de sidstnævnte institutioners vedkommende vil spørgsmålet om henlæggelse af tilsynet til amtsrådene blive taget op i forbindelse med den kommende revision af den sociale lovgivning.
Man henleder imidlertid opmærksomheden på de forpligtelser, der med virkning fra 1. april 1970 er pålagt amtsrådene med hensyn til oprettelse og drift af forsorgshjem, jfr. § 7 i lov om offentlig forsorg og socialministeriets cirkulære af 16. juli 1969.
Vedrørende kapitel 3
6.
Der henvises til lovens § 29, 1. pkt., hvorefter det i § 6 nævnte sociale udvalg træder i stedet for det i lov om offentlig forsorg § 2, jfr. § 3, nævnte udvalg.
7.
I § 6 er de arbejdsmarkedsmæssige anliggender i kommunen medtaget under det sociale udvalgs administrationsområde. Hensigten hermed har særlig været at gøre det til en pligt for de sociale udvalg ved administrationen af de sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger og ved planlægningen af foranstaltninger og institutioner nøje at følge udviklingen på arbejdsmarkedet og herunder samarbejde med de administrative myndigheder på arbejdsmarkedsområdet. Der er derimod ikke ved bestemmelsen tillagt kommunerne nye opgaver af arbejdsformidlingsmæssig art.
8.
Bestemmelserne i § 7 om børne- og ungdomsværnets sammensætning betyder en ændring i forhold til de tidligere gældende regler, idet et flertal af værnets medlemmer fremtidig skal vælgtes blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. For hvert medlem vælges en suppleant. Som suppleanter for kommunalbestyrelsesmedlemmer skal vælges andre kommunalbestyrelsesmedlemmer; om fornødent kan et kommunalbestyrelsesmedlem vælges som suppleant for flere medlemmer af værnet.
Bestemmelserne om børne- og ungdomsværnets sammensætning og ledelse tilsigter en forøget koordinering mellem det sociale udvalg og børne- og ungdomsværnet. Formanden for det sociale udvalg skal som hidtil være medlem af børne- og ungdomsværnet, men skal efter de nye regler tillige være formand for dette, hvis han ønsker det. Herudover skal mindst 1 medlem af det sociale udvalg vælges til medlem af børne- og ungdomsværnet. Desuden følger det af de nye regler, at værnet som formand og næstformand skal vælge personer, der tillige er medlemmer af det sociale udvalg.
I kommuner hvor børne- og ungdomsværnet ikke er sammensat efter de forannævnte regler, må der herefter foretages omvalg pr. 1. juli 1970.
9.
Ved ændringerne i loven om børne- og ungdomsforsorg er en række opgaver overflyttet fra børne- og ungdomsværnet til det nye socialudvalg. Dette gælder således de i § 2 i loven om børne- og ungdomsforsorg omhandlede generelle opgaver, der består i tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge lever i kommunen, samt forpligtelsen til at påse, at der i kommunen findes det fornødne antal daginistutioner og socialpædagogiske fritidsforanstaltninger.
10.
For så vidt angår tilsynet med de i vedkommende kommune beliggende daginstitutioner og børne- og ungdomshjem, jfr. henholdsvis § 77 og § 97 i lov om børne- og ungdomsforsorg, varetages de deri nævnte tilsynsopgaver fremtidig af de nye socialudvalg. For så vidt angår udførelsen af de nævnte tilsynsopgaver henvises til socialministeriets cirkulære af 10. oktober 1966 om børne- og ungdomsværnenes virksomhed, afsnit II, pkt. 23-32, idet bemærkes, at det i pkt. 32 omtalte tilsyn med privat dagpleje og privat familiepleje dog fortsat henhører under børne- og ungdomsværnene; endvidere skal det i socialministeriets cirkulære af 21. maj 1970 fastsatte tilsyn med feriekolonier fremtidig udføres af socialudvalgene.
Som omtalt ovenfor under punkt 5 medfører overførelsen af de nævnte tilsynsfunktioner til de sociale udvalg ikke på nuværende tidspunkt ændringer i de gældende regler om de centralt myndigheders tilsyn med institutionerne inden for børne- og ungdomsforsorgen.
11.
Den særlige forvaltnng - social- og sundhedsforvaltningen - som i medfør af lovens § 9 skal oprettes i hver kommune, skal som anført i indledningen under e) varetage administrationen af samtlige de opgaver, som af lovgivningen er henlagt til det sociale udvalg og børne- og ungdomsværnet. Formålet med bestemmelsen er at skabe de bedst mulige forudsætninger for en koordinering af det sociale og sundhesmæssige arbejde i kommunen. Det følger heraf, at de sagsområder, der henhører under henholdsvis det sociale udvalg og børne- og ungdomsværnet skal administreres under en fælles ledelse.
Social- og sundhedsforvaltningen skal umiddelbart ved lovens ikrafttræden overtage de opgaver, som hidtil har henhørt under socialkontorene.
Der kræves ikke oprettet særskilt kasse- og regnskabsvæsen for den omhandlede forvaltning.
Vedrørende kapitel 4
12.
Som anført i indledningen under f) skal amtsrådet fremtidig føre et tilsyn med kommunens virksomhed inden for forsorgslovens område.
Amtsrådets tilsynspligt omfatter tillige kommunernes øvrige virksomhed i henhold til lovgivningen om sociale og sundhedsmæssige anliggender i det omfang tilsynspligten ikke er henlagt til andre organer, f.eks. embedslæger eller centrale myndigheder.
Tilsynspligten med institutioner påhviler dog efter den gældende lovgivning indtil videre i visse tilfælde de centrale myndigheder, jfr. således § 5, stk. 3 og 4, i lov om børne- og ungdomsforsorg og § 14, stk. 2, sidste punktum, i lov om revalidering, således som disse bestemmelser er ændret ved de som bilag 2 og 3 aftrykte love.
Arten og omfanget af amtsrådets tilsynsvirksomhed må som en naturlig ting afpasses efter tilsynsopgavens karakter. Der må herved lægges vægt på den enkelte kommunes forudsætninger for at løse de opgaver, som stilles af lovgivningen. Der vil således være særlig anledning til at føre et forholdsvis indgående tilsyn i tilfælde, hvor pålægges kommunerne nye og vanskelige opgaver. Det skal i den forbindelse understreges, at loven bygger på det princip, at flest mulige spørgsmål skal løses af kommunerne på egen hånd eller med bistand af amtskommunen, som efterhånden i øget omfang forudsættes at stille fornøden sagkundskab til rådigheder for kommunerne.
13.
Ingen