Cirkulære om ændringer i reglerne om arve- og gaveafgift.

Cirkulære om ændringer i reglerne om arve- og gaveafgift.

(Til skifteretterne, revisionen af eksekutorboer i København, amtstuerne, amtsskatteinspektoraterne og skatterådene).

Eksemplarer af lovbekendtgørelse nr. 45 af 10. februar 1970 af lov om afgift af arv og gave og af finansministeriets bekendtgørelse nr. 65 af 26. februar 1970 om arve- og gaveafgift er tidligere udsendt. Lovbekendtgørelsen er et optryk af lov nr. 147 af 10. april 1922 om afgift af arv og gave, jfr. lovbekendtgørelse nr. 63 af 9. marts 1964 med de ændringer, der følger af lov nr. 581 af 19. december 1969. Bekendtgørelsen af 26. februar 1970 indeholder dels regler, der tidligere fandtes i loven, og dels regler overført fra forskellige bekendtgørelser om arveafgift og gaveafgift.

Lovbekendtgørelsen er i det følgende omtalt som loven, bekendtgørelsen af 26. februar 1970 som bekendtgørelsen.

Indledende bemærkninger.

De fleste af de ved lov nr. 581 af 19. december 1969 gennemførte ændringer i lov om afgift af arv og gave har til formål at tilpasse reglerne om arveafgift til de ved kildeskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 58 af 17. februar 1970) indførte regler om dødsbobeskatning, jfr. herved den af skattedepartementet udsendte foreløbige vejledning i reglerne om dødsbobeskatning m.v.

Efterprøvelsen af værdiansættelsen af arveafgiftspligtige erhvervelser er henlagt til skatterådene, eventuelt statens ligningsdirektorat, og der er indført særlige regler om klage over værdiansættelser, jfr. lovens § 32, stk. 4, idet disse nu findes i kildeskattelovens § 16, stk. 4. I øvrigt er der kun sket mindre ændringer i skifteretternes virksomhed med hensyn til beregning og opkrævning af arveafgift samt revision af afgiftsberegningen i eksekutorboer, og finansministeriet er fortsat øverste afgiftsmyndighed.

Reglerne i lovens § 17 om de tidspunkter, der lægges til grund for værdiansættelsen, er ændret. Reglerne om værdiansættelse findes nu i kildeskatteloven og er ved henvisningerne i §§ 17-19 til kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4, gjort til en del af lov om afgift af arv og gave.

I § 16 er indføjet en ny regel om fradrag for de særlige passivposter i kildeskattelovens § 33A.

Reglerne om værdiansættelsen af brugs-, rente- og indtægtsnydelser er udtaget af loven og findes nu i bekendtgørelsen. Disse regler finder i tillempet form også anvendelse på gaveafgift.

Betegnelsen arveanmeldelse er udgået, og der er givet nye regler i §§ 26-31 om opgørelse i privatskiftede boer og om anmeldelser af arveafgiftspligtige erhvervelser, der ikke er inddraget under noget skifte her i landet.

Herudover er der følgende ændringer, der ikke har forbindelse med de nye regler om dødsbobeskatning

1) I § 2, litra A, er den særlige afgiftsskala for arv til ægtefæller ændret.

2) I § 11, stk. 3, 2. pkt., er stempelfritagelsesregelen udgået,idet fritagelsesregelen i stempellovens § 80 nu finder anvendelse.

3) I § 12, stk. 1, er der sket ændring af den særlige regel om, at der kun svares arveafgift en gang, hvis der indenfor 6 måneder finder to arveovergange sted.

4) I § 24 er indført en regel om, at der skal betales renter, hvis afgiften i offentligt skiftede boer ikke betales rettidigt. I øvrigt er bestemmelser om eksekutorers indberetningspligt overført til bekendtgørelsen.

5) Reglerne i § 33 om forfaldstid er ændret, bl.a. således at klage over en afgiftsberegning fremtidig ikke får opsættende virkning.

6) Straffebestemmelserne er ændret, jfr. §§ 37-41.

7) Gaveafgiftsreglerne er udvidet for så vidt angår gaver fra personer, der ikke har hjemsted her i landet, jfr. § 44a.

8) Der er sket ændringer i reglerne om forfaldstid for gaveafgift og om klager over gaveafgiftsberegningen.

I nærværende cirkulære gennemgås ændringerne. Endvidere vil der blive udsendt en vejledning om værdiansættelse af aktiver m.m.

Cirkulæret er inddelt således

Afsnit I. Ændringer, der ikke har forbindelse med de nye regler om dødsbobeskatning.

Afsnit II. Ændringer vedrørende værdiansættelse.

A. Om det tidspunkt, der skal lægges til grund for værdiansættelserne, pkt. 4-6.

B. Retningslinjer for værdiansættelse, pkt. 7-10.

C. Efterprøvelse af værdiansættelser, pkt. 11-18.

D. Afgrænsning mellem skatterådenes og skifteretternes kompetence, pkt. 19.

Afsnit III. De af skifteretterne behandlede boer, pkt. 20-21.

Afsnit IV. Eksekutorboer, pkt. 22-27.

Afsnit V. Privat skiftede boer, pkt. 28-34.

Afsnit VI. Anmeldelser om andre arveafgiftspligtige erhvervelser, pkt. 35-37.

Afsnit VII. Følger af indsendelsesfristernes overskridelse, pkt. 38-43.

Afsnit VIII. Forfaldstid og renteberegning vedrørende arveafgift, pkt. 44-45.

Afsnit IX. Klageregler vedrørende arveafgift, pkt. 46-49.

Afsnit X. Gaveafgift, pkt. 50-60.

Afsnit XI. Overgangsbestemmelser, pkt. 61-62.

Afsnit I.

Ændringer, der ikke har forbindelse med de nye regler om

dødsbobeskatning.

