Cirkulære vedrørende lov nr. 121 af 25. marts 1970 om restaurationsog hotelvirksomhed m.v.

Cirkulære vedrørende lov nr. 121 af 25. marts 1970 om restaurationsog hotelvirksomhed m.v.

Hermed fremsendes et antal eksemplarer af restaurations- og hotelloven, der trådte i kraft den 1. april 1970. Loven træder i stedet for beværterloven af 7. juni 1958 med senere ændringer.

Nedenfor redegøres for retstilstanden efter den nye lov.

1. Næringsbrev som restauratør og hotelvært.

Loven omfatter, jfr. § 1, selvstændig erhvervsvirksomhed ved servering af spise- og drikkevarer, ved modtagelse af overnattende gæster med mulighed for servering samt ved udlejning af lokaler til selskaber, der selv sørger for serveringen. Denne erhvervsvirksomhed kan, jfr. § 6, stk. 1, fremtidig udøves fra faste forretningsteder på grundlag af næringsbrev som restauratør og hotelvært. Til servering af stærke drikke kræves tillige for hvert forretningssted særlig bevilling (alkoholbevilling), jfr. nedenfor pkt. 3. Næringsbrev kræves dog ikke til marketenderi- og pensionatsvirksomhed, jfr. nedenfor pkt. 11 og 12.

For andelsforeninger og andre foreninger gælder loven i det omfang, deres virksomhed udadtil fremtræder som erhvervsvirksomhed, eller der serveres stærke drikke for medlemmerne mod betaling, jfr. § 1, stk. 2.

Næringsbrevet giver endvidere ret til, jfr. § 6, stk. 2, ud af huset at sælge tillavet mad, brød og kager samt alle slags drikkevarer undtagen stærke drikke. Har virksomheden alkoholbevilling, kan stærke drikke tillige sælges sammen med og som forholdsmæssigt tilbehør til tillavet mad.

Næringsbrev som restauratør og hotelvært, som man skal have for at drive den angivne virksomhed, men som man har krav på, når lovens nedenfor omhandlede betingelser er opfyldt, træder i stedet for de hidtidige beværter- og gæstgiverbevillinger uden ret til udskænkning af stærke drikke, konditorbevillinger, stadetilladelser, samt tilladelser i medfør af beværterlovens § 1, stk. 7, til udlejning af lokaler til afholdelse af sammenkomster, hvor indbyderen eller deltagerne selv drager omsorg for beværtningen.

Næringsbrevet udstedes af politimesteren i den politikreds, hvor den næringsdrivende har bopæl (hjemsted), i København af magistraten. Næringsbrevet - for hvilket der betales et gebyr på 80 kr. - udstedes med benyttelse af en blanket, der er aftrykt som bilag A til dette cirkulære. Blanketterne trykkes med tydelige typer og på holdbart papir. Anmodning om næringsbrev indgives med benyttelse af de blanketter, der er aftrykt som bilag I-II til cirkulæret. Blanketterne trykkes på dobbelt ark, således at anmodningen findes på 1. blad og vejledningen på 2. blad beregnet til afrivning.

Næringsbrevet giver ret til at drive virksomhed i hele landet. Ethvert forretningssted skal dog anføres på næringsbrevet af politimesteren på stedet, hvor virksomheden agtes drevet, i København af magistraten.

2. Betingelserne for at få næringsbrev som restauratør og hotelvært.

For personer er betingelserne stort set de samme, som er gældende for erhvervelse af næringsbrev som handlende, håndværker og industridrivende i henhold til næringsloven, jfr. § 3, d.v.s. dansk indfødsret, bopæl her i riget samt myndighed. Udlændinge kan dog erhverve næringsbrev, såfremt de har statsborgerret i en af de stater, der omhandles i handelsministeriets bekendtgørelse nr. 382 af 10. november 1966 om næringsbrev til udlændinge. Man har ikke som i næringsloven uden videre givet umyndige ret til at få næringsbrev, når de efter myndighedsloven har fået tilladelse til på egen hånd at drive den pågældende virksomhed.

Handelsministeren kan i øvrigt dispensere for ethvert af de nævnte krav, jfr. § 3, stk. 3.

Man har således ikke opretholdt kravet om, at den pågældende skal være 25 år, ikke må være under lavværgemål og ikke må være under konkurs. Heller ikke er det længere nødvendigt med tidligere uddannelse i faget eller færdighed i regnskabsførelse.

Her i landet registrerede aktieselskaber har ret til næringsbrev, men i modsætning til næringsloven foreskrives, jfr. § 4 - ligesom hidtil - at samtlige medlemmer af direktionen og bestyrelsen skal opfylde de personlige betingelser for at få næringsbrev. Det samme gælder andre her i landet hjemmehørende selskaber med begrænset ansvar, foreninger, stiftelser og andre selvejende institutioner.

Indtræder nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen i disse selskaber m.v. skal dette anmeldes til den myndighed, der har udstedt næringsbrevet.

