Vejledning til den mellem Danmark og Japan den 3. februar 1968 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat.

kapitel III, men ikke for så vidt angår personer, der arbejder ombord

på luftfartøjer i international trafik.

22. Beskatningsretten til private pensioner og andre lignende

vederlag for tidligere tjenesteydelser tilkommer alene den stat, hvor

modtageren er hjemmehørende, jfr. art. 18. Danmark skal således

frafalde beskatningen efter kildeskattelovens § 2, jfr. § 43, stk.

2b), når en privat pension m.v. udbetales til en i Japan

hjemmehørende person. Såfremt den pågældende ved en erklæring fra de

japanske skattemyndigheder dokumenterer over for

forskudsregistreringskommunen, at han er hjemmehørende i Japan i

overenskomstens forstand, skal kommunen meddele den

indeholdelsespligtige, at skattetræk i pensionen kan undlades.

Blanketter på dansk og engelsk til brug for den nævnte erklæring kan

fås i Kildeskattedirektoratet og i vedkommende kommune.

Offentlige pensioner kan derimod beskattes i den stat, hvorfra de

hidrører, under samme betingelser som gælder med hensyn til

beskatningen af vederlag for hverv i vedkommende stats, politiske

underafdelings eller lokale myndigheds tjeneste, jfr. art. 19.

23. En studerende eller lærling, som opholder sig i en af de to

stater udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed skal i henhold

til art. 21 der være fritaget for beskatning af beløb, som han

modtager fra kilder uden for denne stat til sit underhold, studium

eller sin uddannelse. Det er dog en betingelse, at han er eller

umiddelbart før opholdet var hjemmehørende i den anden af de to

stater.

Kildeskattelovens § 8, stk. 2, fører under delvis andre betingelser

til yderligere skattefrihed for udenlandske studerende m.v. her i

landet, men kun inden for en periode på 365 dage inden for et samlet

tidsrum af 2 år.

III. Overenskomstens metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.

24. Begge lande benytter den såkaldte credit-metode til ophævelse af

dobbeltbeskatning. For Danmarks vedkommende betyder dette, at man ved

skatteansættelsen her i landet af en her hjemmehørende, fuldt

skattepligtig person kan medregne den fulde indtægt, men et beløb

svarende til den i Japan erlagte skat af den samme indkomst skal

tillades fradraget i den her pålignede skat, dog højst med så stor en

del heraf, som forholdsmæssigt falder på den indkomst, som Japan

ifølge aftalen har beskatningsretten til. Denne regel svarer ganske

til bestemmelsen i ligningslovens § 33.

Bopælslandet skal altid give fuldstændig afkald på beskatningen af

indtægter, der omfattes af art. 20 og 21 samt art. 19, stk. 1, 2.

pkt., jfr. art. 23, stk. 1(a) og stk. 2(a). Når der i sidstnævnte

bestemmelser henvises generelt til art. 19, stk. 1, skyldes det

vanskeligheder ved at formulere en nøjagtig henvisning på engelsk og

japansk. Det er imidlertid kun i de tilfælde, hvor modtageren af

vederlaget er statsborger i den stat, i hvis tjeneste han er ansat,

at vederlaget alene skal beskattes i denne stat.

IV. Beskatning ved til- og fraflytning.

25. Der er ikke i overenskomsten givet særlige regler til løsning af

de dobbeltbeskatningsproblemer, der kan opstå i forbindelse med

flytning mellem de to stater, og de interne regler om indtræden og

ophør af skattepligt finder derfor anvendelse i disse tilfælde.

V. Bestemmelser om udveksling af oplysninger.

26. Art. 27 fastsætter en gensidig pligt til udveksling af

oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af overenskomsten

eller den interne lovgivning i et af de to lande. Herunder falder

også oplysninger, som udveksles til undgåelse af skattesvig m.v., og

bestemmelsen skal i det hele forstås på samme måde som den

tilsvarende bestemmelse i art. XVI i den tidligere overenskomst af

10. marts 1959. Oplysningerne skal behandles som hemmelige og må ikke

meddeles til andre personer end dem, der er beskæftiget med

påligningen eller opkrævningen af de skatter, der omfattes af

overenskomsten. Der må ikke udveksles oplysninger, som kan røbe

erhvervsmæssige eller lignende hemmeligheder.

Henvendelse fra danske skattemyndigheder om oplysninger fra Japan

skal ske gennem skattedepartementet.