1. Den særlige afgiftsskala for arv, der tilfalder arveladerens ægtefælle (også den fraseparerede og fraskilte ægtefælle), er lempet, således at arvelodder, der ikke overstiger 100.000 kr., er fritaget for afgift. For arv over 100.000 kr., men under 500.000 kr., aftrappes lempelsen, således at afgiften, når arven er på 500.000 kr. og derover, svares efter den almindelige A-skala. Skalaen for arv til ægtefæller er herefter således: Arveloddens størrelse: Afgiften

1. ikke over 100.000 kr...........................0 kr. 2. over 100.000, men ikke over 180.000 kr........40 kr. af 100.000 kr. og 10 pct. af resten 3. over 180.000, men ikke over 500.000 kr.....8.040 kr. af 180.000 kr. og 13 pct. af resten 4. over 500.000, men ikke over 1.000.000 kr..49.640 kr. af 500.000 kr. og 16 pct. af resten 5. over 1.000.000 kr........................129.640 kr. af 1.000.000 kr. og 20 pct. af resten

2. Efter den ændrede affattelse af lovens § 12, stk. 1, bortfalder arveafgiftspligten, hvis erhververen af en afgiftspligtig kapital eller formuegenstand dør inden 6 måneder efter afgiftspligtens indtræden. Der skal således som hidtil kun betales arveafgift en gang, men det er nu altid afgiften af den første af de to erhvervelser, der bortfalder. Regelen finder også anvendelse, hvis erhververen dør på selve 6-måneders dagen.

3. Strafreglerne i lovens §§ 37-41 er ændret, således at de i opbygningen nu svarer til strafreglerne i andre skattelove, f.eks. kildeskatteloven. Der vil efter de nye regler også kunne ikendes straf, såfremt de i loven foreskrevne opgørelser, anmeldelser og indberetninger ikke indsendes rettidigt. Såfremt et skatteråd, en skifteret eller en amtstue (et amtsskatteinspektorat) finder, at reglerne bør anvendes, forelægges sagen for skattedepartementet.

Afsnit II.

Ændringer vedrørende værdiansættelse.

A. Om det tidspunkt, der skal lægges til grund for værdiansættelserne.

4. Såvel i offentligt som i privat skiftede boer lægges værdien på den dag, der af boet er valgt som skæringsdag i boopgørelsen, til grund.

Såfremt et privat skiftet bo ikke er sluttet senest 15-måneders dagen efter dødsfaldet eller tidspunktet for skifterettens imødekommelse af begæringen om skifte af et uskiftet bo, er det dog værdien på 15-måneders dagen, der skal lægges til grund. Såfremt et bo, der har været undergivet offentlig skiftebehandling, udleveres til privat skifte, efter at der er forløbet 15 måneder efter dødsfaldet eller det nævnte tidspunkt, er det værdierne på udleveringstidspunktet, der lægges til grund.

Aktiver, der er udlagt før de i stk. 1 og 2 nævnte tidspunkter, skal dog ansættes til den værdi, de havde på udlægstidspunktet.

5. Afgiftspligtige erhvervelser, der ikke er inddraget under noget skifte her i landet, ansættes til værdien på tidspunktet for indgivelsen af anmeldelsen, se dog nedenfor under pkt. 6.

Gaver, der efter lovens § 5b) er arveafgiftspligtige, ansættes til værdien på anmeldelsens tidspunkt, f.eks. når midlerne har været båndlagt.Har modtageren på et tidspunkt, hvor indtægten endnu tilfalder giveren, fået rådigheden over midlerne, er det værdien på dette tidspunkt, der lægges til grund.

Arveafgiftspligtige arveforskud og forstrækninger, der er endeligt erhvervede før arveladerens død, ansættes til værdien ved modtagelsen.

6. Afgiftspligtige brugs-, rente-, eller indtægtsnydelser ansættes til værdien på det tidspunkt, da ydelsen begynder at løbe, jfr. lovens § 19.

B. Retningslinjer for værdiansættelse.

7. Værdiansættelsen sker på grundlag af de pågældende aktivers værdi i handel og vandel, hvorved forstås den pris, der kan opnås ved salg til en fornuftig køber på normale salgsvilkår.

I øvrigt henvises til den i indledningen nævnte vejledning.

8. Ansættelse af den skatte- og afgiftsmæssige værdi af brugs-, rente- og indtægtsnydelser sker efter reglerne i bekendtgørelsens kap. 1, der svarer til de hidtil gældende regler bortset fra nogle mindre ændringer vedrørende fastsættelsen af den årlige værdi, jfr. bekendtgørelsens § 3, nr. 3-6.

Ved beregningen af kapitalværdien af de i bekendtgørelsens § 2, nr. 3, nævnte ydelser finder de af statsanstalten for livsforsikring udarbejdede tabeller anvendelse, jfr. finansministeriets bekendtgørelser herom, senest bekendtgørelse nr. 541 af 9. december 1969.

Med hensyn til anvendelsen af bestemmelserne i bekendtgørelsens § 3, nr. 3 og 4, bemærkes, at nr. 3 anvendes, når nyderen har fået tillagt overskuddet af en fast ejendom, medens nr. 4 anvendes, når nyderen har fået tillagt ret til at bruge og bebo en ejendom.

9. Passiver ansættes som hovedregel til deres pålydende, men hvis den reelle byrde skønnes at være mindre, dog kun til et beløb svarende til denne. Passivposter i henhold til kildeskattelovens § 33A fradrages med de beløb, der er lagt til grund ved boets deling. Brugs-, rente- eller indtægtsnydelse, der kan fradrages som boudgift eller som gældsforpligtelse på arve- eller gaveafgiftspligtige erhvervelser, fradrages med kapitalværdien opgjort efter reglerne i bekendtgørelsens kap. 1. Værdien fastsættes under hensyn til forholdene, herunder nyderens alder på skæringsdagen i boopgørelsen eller det tidspunkt, der i øvrigt lægges til grund ved afgiftsberegningen.

10. Efter kildeskattelovens § 16, stk. 3, kan boet begære et aktiv eller et passiv vurderet af personer, der udmeldes af skifteretten. Tilsvarende vurdering kan begæres af de afgiftspligtige med hensyn til erhvervelser, der ikke er inddraget under noget skifte her i landet, og med hensyn til gaver.

En sådan vurdering vil i reglen blive foretaget til brug ved værdiansættelsen i en endelig boopgørelse eller anden opgørelse eller anmeldelse, der skal lægges til grund for en arve- eller gaveafgiftsberegning, men vil også kunne foretages på et senere tidspunkt. Herved ændres dog intet i reglerne om, hvornår en værdiansættelse eller en vurdering bliver bindende,jfr. kildeskattelovens § 16, stk. 4.