VI. Særlige bestemmelser.

27. Art. 24 indeholder regler, hvorefter statsborgere og foretagender

i det ene land ikke i det andet land skal kunne underkastes nogen

skat eller dermed forbundne krav, som er anderledes, højere eller

mere byrdefulde end den skat og dermed forbundne krav, som det

sidstnævnte lands statsborgere eller foretagender måtte blive

underkastet. I artiklen fastslås det endvidere, hvad der skal forstås

ved udtrykket "statsborgere" samt ved udtrykket "skat" i denne

artikel. Det bemærkes udtrykkeligt, at disse bestemmelser skal

anvendes, uanset om den pågældende statsborger er hjemmehørende i en

af de to stater eller ikke, jfr. stk. 6.

28. Art. 25 bestemmer, at en skatteyder, der mener sig udsat for

dobbeltbeskatning som følge af foranstaltninger truffet i den anden

stat med hensyn til de af overenskomsten omfattede skatter, kan

fremsætte indsigelse herom til myndighederne i den stat, hvor han er

hjemmehørende.

Anses indsigelsen for berettiget, kan de kompetente myndigheder - for

Danmarks vedkommende skattedepartementet - træffe aftale med henblik

på undgåelse af dobbeltbeskatningen. Klager over afgørelser truffet

af myndighederne i det land, hvor skatteyderen er hjemmehørende, skal

derimod fremføres i den i dette land gældende instansfølge.

29. I henhold til art. 25, stk. 3, kan de to staters kompetente

myndigheder ligeledes træffe aftale med henblik på undgåelse af

dobbeltbeskatning såvel i tilfælde, der ikke omhandles i

overenskomsten, som i tilfælde, hvor fortolkningen eller anvendelsen

af overenskomsten giver anledning til vanskelighed eller tvivl.

VII. Overenskomstens praktisering.

30. Overenskomstens bestemmelser skal praktiseres ved selve

skatteligningen. For så vidt angår skatteårene 1968-69 og 1969-70 vil

der, såfremt skatteansættelser eller skatteberegninger er foretaget i

strid med overenskomstens bestemmelser, blive tale om genoptagelse af

de pågældende ansættelser eller beregninger. For så vidt begæring om

regulering af skatteansættelser eller skatteberegninger for de nævnte

skatteår i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser allerede

er fremsat eller fremsættes inden den 1. januar 1971, bemyndiges

skatterådene herved til at genoptage vedkommende ansættelser eller

beregninger til fornyet behandling uden forud indhentet bemyndigelse

fra statens ligningsdirektorat. Fremkommer begæringen først efter

nævnte tidspunkt, vil bemyndigelse til genoptagelse være at indhente

på sædvanlig måde.

Tilsvarende vil en forskudsregistrering for indkomståret 1970 på

begæring være at ændre, såfremt den er foretaget i strid med

overenskomsten.

31. Tvivlsspørgsmål med hensyn til overenskomstens praktisering vil

være at forelægge for skattedepartementet.

Skattedepartementet, den 31. marts 1970.

Hans P. Gøtrik.

/ E. Thielsen.

Vejledning til den mellem Danmark og Japan den 3. februar 1968 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat.

I. Overenskomstens ikrafttræden, dens område og almindelige principper.

1. Ved den mellem Danmark og Japan den 3. februar 1968 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 132 af 16. december 1968 (Lovtidende C), er der fastsat en række bestemmelser, der medfører afvigelser fra skattelovgivningens almindelige regler i visse tilfælde, hvor en skatteyder ellers ville blive udsat for dobbeltbeskatning på grund af sammenstødende skattekrav fra dansk og japansk side.

2. Overenskomsten trådte i kraft den 26. juli 1968 og finder for Danmarks vedkommende anvendelse første gang for skatteåret 1968/69, jfr. artikel 29, stk. 2. Samtidig ophører den dansk-japanske dobbeltbeskatningsaftale af 10. marts 1959 (og skattedepartementets vejledning hertil af 29. maj 1962) at have virkning, jfr. artikel 29, stk. 3.

3. Overenskomsten kommer uanset statsborgerforhold til anvendelse på fysiske personer, der er hjemmehørende i Danmark og/eller i Japan, såvel som på aktieselskaber og andre sammenslutninger, der er hjemmehørende i en af eller begge de to stater. Det er således en forudsætning, at betingelserne for fuld skattepligt er opfyldt i (mindst) en af de to stater. Om hvad der forstås ved "hjemmehørende", henvises til punkt 8 nedenfor.