Når der tilgår skifteretten begæring om udmeldelse af personer til sådan vurdering, skal skifteretten underrette vedkommende skatteråd og for så vidt angår gaveafgift vedkommende amtstue (amtsskatteinspektorat) med et sådant varsel, at vedkommende myndighed kan lade sig repræsentere allerede ved udmeldelsen og ikke blot under selve forretningen.

Meddelelsen bør indeholde oplysning om, hvem der begærer forretningen afholdt, hvilket bo eller hvilken afgiftspligtig overdragelse, den vedrører, og hvilke aktiver, der begæres vurderet. Såfremt aktivet er en fast ejendom, anføres samtlige matrikelnumre.

Når skatterådet eller amtstuen har modtaget sådan meddelelse, kan skatterådet eller amtstuen bede kammeradvokaten om at give møde såvel ved udmeldelsen som under selve vurderingsforretningen for at varetage det offentliges interesser. I almindelighed bør det offentlige være repræsenteret ved disse vurderinger, men hvis omkostningerne herved ikke skønnes at stå i rimeligt forhold til den økonomiske betydning for det offentlige, kan dette undlades.

Udgifterne ved en vurdering, der er foranlediget af et bo eller de foran nævnte andre afgiftspligtige, betales af rekvirenten. Dette gælder ikke et eventuelt salær til kammeradvokaten.

C. Efterprøvelse af værdiansættelser.

11. Værdiansættelsen af arveafgiftspligtige erhvervelser efterprøves af skatterådet, hvis afgørelse i så henseende er bindende for det offentlige, jfr. kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4, medmindre de påklages, jfr. pkt. 46.

En sådan afgørelse vil være truffet, såfremt skatterådet ikke anfægter boets værdiansættelse, og det kan derfor være praktisk, at skatterådet - især i mindre boer, hvor skæringsdagen kan forventes at blive lagt i nærheden af dødsdagen - allerede sætter en kritik af værdiansættelsen ind ved gennemgangen af de i kildeskattelovens § 14, stk. 3, og § 20B, stk. 2, nævnte opgørelser.

12. Såfremt skatterådet finder, at de af boet foretagne værdiansættelser ikke svarer til værdien i handel og vandel på det tidspunkt, der skal lægges til grund for afgiftsberegningen, kan skatterådet selv fastsætte en højere eller lavere værdi, uanset om en vurdering som omhandlet i pkt. 10 er lagt til grund.

Det må dog antages, at der skal foreligge særlige omstændigheder, hvis en vurdering skal fraviges, f.eks. at der er gået så lang tid mellem det tidspunkt, der er lagt til grund ved vurderingen, og det tidspunkt, der skal lægges til grund for afgiftsberegningen, at vurderingen ikke kan siges at være udtryk for værdien på dette tidspunkt.

Om ændringen af værdiansættelsen skal skatterådet give boet meddelelse inden 3 måneder efter, at det har modtaget opgørelsen, jfr. kildeskattelovens § 16, stk. 4, 3. pkt. Skønnes det formålstjenligt, kan skatterådet optage forhandlinger med boet for at nå frem til en værdi, der kan tiltrædes. Forhandlingerne medfører ikke i sig selv en udskydelse af 3-måneders fristen. Kan de ikke afsluttes inden fristens udløb, må skatterådet derfor uanset de påbegyndte forhandlinger give boet meddelelse om eventuel ændring eller begære vurdering foretaget, jfr. pkt. 13, stk. 3, inden fristens udløb.

13. Til vejledning ved fastsættelsen af den værdi, som skal lægges til grund ved afgiftsberegningen, kan skatterådet kræve de aktiver og passiver, om hvis ansættelse der er uenighed, vurderet efter kildeskattelovens § 16, stk. 3. Ved overvejelserne om en sådan vurdering bør kræves afholdt må reglerne i kildeskattelovens § 16, stk. 3, 3. og 4. pkt., om, hvem der skal afholde omkostningerne, haves i erindring.

Efter denne regel skal boet betale udgifterne ved vurderingen, såfremt vurderingssummen er mindst 10 pct. større eller mindre end den af boet ansatte værdi. I modsat fald skal det offentlige betale. Hvis boet har ansat en fast ejendom til en mindre værdi, end den er eller bliver fastsat til i ejendomsværdi på det for værdiansættelsen afgørende tidspunkt, skal boet dog altid betale udgifterne ved vurderingen, når denne fører til en forhøjelse, selv om denne er mindre end 10 pct. i forhold til boets værdiansættelse.

Begæring om vurdering skal være fremsat over for skifteretten inden 3 måneder efter opgørelsens eller anmeldelsens modtagelse, jfr. kildeskattelovens § 16, stk. 4, 4. pkt. Er begæring om vurdering fremsat inden 3-måneders fristens udløb, men foregår der stadig forhandlinger mellem skatterådet og boet om værdien, vil skifteretten kunne vente med at udmelde vurderingsmændene, indtil en af parterne fremsætter ønske om, at udmeldelsen foretages.

Ved de vurderinger, der afholdes på foranledning af skatterådet, kan kammeradvokaten anmodes om at give møde som foran anført under pkt. 10, stk. 5. I sådanne tilfælde må kammeradvokaten anmodes om at give møde for det offentlige samtidig med at vurdering begæres afholdt, og i begæringen herom må anføres, at kammeradvokaten vil give møde, og at han bedes indkaldt til udmeldelsen.

14. Skatterådet er ikke bundet af det resultat, der fremkommer ved vurdering, men kan selv ændre boets værdiansættelse. Såfremt skatterådet ønsker at ændre denne, eventuelt i overensstemmelse med den foretagne vurdering, skal underretning herom gives boet eller de afgiftspligtige inden 4 uger efter, at vurderingsmændene har afgivet deres erklæring.

Som i pkt. 12 anført skal der dog foreligge særlige omstændigheder, hvis en vurdering skal fraviges.

15. Skatterådets ændringer af en værdiansættelse bliver bindende i afgiftsmæssig henseende for boet, medmindre skatterådets afgørelse påklages til landsskatteretten inden 4 uger, jfr. nedenfor under pkt. 46.

16. I tvivlstilfælde kan skatterådet forelægge spørgsmålet om, til hvilken værdi et aktiv eller passiv skal ansættes, for statens ligningsdirektorat.

Når der er tvivl om, hvilket tidspunkt der skal lægges til grund for afgiftsberegningen, kan spørgsmålet forelægges skattedepartementet. Det samme gælder, hvis der er tvivl om, hvorvidt der allerede ved opgørelsen kan tages hensyn til en byrde, eller om vedkommende skal henvises til at søge reglen i lovens § 13, stk. 2, bragt i anvendelse, når byrden bliver aktuel.