4. For Danmarks vedkommende finder overenskomsten i henhold til art. 2, stk. 1 (b), anvendelse på indkomstskatterne til staten og de kommunale indkomstskatter. Derimod er formueskatten ikke omfattet (se dog nedenfor punkt 13 om art. 8). Endvidere finder overenskomsten anvendelse på alle andre skatter af væsentlig samme art, der måtte blive indført efter undertegnelsen af overenskomsten. Herefter er også udbytteskatten ifølge kildeskattelovens § 65 omfattet af overenskomsten.

For Japans vedkommende omfatter overenskomsten indkomstskatten og selskabsskatten samt - i modsætning til hvad der var gældende efter den tidligere aftale med Japan - de lokale indkomstskatter, jfr. art. 2, stk. 1 (a) og stk. 3. Disse lokale skatter, kaldet "prefectural inhabitant taxes" og "municipal inhabitant taxes", udskrives dels med et fast beløb pr. skatteyder, dels som progressive indkomstskatter. For selskabers vedkommende er skatterne i et vist omfang afhængige af selskabets kapital.

Den lokale "enterprise tax", som i visse tilfælde beregnes på andet grundlag end indkomsten, er kun medtaget i art. 8 om skibs- og luftfartsindtægter. I andre tilfælde må det derfor nærmere undersøges, om betingelserne for at indrømme creditnedslag for så vidt angår denne lokale skat i medfør af ligningslovens § 33 er til stede.

5. Overenskomsten indeholder ingen bestemmelser om gensidig bistand med hensyn til opkrævning af skatter, men alene en bestemmelse om udveksling af oplysninger, jfr. nedenfor punkt 26.

6. Definitionerne findes i art. 3, hvoraf man skal fremhæve stk. 1 (b), hvorefter "Danmark" i overenskomsten betyder Kongeriget Danmark undtagen Færøerne og Grønland. Overenskomsten kan dog i sin helhed eller med nødvendige ændringer udvides til at gælde tillige for disse områder. Endvidere skal bemærkes den protokol, som er knyttet til overenskomsten, om virksomhed udøvet på den danske kontinentalsokkel, jfr. punkt 11 nedenfor om definitionen af fast driftssted.

Yderligere skal fremhæves art. 3, stk. 1 (e) og (f), hvorefter udtrykket "person" indbefatter et selskab og enhver anden sammenslutning af personer, og udtrykket "selskab" betyder enhver juridisk person eller enhver anden sammenslutning, der skattemæssigt behandles som en juridisk person. Et offentligt skiftet dødsbo, såvel som - inden for de første 15 måneder - et privat skiftet dødsbo, der omfattes af kildeskattelovens afsnit II, må herefter anses for et selskab i overenskomstens forstand.

7. Overenskomstens regler til undgåelse af dobbeltbeskatning falder i to grupper, dels regler til løsning af den konflikt, der opstår, når en person anses for fuldt skattepligtig i begge lande, og dels regler til løsning af den konflikt, der opstår mellem det ene lands beskatningsret som kildeland (det land, hvorfra indkomsten hidrører) og det andet lands beskatningsret som bopælsland (det land, hvor den pågældende skatteyder er hjemmehørende og derfor opfylder betingelserne for fuld skattepligt).

Begge sæt regler kan finde anvendelse samtidig. Opfylder en person betingelserne for fuld skattepligt i begge lande, må det først afgøres, i hvilket land den pågældende anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand. Det andet land kan herefter alene beskatte de indtægter, hvortil beskatningsretten udtrykkeligt er tillagt kildelandet, og dobbeltbeskatningen ophæves ved, at bopælslandet indrømmer nedslag for kildelandets skat efter reglerne i art. 23, jfr. punkt 24 nedenfor, eller helt fritager den pågældende indtægt for beskatning, jfr. art. 19, stk. 1, 2 pkt., art. 20 og 21.

II. Overenskomstens bestemmelser om fordelingen af beskatningsretten.

A. Reglerne om undgåelse af dobbeltbeskatning, når fuld skattepligt foreligger i begge lande.

8. I overenskomstens forstand anses en fysisk person eller et selskab for hjemmehørende i en af de to stater, når den pågældende i henhold til vedkommende stats lovgivning er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, hovedkontorets beliggenhed, ledelsens sæde eller et andet lignende forhold.

Fører denne bestemmelse til, at en fysisk person anses for hjemmehørende i begge lande, skal det efter art. 4, stk. 2, afgøres ved gensidig forhandling mellem de kompetente myndigheder, i hvilket land den pågældende skal anses for hjemmehørende. Nærmere specificerede regler herom findes ikke, men det er i den danske note, som knytter sig til overenskomsten, anført, at spørgsmålet i givet fald skal afgøres under hensyntagen til de regler, som fremgår af art. 4, stk. 2, i OECD-Modelkonventionen af 1963. De der nævnte bestemmelser findes gengivet i adskillige af de nyere danske dobbeltbeskatningsaftaler, jfr. for eksempel art. 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsaftalen med Israel af 27. juni 1966, og skattedepartementets vejledning hertil af 20. december 1968, punkt 9.

For så vidt angår ikke-fysiske personer er hovedkontorets beliggenhed afgørende for spørgsmålet.

B. Reglerne om fordeling af beskatningsretten mellem kildelandet og bopælslandet.

9. Disse regler findes i art. 6 til 22. Såfremt en indkomstart ikke er udtrykkeligt omtalt i en af art. 6 til 21, skal beskatningsretten ifølge art. 22 alene tilkomme bopælslandet, og kildelandet skal således frafalde sin beskatning heraf. Om de øvrige artikler bemærkes følgende

10. Indkomst af fast ejendom kan ifølge art. 6, stk. 1, beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende. I art. 6, stk. 2, redegøres der nærmere for, hvad der skal forstås ved udtrykket "fast ejendom". Det bemærkes særligt, at udtrykket omfatter ydelser, der betales for udnyttelsen af mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster. Fortjeneste, der opnås ved afhændelse af fast ejendom, kan ifølge art. 13, stk. 1, ligeledes beskattes i den stat, i hvilken den faste ejendom er beliggende.

11. Med hensyn til fortjeneste ved forretningsvirksomhed er hovedreglen ifølge art. 7 den, at sådan fortjeneste kun kan beskattes i det land, hvor vedkommende foretagende er hjemmehørende. En undtagelse herfra gælder for det tilfælde, hvor et foretagende i det ene land driver virksomhed fra et "fast driftssted" i det andet land. I så fald kan den del af indkomsten, der kan henføres til et sådant fast driftssted, beskattes i dette andet land.

Med hensyn til, hvad der skal forstås ved "fast driftssted", henvises til bestemmelserne i art. 5. Man skal særligt henlede opmærksomheden på stk. 3 angående tilsynsførende virksomhed i mere end 12 måneder i forbindelse med et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde og angående virksomhed ved formidling af engagementer af kunstnere, der omfattes af art. 17.

12. Ifølge art. 13, stk. 2, kan fortjeneste ved afhændelse af aktiver, som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i den ene stat opretholder i den anden stat, herunder fortjeneste ved afhændelse af selve det faste driftssted, beskattes i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende.

13. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan ifølge art. 8, stk. 1, kun beskattes i den stat, hvor det pågældende foretagende er hjemmehørende, jfr. herved art. 4, stk. 1 og 3. Art. 8, stk. 2, indeholder en særlig bestemmelse om partrederier og andre foretagender med mere end en deltager, uden at foretagendet udgør en selvstændigt skattepligtig enhed. I dette tilfælde skal hver deltager beskattes i sit hjemland af den ham tilfaldende andel i foretagendets overskud.

Ifølge art. 8, stk. 3, fritages danske skibs- og luftfartsvirksomheder for den japanske "enterprise tax" ud over de i art. 2 nævnte, japanske skatter; derimod kan der fortsat blive tale om erlæggelse af den såkaldte "fixed assets tax", som er en lokal japansk skat.

Bestemmelserne i art. 8 gælder også for SAS, jfr. den danske note, som knytter sig til overenskomsten.

Den dansk-japanske noteveksling af 15. oktober 1927 om undgåelse af dobbeltbeskatning af fortjeneste ved skibsfart er ophørt at have virkning fra det tidspunkt, da den ny overenskomst har virkning. Notevekslingen træder ikke i kraft igen, såfremt denne aftale måtte ophøre.

14. Aktieudbytte kan ifølge art. 10, stk. 1, beskattes i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende. Det land, hvor selskabet er hjemmehørende, kan dog tillige beskatte udbyttet, men højst med 15 pct. Såfremt aktionæren er et selskab, som har ejet mindst 25 pct. af den stemmeberettigede kapital i det udbyttegivende selskab i de sidste 12 måneder umiddelbart før udløbet af den regnskabsperiode, for hvilken udlodningen sker, kan kildeskatten ikke overstige 10 pct.