Ved disse forelæggelser må skatterådet oplyse, hvornår 3-måneders fristen udløber.

17. Når skatterådet har afsluttet sin efterprøvelse af værdiansættelserne, giver det straks boet, og i eksekutorboer og i privat skiftede boer tillige skifteretten, meddelelse herom. Meddelelsen skal indeholde oplysning om udfaldet af efterprøvelsen og skal således også sendes, når efterprøvelsen ikke har ført til ændring af boets værdiansættelser. Er boets værdiansættelse ændret, må meddelelsen indeholdte oplysning om klageadgangen, jfr. pkt. 46.

Hvis skatterådet ikke inden 3-måneders fristens udløb har krævet værdiansættelserne ændret eller begæret særlig vurdering afholdt, er boets ansættelse som foran i pkt. 12 og 13 anført endelig, og meddelelse som i stk. 1 nævnt sendes, så snart fristen er udløbet.

18. Det i pkt. 12-17 anførte finder tilsvarende anvendelse på værdiansættelser i anmeldelser om afgiftspligtige erhvervelser der ikke er inddraget under noget skifte her i landet.

D. Afgrænsning mellem skifteretternes og skatterådenes kompetence.

19. Afgrænsningen mellem de områder, der hører under skifteretterne (revisionen af eksekutorboer i København) og de områder, der hører under skatterådenes efterprøvelse, sker efter følgende retningslinjer

Skatterådene efterprøver værdiansættelsen af de enkelte aktiver og passiver, jfr. den særlige vejledning herom, og tager stilling til, hvilke byrder der kan tages hensyn til, f.eks. særlig byrdefulde leje- eller forpagtningskontrakter.

Hvad angår rente-, brugs- eller indtægtsnydelser efterprøver skatterådene ansættelsen eller beregningen af ydelsernes årlige værdi, jfr. bekendtgørelsens § 3.

Såfremt skatterådet under sin gennemgang af en opgørelse eller anmeldelse finder, at der kan blive tale om, at nogle af afdødes dispositioner eller overgangen af visse aktiver er afgiftspligtige, må det henlede skifterettens opmærksomhed på forholdet.

Skifteretterne efterprøver alle øvrige oplysninger og anbringender, hvorpå afgiftsberegningen beror, f.eks. om et aktiv skal medtages i bobeholdningen, hvilken afgiftsklasse, der skal anvendes ved afgiftsberegningen for den pågældende arving eller legatar, om afgivne arveafkald kan lægges til grund for afgiftsberegningen og om en opført udgiftspost eller et fradrag kan godkendes som boudgift. Endvidere efterprøver skifteretten oplysninger om, hvorvidt afdøde har truffet andre afgiftspligtige dispositioner, f.eks. sådanne, der falder ind under lovens § 5 og § 14, stk. 3. Opmærksomheden henledes her særlig på, at afgiftspligtige dispositioner kan være opført som gæld fra afdøde til dennes børn. Når sådanne tilgodehavender hidrører fra årlige overførsler, der ikke er udbetalt eller normalt forrentede, vil de ofte være arveafgiftspligtige i henhold til lovens § 5b), eller § 4a, jfr. § 16, stk. 5.

Hvad angår rente-, brugs- eller indtægtsnydelse efterprøver skifteretten, hvornår en sådan må anses for at begynde at løbe, og efter hvilke regler ydelsens årlige værdi skal kapitaliseres.

Afsnit III.

De af skifteretterne behandlede boer.

20. I de af skifteretterne behandlede boer skal skifteretten som hidtil drage omsorg for, at arveafgift beregnes af samtlige afdødes efterladenskaber samt af de erhvervelser, der hidrører fra denne uden at være inddraget under skiftet, men for hvilke afgiftspligt indtræder ved hans død, jfr. herved lovens § 23. Hvis sådanne erhvervelser foreligger, kan den i lovens § 26, stk. 2, og bekendtgørelsens §§ 9 og 10, stk. 1, nævnte anmeldelse udarbejdes som en tilføjelse til boopgørelsen.

Når en endelig boopgørelse foreligger, sendes et eksemplar af boopgørelsen til det skatteråd, under hvilket boets skattemæssige behandling hører, og når udlodningen kan ske, føres den beregnede afgift til indtægt i afgiftsregnskabet.

21. Såfremt skatterådet finder, at boets værdiansættelser kan passere, giver det skifteretten meddelelse herom, jfr. foran under pkt. 17.

Fører efterprøvelsen af værdiansættelserne til en forhøjelse, jfr. foran under pkt. 11-17, udfærdiges tillægsopgørelse i boet.

Fører efterprøvelsen af værdiansættelsen til en nedsættelse, udfærdiges på tilsvarende måde tillægsopgørelse, og afgifterne omberegnes. For meget erlagt afgift vil blive tilbagebetalt, når boets revision er afsluttet.

Afsnit IV.

Eksekutorboer.

22. Eksekutorer skal som hidtil drage omsorg for, at arveafgift beregnes af samtlige afdødes efterladenskaber, samt af de erhvervelser, der hidrører fra denne uden at være inddraget under skiftet, men for hvilke afgiftspligt indtræder ved hans død, jfr. herved lovens § 23. Hvis sådanne erhvervelser foreligger, kan den i lovens § 26, stk. 2, jfr. bekendtgørelsens §§ 9 og 10, stk. 1, nævnte anmeldelse udarbejdes som en tilføjelse til boopgørelsen.

23. Når den endelige boopgørelse foreligger og udlodning kan finde sted, d.v.s. når repartitionen er blevet endelig og upåankelig, indsendes et eksemplar af boopgørelsen til det skatteråd, under hvilket boets skattemæssige behandling hører, ligesom den beregnede afgift indbetales som foreskrevet i bekendtgørelsens § 13. Uden for København indsendes et eksemplar af afgiftskvitteringen til den tilsynsførende skifteret, jfr. bekendtgørelsens § 13, stk. 3.

24. Sker der ved efterprøvelsen af boets værdiansættelser ingen ændring af disse, skal eksekutor straks efter modtagelsen af den i pkt. 17 nævnte meddelelse fra skatterådet indsende boet til revision.