Kildelandet bevarer dog sin fulde beskatningsret, såfremt den pågældende aktionær har et fast driftssted i dette land, og de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse hermed.

Nedsættelsen til de nævnte beskatningsprocenter gennemføres i Japan straks ved udbetalingen af udbyttet. En japansk aktionær i et dansk selskab må derimod søge tilbagebetaling af den for meget tilbageholdte danske udbytteskat ved ansøgning på en særlig blanket, som skal attesteres af de japanske skattemyndigheder. Blanketter kan fås ved henvendelse til de japanske skattemyndigheder eller Kildeskattedirektoratet.

Udtrykket "udbytte" betyder indkomst fra aktier eller andre rettigheder til andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selskabsrettigheder, der er sidestillet med indkomst fra aktier i henhold til skattelovgivningen i den stat, i hvilken det udbetalende selskab er hjemmehørende. Udtrykket omfatter derimod ikke indkomst af gældsfordringer. De i ligningslovens § 16A nævnte former for udbytte er således alle omfattet af definitionen.

15. Ifølge art. 11, stk. 1, kan renter beskattes i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende, men de kan tillige beskattes i den stat, hvorfra de hidrører, men dog højst med 10 pct. af bruttorentebeløbet. Det bestemmes nærmere i stk. 5, i hvilke tilfælde renter skal anses for at hidrøre fra en af de to stater.

Udtrykket "rente" betyder dels indkomst af obligationer, gældsfordringer etc., men tillige ethvert yderligere beløb, som tilbagebetales på sådanne fordringer ud over det udlånte beløb. Siden april 1967 beskattes kursgevinster på visse japanske obligationer med 5 pct. straks ved udstedelsen.

Det bemærkes, at Danmark fortsat ikke beskatter renter, der tilfalder personer, som ikke er fuldt skattepligtige her i landet.

Såfremt den person, der oppebærer renten, har et fast driftssted i den stat, hvorfra renten hidrører, og den fordring, der ligger til grund for renten, har direkte forbindelse med det faste driftssted, skal bestemmelserne i art. 7 dog finde anvendelse.

16. Royalties kan ifølge art. 12, stk. 1, beskattes i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende, men de kan tillige beskattes i den stat, hvorfra de hidrører, men dog højst med 10 pct. af bruttobeløbet. Såfremt modtageren har et fast driftssted i denne stat, og den rettighed eller genstand, som ligger til grund for de pågældende royalties, har direkte forbindelse med det faste driftssted, skal bestemmelserne i art. 7 om beskatningsretten til fortjeneste ved forretningsvirksomhed finde anvendelse.

Ifølge art. 12, stk. 3, omfatter udtrykket "royalties" ikke blot ophavsretlige vederlagsydelser, men tillige betalinger i henhold til en totalbefragtningskontrakt (bare-boat charter) vedrørende skibe eller luftfartøjer.

Bestemmelserne i art. 12, stk. 1, 2 og 5, finder endvidere anvendelse på beløb, som hidrører fra afståelse af en forfatterret, patentret, etc. - bortset fra retten ifølge et bare-boat charter - alt medmindre bestemmelsen i art. 13, stk. 2 kan finde anvendelse, d.v.s. hvor den pågældende rettighed er en del af erhvervsformuen i et fast driftssted. I dette sidste tilfælde undergives den faktiske fortjeneste beskatning i vedkommende kildeland. Kildelandet er her køberens hjemland, og Japan kan således ikke beskatte et sådant beløb, såfremt en her bosiddende person afhænder f.eks. et japansk patent til en anden - uden for Japan hjemmehørende - person.

Danmark kan ikke for tiden udnytte sin beskatningsret som kildeland, idet der ikke i henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 2,g), jfr. § 2, stk. 1,b), er indført begrænset skattepligt af royalties.

17. Beskatningsretten til fortjeneste ved afhændelse af formuegenstande tilkommer ifølge art. 13, stk. 4, som hovedregel den stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.

Undtagelse herfra gælder dog ifølge art. 13, stk. 1, fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom og ifølge art. 13, stk. 2, fortjeneste ved afhændelse af erhvervsformuen i et fast driftssted.

Endvidere gælder der ifølge art. 13, stk. 3, en særlig regel om fortjeneste ved afhændelse af aktier i et selskab i det andet land, hvor den pågældende og dennes nært tilknyttede personer har besiddet mindst 25 pct. af selskabets samlede kapital i hele det pågældende indkomstår.

Endelig findes der en særregel for visse ophavsrettigheder m.v., jfr. ovenfor under punkt 16, 3 afsnit.

18. Indkomst ved frit erhverv og andet lignende selvstændigt arbejde, f.eks. som ingeniør eller arkitekt, beskattes ifølge art. 14 alene i den stat, hvor den pågældende er hjemmehørende. Såfremt virksomheden drives fra et fast sted i den anden stat, kan den del af indkomsten, der kan henføres dertil, dog beskattes der, sammenlign bemærkningerne til art. 5 og 7 om fortjeneste ved forretningsvirksomhed. Ved fast sted forstås efter praksis f.eks. en klinik, et kontor eller lignende sted, hvor man kan henvende sig for at træffe aftale med den pågældende.

19. Vederlag for personlige tjenesteydelser beskattes ifølge art. 15, stk. 1, som hovedregel i den stat, hvor arbejdet udføres. Efter kildeskattelovens ikrafttræden kan Danmark straks udnytte beskatningsretten efter denne bestemmelse, jfr. lovens § 2.

Fra denne hovedregel gælder dog følgende undtagelser

1) Ifølge art. 15, stk. 2, tilkommer beskatningsretten alene bopælsstaten, såfremt

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for vedkommende kalenderår, og b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, hvor arbejdet udføres, og c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i denne anden stat.

2) Bestyrelseshonorarer kan ifølge art. 16 beskattes i den stat, hvor det pågældende selskab er hjemmehørende, uanset hvor bestyrelseshvervet varetages. Det samme gælder vederlag som medlem af et repræsentantskab for et selskab, jfr. punkt 3 i den danske note af 3. februar 1968, som er knyttet til overenskomsten.

3) Vederlag for offentlige hverv, hvortil henregnes hverv udført for en fond, hvortil der er ydet bidrag af en af de kontraherende stater, kan beskattes i den stat, hvorfra det udbetales. Såfremt modtageren er statsborger i den udbetalende stat, kan vederlaget kun beskattes der, og bopælsstaten skal helt bortse fra denne indtægt, jfr. art. 23, stk. 1(a) og stk. 2(a). Bestemmelsen svarer til art. IX i den tidligere overenskomst. For så vidt angår diplomatiske og konsulære embedsmænd henvises endvidere til art. 27 og kildeskattelovens § 3, stk. 3 og 4, samt - for udsendte danske statsborgeres vedkommende - til § 1, nr. 5. Vederlag for tjenesteydelser i forbindelse med en forretning, som drives i gevinstøjemed af en af de to stater m.v., beskattes i overensstemmelse med reglerne i art. 15-18, d.v.s. på samme måde, som hvis den pågældende havde været ansat i et privat foretagende.

4) Vederlag for undervisning eller forskning til en professor eller lærer, som midlertidigt opholder sig i den ene af de to stater ved et universitet, en højskole, en skole eller en anden undervisningsanstalt, må ikke beskattes i opholdsstaten. Det er en betingelse, at opholdet ikke overstiger to år, og at den pågældende er eller umiddelbart før opholdet var hjemmehørende i den anden stat. En dansk professor, som midlertidigt opholder sig i Japan, vil efter kildeskatteloven forblive skattepligtig i Danmark af et sådant vederlag, uanset om bopælen her i landet måtte være opgivet ved udrejsen, jfr. kildeskattelovens § 1, nr. 2.

20. På fortjeneste eller vederlag, oppebåret af offentligt

optrædende, f.eks. teaterfilm-, radio- eller fjernsynskunstnere,

musikere samt professionelle sportsfolk finder hovedreglen i art. 15

altid anvendelse, jfr. art 17. Har herefter en her i landet bosat

kunstner indtægt ved optræden i Japan, tilkommer beskatningsretten

til den pågældende indtægt Japan, og der skal her i landet indrømmes

creditnedslag i overensstemmelse med reglen i art. 23, stk. 2(b).

Bestemmelsen må i øvrigt ses i sammenhæng med art. 5, stk. 3(b).

21. Vederlag for personligt arbejde ombord på et skib eller et

luftfartøj i international trafik kan beskattes i den stat, hvor

vedkommende foretagende er hjemmehørende. Såfremt den pågældende ikke

er fuldt skattepligtig her i landet, kan Danmark alene udnytte denne

beskatningsret for så vidt angår søfolk, jfr. sømandsskattelovens

Ingen