Har efterprøvelsen medført ændring af boets værdiansættelser, indsendes boet til revision straks efter, at tillægsopgørelse er udfærdiget og eventuel yderligere pligtig arveafgift er berigtiget. Eventuelt for meget betalt arveafgift vil blive tilbagebetalt, når boets revision er afsluttet.

25. Samtidig med, at boet indsendes til revision, indsender eksekutor som hidtil indberetning til skattedepartementet om boets forhold tillige med afskrift af de testamentariske bestemmelser, jfr. nu bekendtgørelsens § 5, stk. 2.

26. Revisionsmyndigheden reviderer boet som hidtil, bortset fra værdiansættelserne. Når der gives skattedepartementet underretning om udfaldet af revisionen, skal der også gives meddelelse om eventuelle ændringer af boets værdiansættelser.

27. Kan boet ikke sluttes inden udløbet af det tredje indkomstår, skal der udfærdiges en foreløbig opgørelse og indbetales foreløbig arveafgift, jfr. lovens § 24, stk. 3, og bekendtgørelsens § 6. En foreløbig opgørelse skal indsendes til skifteretten eller til revisionen af eksekutorboer samtidig med, at selvangivelsen for nævnte indkomstår indgives til skatterådet.

Værdiansættelsen i den foreløbige opgørelse skal ikke efterprøves af skatterådet, da værdiansættelserne her ikke er endelige.

Den foreløbige opgørelse kan ikke underkastes en egentlig revision, men må gennemgås for at konstatere, om det indsendte lider af så væsentlige mangler, at det ikke kan siges at opfylde betingelserne for en foreløbig opgørelse, herunder om den a conto indbetalte arveafgift er helt utilstrækkelig.

Har den foreløbige opgørelse givet anledning til bemærkninger, gives der skattedepartementet meddelelse herom.

Afsnit V.

Privat skiftede boer.

28. I et bo, der skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og som afsluttes inden 15 måneder efter dette, skal boopgørelse indsendes til skifteretten inden 3 måneder efter den valgte skæringsdag, dog vil indsendelse inden 9 måneder efter dødsfaldet eller inden 5 måneder efter afgørelsen af boets behandlingsmåde være rettidig, jfr. lovens § 26, stk. 1, 2. pkt., sammenholdt med kildeskattelovens § 14, stk. 3, § 15 og 15A. På den anden side skal boopgørelsen senest være indsendt 15 måneder efter dødsfaldet, jfr. lovens § 26, stk. 1, 3. pkt.

Begæres et uskiftet bo i længstlevende ægtefælles levende live skiftet, og sluttes skiftet privat inden 15 måneder efter skifterettens imødekommelse af skiftebegæringen, skal boopgørelsen indsendes inden 3 måneder efter den valgte skæringsdag. Boopgørelsen skal dog senest være indsendt 15 måneder efter tidspunktet for imødekommelsen af skiftebegæringen.

29. Er et privat skiftet bo ikke afsluttet inden 15 måneder efter dødsdagen eller skifterettens imødekommelse af begæringen om skifte af uskiftet bo, skal der til skifteretten indgives en opgørelse over boet på dette tidspunkt, og denne opgørelse skal efter lovens § 26, stk. 1, 4. pkt., lægges til grund for arveafgiftsberegningen.

Opgørelsen skal indsendes inden en måned, d.v.s. senest 16 måneder efter dødsfaldet eller det nævnte tidspunkt.

30. Hvis et bo, der har været undergivet offentlig skiftebehandling, udleveres til privat skifte, efter at der er forløbet 15 måneder fra dødsfaldet eller tidspunktet for skifterettens imødekommelse af begæringen om skifte af uskiftet bo, indgives til skifteretten en opgørelse over boet ved udleveringen, og denne opgørelse lægges til grund for arveafgiftsberegningen.

Opgørelsen skal indsendes senest 1 måned efter udleveringen.

31. Skemaer, der vil kunne bruges ved udfærdigelsen af de under pkt. 28-30 nævnte opgørelser, udarbejdes af skattedepartementet.

Benyttes disse skemaer ikke, skal opgørelsen indeholde de i bekendtgørelsens § 7 nævnte oplysninger, eventuelt være vedlagt de i finansministeriets bekendtgørelse nr. 84 af 13. marts 1970 om beskatning af dødsboer m.v. § 20, nævnte specifikationer samt være underskrevet af samtlige anmeldelsespligtige.

32. Af hensyn til skatterådets efterprøvelse af værdiansættelsen indgives alle opgørelser i to eksemplarer.

33. Når opgørelse er modtaget, foretager skifteretten den i lovens § 31, stk. 1, foreskrevne gennemgang m.m. Når alle nødvendige oplysninger er tilvejebragt, videresendes det ene eksemplar af opgørelsen til det skatteråd, under hvilket boets skattemæssige behandling hører. Er opgørelsen foretaget på grundlag af den i kildeskattelovens § 14, stk. 3, eller § 20B, stk. 4, nævnte opgørelse, skal den vedlagte genpart af § 14-opgørelsen eller § 20B-opgørelsen ikke medsendes til skatterådet.

Fremkommer der senere oplysninger, som medfører ændring i opgørelsernes oprindelige indhold, gives der skatterådet meddelelse herom.

34. Når skifteretten modtager underretning fra skatterådet om, hvilke værdiansættelser der skal lægges til grund for afgiftsberegningen, jfr. foran under pkt. 17, og når samtlige de oplysninger, der er nødvendige for afgiftens beregning, er tilvejebragt, beregnes og opkræves afgiftsbeløbene.

Afsnit VI.

Anmeldelse om andre afgiftspligtige erhvervelser.

35. Er en arveafgiftspligtig erhvervelse ikke inddraget under noget skifte her i landet, skal den eller de afgiftspligtige indsende anmeldelse inden 6 måneder efter, at de har fået kendskab til erhvervelsen.

Til anmeldelserne benyttes skemaer udarbejdet af skattedepartementet, medmindre anmeldelse medtages i en boopgørelse i et offentligt skiftet bo, jfr. foran under pkt. 20 og 22, eller i en opgørelse i et privat skiftet bo. Der kan i disse tilfælde ses bort fra fristen i stk. 1.

Anmeldelse indgives til skifteretten i to eksemplarer.

36. Indgives særskilt anmeldelse, finder det foran under pkt.33 og 34 anførte tilsvarende anvendelse.

Ved succession i fideikommisser indsendes anmeldelsen til skatterådet for den skattekreds, hvori sidste besidder havde bopæl, eller såfremt han havde bopæl i udlandet, på det sted, hvor fideikommisset eller dets bestyrelse har hjemsted.

Ved succession i familiestiftelser indsendes anmeldelsen til skatterådet for den skattekreds, hvor stiftelsen eller dens bestyrelse har hjemsted.

I andre tilfælde indsendes anmeldelsen til det skatteråd, der foretager eller foretog den skattemæssige behandling af boet efter den, fra hvem den afgiftspligtige erhvervelse hidrører.

37. Videresendelse til skatterådet af en anmeldelse kan undlades, når det er åbenbart, at der ikke er behov for, at skatterådet efterprøver værdiansættelsen, f.eks. når erhvervelsen er en kapitalforsikring, en indtægtsnydelse på et bestemt årligt beløb, eller der skal beregnes kapitalarveafgift ved bortfald af en rentenydelse, der faldt ind under reglerne i lovens § 15, stk. 2.

Afsnit VII.

Følger af indsendelsesfristernes overskridelse.

38. Efter de nye regler er der ingen hjemmel til at forlænge fristerne for indgivelse af opgørelser i privat skiftede boer og anmeldelser.

39. Arveafgiften forhøjes med 1/10 hvis en boopgørelse er for sent indsendt i forhold til de særlige frister, der er nævnt foran under pkt. 28, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., men dog inden 15 måneder efter dødsfaldet eller tidspunktet for imødekommelse af en begæring om skifte af et uskiftet bo.

Arveafgiften forhøjes med 1/3 hvis de øvrige frister for indgivelse af boopgørelser, andre opgørelser eller anmeldelser er overskredet.

Arveafgiften forhøjes ligeledes, hvis en indkommet opgørelse eller anmeldelse lider af så væsentlige mangler, at den er uegnet til at danne grundlag for en arveafgiftsberegning, og disse mangler ikke afhjælpes inden en frist, der fastsættes af skifteretten. Oversiddes denne frist, forhøjes afgiften med 1/3 dog kun 1/10 hvis der er tale om en boopgørelse i et privat skiftet bo, og 15 måneders fristen ikke er overskredet, når manglerne er afhjulpet.

Er en opgørelse eller en anmeldelse ikke underskrevet af samtlige anmeldelsespligtige, forhøjes arveafgiften for de anmeldelsespligtige, der ikke har underskrevet, medmindre underskriften opnås inden en frist, der fastsættes af skifteretten. Overskrides denne frist, forhøjes afgiften med 1/3 dog kun 1/10 hvis der er tale om en boopgørelse i et privat skiftet bo, og 15 måneders fristen ikke er overskredet, når underskriften opnås.

40. Skifteretten er efter bekendtgørelsens § 19, stk. 1, bemyndiget til at frafalde de nævnte forhøjelser, når det samlede afgiftsbeløb, der skal forhøjes, ikke overstiger 15.000 kr.

Skifterettens resolution om frafald påtegnes opgørelsen eller anmeldelsen. Et eventuelt andragende vedlægges boopgørelsen eller anmeldelsen, når denne indsendes til 1. revisionsdepartement.

Da forhøjelsen for overskridelse af fristen efter lovens § 26, stk. 1, 1. pkt., jfr. foran under pkt. 39, stk. 1, er nedsat til 1/10 og fristerne for indsendelse af opgørelse i øvrigt er forlænget, bør forhøjelse kun frafaldes, når særlige omstændigheder taler derfor. Der vil således kunne være grund hertil, hvis overskridelsen er helt kortvarig, højst 4 dage, eller hvis overskridelsen i øvrigt er kortvarig, højst 14 dage, og der foreligger særlig undskyldende omstændigheder såsom sygdom, ekspeditionsfejl o.lign. Er overskridelsen af længere varighed, men foreligger særlige undskyldende omstændigheder, kan der være grund til at frafalde en del af forhøjelsen.

41. Hvis en boopgørelse i et sluttet bo ikke indsendes inden 15 måneder efter dødsfaldet eller 15 måneder efter tidspunktet for skifterettens imødekommelse af begæring om skifte af et uskiftet bo, eller hvis andre opgørelser ikke indsendes rettidigt, kan indsendelsen fremtvinges ved trussel om og eventuelt pålæg af dagbøder.

Efter bekendtgørelsens § 18 er det som hidtil vedkommende overøvrighed, der er bemyndiget til at fastsætte disse daglige bøder.

Såfremt fristen for indsendelse af en opgørelse er oversiddet, og opgørelsen trods påkrav fra skifteretten ikke er modtaget, kan denne indstille til overøvrigheden på det sted, hvor en af de anmeldelsespligtige har bopæl, at indsendelsen fremtvinges ved pålæg af daglige bøder. Overøvrigheden kan på grundlag heraf fastsætte en frist, inden for hvilken opgørelsen skal være modtaget, således at der for hver dag, der måtte hengå efter fristens udløb, uden at opgørelse er modtaget, betales en bøde, der normalt bør ansættes til 50 kr. daglig.

42. Det under pkt. 41 anførte gælder også, såfremt en modtaget opgørelse lider af så væsentlige mangler, at den er uegnet til at danne grundlag for en arveafgiftsberegning, og disse mangler ikke afhjælpes inden en frist, der fastsættes af skifteretten, jfr. lovens § 26, stk. 4, 1. pkt. Bestemmelsen kan dog kun anvendes, såfremt opgørelsen er helt uegnet til at danne grundlag for en afgiftsberegning. Hvis kun enkelte oplysninger mangler, og disse ikke indsendes trods påkrav fra skifteretten, må sagen forelægges skattedepartementet med henblik på at bringe bestemmelsen i lovens § 36, stk. 3, i anvendelse.

43. Indsendelse af de i pkt. 35, jfr. lovens § 26, stk. 2, nævnte anmeldelser kan derimod ikke fremtvinges ved pålæg af daglige bøder. Hvis sådan anmeldelse ikke indsendes trods påkrav fra skifteretten, må sagen forelægges skattedepartementet med henblik på sagsanlæg til opfyldelse af anmeldelsespligten.

Såfremt en anmeldelse ikke er fyldestgørende, og manglerne ikke trods påkrav fra skifteretten afhjælpes, må sagen ligeledes forelægges skattedepartementet med henblik på at bringe bestemmelsen i lovens § 36, stk. 3, i anvendelse.

Afsnit VIII.

Forfaldstid og renteberegning vedrørende arveafgift.

44. I offentligt skiftede boer forfalder afgiften til betaling, når udlodning kan ske, d.v.s. når 4 ugers fristen for anke af repartitionen er udløbet, eller alle vedkommende forinden dette tidspunkt har frafaldet anke, jfr. skiftelovens § 50, stk. 3.

Sidste rettidige betalingsdag er 14 dage senere. Hvis sidste rettidige betalingsdag falder på en helligdag eller en lørdag, anses betaling den følgende hverdag for rettidig.

Ved betaling efter dette tidspunkt skal der betales rente med 1/2 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renten afrundes opad til nærmeste kronebeløb, som kan deles med 10 kr.

45. I privat skiftede boer og når de afgiftspligtige erhvervelser ikke er inddraget under noget skifte, forfalder afgiften til betaling 4 uger efter, at der er givet den afgiftspligtige eller dennes repræsentant meddelelse om den beregnede afgift. Sidste rettidige indbetalingsdag og renteberegning er som foran anført under pkt. 44.

Afsnit IX.

Klageregler vedrørende arveafgift.

46. Skatterådets afgørelse angående værdiansættelsen kan påklages til landsskatteretten. I dødsboer kan klage kun indgives af boet, men ikke af den enkelte arving eller legatar, jfr. landsskatteretslovens § 10a. Klagefristen er 4 uger regnet fra det tidspunkt, der er givet vedkommende underretning om afgørelsen.

47. Skifterettens afgørelse angående arveafgiftsberegningen kan som hidtil påklages til finansministeriet. Klagefristen er i disse tilfælde som hidtil 6 uger regnet fra det tidspunkt, der er givet vedkommende underretning om afgiftsberegningen.

Finansministeriets afgørelse kan som hidtil forlanges indbragt for domstolene.

48. Klage over afgiftsberegningen medfører ikke, at forfaldstiden for den beregnede arveafgift udskydes, jfr. den stedfundne ændring af lovens § 33. Afgiften skal derfor uanset påklage betales inden for de i kapitel 6 nævnte frister, og hvis den ikke betales rettidigt, inddrives den ved udpantning.

Efter lovens § 33, stk. 5, kan skattedepartementet dog give henstand med betalingen mod, at der betales sædvanlige renter.

49. Hvis en klage medfører, at betalt arveafgift skal tilbagebetales, ydes der rentegodtgørelse på 6 pct. årlig fra betalingstidspunktet, men herom vil der blive truffet bestemmelse i forbindelse med klagesagens afgørelse.

Afsnit X.

Gaveafgift.

50. Ændringen af den særlige afgiftsskala for ægtefæller i lovens § 2A er omtalt foran under 1.

Disse regler gælder også ved beregning af gaveafgift af gaver, der ydes som særeje til den med giveren samlevende ægtefælle. Bortset fra afgiftens størrelse er skattedepartementets cirkulære nr. 32 af 12. marts 1964 fortsat gældende.

51. Området for gaveafgiftspligtige gaver er udvidet til også at omfatte gaver fra personer, der ikke har hjemsted her i landet, til personer, der har hjemsted her i landet, jfr. lovens § 44a.

Reglen i lovens § 44a, 2. pkt., om gaveafgiftspligt for gaver, der består af de i lovens § 8, stk. 1, litra a, nævnte formuegoder, det vil sige faste ejendomme beliggende her i riget, uden hensyn til, hvor giver og modtager har hjemsted, er ikke ny, men skyldes, at henvisningen i lovens § 48, stk. 1, til reglerne i arveafgiftsafsnittet nu ikke omfatter § 8.

52. Gaveanmeldelsen skal som hovedregel fortsat indgives til amtstuen (amtsskatteinspektoratet) på det sted, hvor modtageren har bopæl på det tidspunkt, da anmeldelsen senest skal indgives, jfr. bekendtgørelsens § 16. Hvis modtageren har bopæl i udlandet, er det amtstuen (amtsskatteinspektoratet) på det sted, hvor giveren har bopæl, der skal modtage anmeldelsen.

Såfremt det først længere tid efter, at gaven er ydet, f.eks. under behandlingen af giverens bo, bliver klarlagt, at gaveanmeldelse skal indgives, vil denne dog kunne indgives til amtstuen (amtsskatteinspektoratet) på det sted, hvor gavemodtageren - eventuelt giveren - har bopæl på dette tidspunkt.

53. Gaveanmeldelse skal indgives på de af skattedepartementet udarbejdede skemaer, jfr. bekendtgørelsens § 15, stk. 1, og skal som hidtil indsendes senest 1. februar efter udløbet af det kalenderår, i hvilke gaven er ydet.

Såfremt det for amtstuen (amtsskatteinspektoratet) er oplyst, at der er ydet en afgiftspligtig gave, men gaveanmeldelse ikke indsendes rettidigt, kan indsendelse ikke fremtvinges ved pålæg af daglige bøder. Hvis anmeldelse ej heller indsendes efter påkrav, men afgiftspligten ikke bestrides, kan amtstuen (amtsskatteinspektoratet) ved fornyet påkrav henlede de afgiftspligtiges opmærksomhed på bødebestemmelsen i lovens § 37, stk. 1, nr. 2.

I øvrigt må sådanne sager - samt sager, hvor afgiftspligt bestrides - forelægges skattedepartementet.

54. Det er fortsat amtstuen (amtsskatteinspektoratet), der skal foretage gaveafgiftsberegningen, men efter bekendtgørelsens § 17, stk. 2, er det også denne myndighed, der efterprøver den af de afgiftspligtige i gaveanmeldelsen foretagne værdiansættelse. Amtstuens ( amtsskatteinspektoratets) afgørelse vedrørende værdiansættelsen er bindende for det offentlige, medmindre den af de afgiftspligtige påklages til landsskatteretten, jfr. kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4.

Det i pkt. 11-17 anførte finder også anvendelse ved amtstuens (amtsskatteinspektoratets) efterprøvelse af værdiansættelsen med de modifikationer, der følger af, at det er samme myndighed, der efterprøver værdiansættelsen og beregner gaveafgiften. Således kan amtstuen (amtsskatteinspektoratet), hvis det findes, at værdiansættelsen i gaveanmeldelsen ikke svarer til værdien i handel og vandel, ændre værdiansættelsen ved gaveafgiftsberegningen.

Såfremt det for amtstuen (amtsskatteinspektoratet) oplyses, at der er ydet gaver af samme art til flere gavemodtagere, og at gaveafgiftsberegningen skal foretages af forskellige amtstuer (amtsskatteinspektorater), bør det påses, at der foretages en ensartet værdiansættelse.

55. Det foran under pkt. 7-10 anførte om værdiansættelse finder tilsvarende anvendelse.

Gaver og gaveafgiftspligtige arveforskud ansættes til værdien ved modtagelsen. Gaver, der bliver gaveafgiftspligtige efter lovens § 44, stk. 5, ansættes til værdien ved brugs-, rente- eller indtægtsnydelsens bortfald, idet det foran i pkt. 5, stk. 2, 2. pkt., anførte gælder tilsvarende.

56. Afgiftsberegningen skal sendes til såvel giver som modtager af hensyn til den solidariske hæftelse og en eventuel renteberegning.

57. Afgiften forfalder til betaling 4 uger efter, at der er meddelt giver og modtager underretning om afgiftsberegningen med sidste rettidige indbetalingsdag 14 dage senere. Hvis sidste rettidige betalingsdag falder på en helligdag eller en lørdag, anses betaling den følgende hverdag for rettidig.

Ved betaling efter dette tidspunkt skal der betales rente med 1/2 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Renten afrundes opad til nærmeste kronebeløb, som kan deles med 10 kr.

Såfremt gaveafgiftsberegning på grundlag af en forlods indgivet gaveanmeldelse er udsendt senest 2. januar i det efter gavens ydelse følgende kalenderår, kan afgiftsbeløbet anses for rettidigt indbetalt, når det betales senest 15. februar samme år, således at morarenter kun opkræves ved betaling efter denne dato og da fra 1. februar samme år.

58. Amtstuens (amtsskatteinspektoratets) afgørelse angående værdiansættelsen kan påklages til landsskatteretten inden 4 uger efter, at der er givet de afgiftspligtige underretning om afgørelsen.

I øvrigt påklages gaveafgiftsberegningen efter reglerne i arveafgiftslovens § 32, jfr. § 48, stk. 2, til finansministeriet. Klagefristen er i dette tilfælde 6 uger regnet fra det tidspunkt, der er givet underretning om afgiftsberegningen.

59. Klager over værdiansættelsen eller over afgiftsberegningen medfører ikke, at forfaldstiden udskydes, jfr. lovens § 33, sammenholdt med § 48, stk. 2.

Efter lovens § 33, stk. 5, jfr. § 48, stk. 2, kan skattedepartementet give henstand med betalingen, indtil klagesagen afgøres, mod, at der erlægges sædvanlige renter.

Har amtstuen (amtsskatteinspektoratet) ved afgiftsberegningen forhøjet værdiansættelsen ifølge gaveanmeldelsen, kan den, hvis værdiansættelsen påklages, give henstand mod forrentning som nævnt med betalingen af den del af afgiften, der skyldes forhøjelsen, indtil klagesagen er afgjort.

60. Der er ikke sket ændringer i reglerne om forhøjelse af gaveafgift, når gaveanmeldelse indgives for sent. Bemyndigelsen til amtstuen (amtsskatteinspektoratet) til i visse tilfælde at eftergive eller nedsætte en forhøjelse findes nu i bekendtgørelsens § 19, stk. 2, hvorefter bemyndigelsen er udvidet til at gælde, hvis fristen for gaveanmeldelsens indgivelse ikke er overskredet med mere end 1 år. Beløbsgrænsen er fortsat 5.000 kr. I øvrigt er de i skattedepartementets cirkulære af 17. februar 1948 angivne retningslinjer stadig gældende.

Afsnit XI.

Overgangsbestemmelser.

Arveafgift.

61. For afgiftspligtige erhvervelser i dødsboer, som skiftes her i landet, gælder ændringerne, hvis boet er omfattet af kildeskattelovens bestemmelser.

For de nævnte erhvervelser gælder ændringerne således, hvis dødsfaldet er indtruffet den 1. januar 1970 eller senere. Dør en person, der hensidder i uskiftet bo, den 1. januar 1970 eller senere, gælder ændringerne for samtlige arveafgiftspligtige erhvervelser i boet. Det samme gælder, hvis begæring om skifte i længstlevendes levende live er fremsat den nævnte dato eller senere.

For arveafgiftspligtige erhvervelser, som ikke er inddraget under noget skifte her i landet, gælder ændringerne, hvis afgiftspligten er indtrådt den 1. januar 1970 eller senere.

Om tidspunktet for afgiftspligtens indtræden henvises til lovens § 10, jfr. §§ 13, 14 og 15.

For dødsboer, som er genoptaget den 1. januar 1970 eller senere, gælder ændringerne for den del af boet, som omfattes af genoptagelsen. Den ændrede afgiftsskala for arv til ægtefæller gælder dog kun, hvis afgiftspligten er indtrådt den 1. januar 1970 eller senere.

Ved genoptagelse af et bo anses dette for at være taget under offentlig skiftebehandling, når

1. skifteretten har truffet beslutning herom,

2. begyndelsesforretning er afholdt,

3. boet er udleveret en tidligere eksekutor eller

4. eksekutorbevilling er udfærdiget.

Den ændrede regel i lovens § 12, stk. 1, 1. pkt., jfr. foran under pkt. 2, finder også anvendelse, når kun det sidste arvefald er sket den 1. januar 1970 eller senere.

Gaveafgift.

62. For gaver gælder ændringerne, hvis afgiftspligten er indtrådt den 1. januar 1970 eller senere. Om tidspunktet for afgiftspligtens indtræden henvises til lovens § 45. Gaver ydet i kalenderåret 1969 omfattes således af de nye bestemmelser.

Hvis der er beregnet og betalt gaveafgift af gaver på mellem 50.000 kr. og 500.000 kr., ydet mellem ægtefæller i 1969 efter den hidtidige skala, bemyndiges vedkommende amtstue og amtsskatteinspektoratet for Sorø amt til at omberegne afgiften og tilbagebetale for meget erlagt afgift.

Skattedepartementet den 17. juni 1970.

Hans P. Gøtrik.

/Poul Ridler

Ingen