3. Alkoholbevilling.

Til servering af stærke drikke udkræves fortsat bevilling, jfr. § 11. Bevillingen benævnes alkoholbevilling. Den gives normalt af kommunalbestyrelsen - eller det af denne eventuelt nedsatte bevillingsnævn - og efter forhandling med politiet. Bevillingen gives til et bestemt forretningssted og gælder for et tidsrum af 8 år, men kan dog efter omstændighederne begrænses til kun at gælde for 4 år. Endvidere kan bevillingen begrænses til kun at gælde henholdsvis vinter- eller sommerhalvåret. Andre begrænsninger er kommunalbestyrelsen eller bevillingsnævnet afskåret fra at foretage. I sådanne tilfælde kan bevilling kun gives af det nedenfor omtalte landsbevillingsnævn.

Anmodning om alkoholbevilling indgives til politimesteren på forretningsstedet, i København til magistraten, og med benyttelse af de blanketter, der er aftrykt som bilag III-IV til cirkulæret. Politimesteren videresender anmodningen til kommunalbestyrelsen.

Alkoholbevillingen påtegnes næringsbrevet af politimesteren, i København magistraten, og der betales herfor et gebyr til kommunen på 300 kr. for personer og 750 kr. for selskaber m.v.

Påtegningen om alkoholbevilling vil f.eks. kunne lyde således

»Indehaveren af næringsbrevet, N.N., har alkoholbevilling til forretningsstedet ... (adresse). Alkoholbevillingen har gyldighed til ... (dato)».

Det beror på kommunalbestyrelsens eller bevillingsnævnets beslutning, om samme næringsbrevindehaver vil kunne få flere alkoholbevillinger. Der gælder fremtidig ingen begrænsning i så henseende, ligesom der heller ikke ved loven er lagt loft over antallet af bevillinger indenfor en kommunes område.

Den hidtidige forskelsbehandling af land og by i bevillingsmæssig henseende er ophævet. Heller ikke vil der fremtidig være adgang til kommuneafstemming.

Bevillingen giver som angivet adgang til servering af stærke drikke. Hvad der forstås herved er anført i § 12. Skal der foretages indskrænkning i udskænkningsretten, vil bevillingen, ligesom hvis denne i øvrigt skal begrænses eller betinges, kun kunne gives af landsbevillingsnævnet.

4. Betingelser for at få alkoholbevilling.

For at få alkoholbevilling skal vedkommende have næringsbrev som restauratør og hotelvært. For personer kræves i øvrigt, jfr. § 14, at de pågældende er fyldt 25 år, ikke er umyndiggjorte eller under lavværgemål, ikke er under konkurs eller har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at de ikke vil drive virksomheden på forsvarlig måde.

De omhandlede krav svarer til de hidtil gældende for opnåelse af de af den tidligere lov omfattende bevillinger.

I selskaber m.v. skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen opfylde samme krav, som gælder for personer, bortset fra kravet om, at de ikke må være under konkurs. I modsætning til, hvad der gælder for personer, kan handelsministeren dispensere fra habilitetskravene.

Både for personer og selskaber gælder i øvrigt fortsat finansieringsforbudet, jfr. nedenfor punkt 5.

For til stadighed at kunne sikre, at kravene er opfyldt, skal medlemsskifte i bestyrelse og direktion anmeldes til politimesteren på forretningsstedet, i København magistraten, jfr. § 14, stk. 2.

5. De særlige finansieringsbestemmelser.

De hidtil gældende bestemmelser om forbud mod særlige former for finansiering m.v. er opretholdt i omtrent uændret omfang, jfr. § 14. Som følge af det hidtidige bevillingssystems ophævelse er disse bestemmelser dog begrænset til at angå virksomheder med alkoholbevilling. For at modvirke omgåelsesforsøg er forbudet udvidet til også at angå bestyrere, jfr. nedenfor pkt. 6.

6. Bestyrere.

I § 9 er det foreskrevet, at den daglige drift af en virksomhed skal ledes af vedkommende næringsbrevindehaver selv eller af en bestyrer. Drives en virksomhed fra flere forretningssteder, må kun et af disse ledes af næringsbrevindehaveren. Der skal ansættes en bestyrer for hvert af de overskydende forretningssteder. Bestyrere skal også ansættes, når næringsbrevindehaveren er et selskab eller en forening m.v., jfr. § 4.

Tidligere krævedes der tilladelse fra handelsministeren, når en adkomsthaver selv alene ville lede den daglige drift af flere forretningssteder. Sådan tilladelse kan nu gives af politiet, i København magistraten, og også for så vidt angår bestyrere. Sådan dispensation vil f.eks. kunne komme på tale, hvor de pågældende forretningssteder er beliggende i en sådan nærhed af hinanden, at lederen til enhver tid vil kunne have fuldt overblik over den samlede virksomheds drift, eller hvor virksomheden ikke i samme tidsrum drives fra de pågældende forretningssteder.

Bestyrerne skal opfylde de samme betingelser som vedkommende næringsbrevindehaver, jfr. § 3. Bestyrere skal anmeldes til politimesteren på forretningsstedet, i København magistraten. Er der til virksomheden knyttet alkoholbevilling, skal bestyreren godkendes af vedkommende kommunalbestyrelse og opfylde de samme betingelser, som er fastsat for sådanne bevillingshavere, idet der dog ikke stilles krav om, at han ikke er under konkurs, jfr. § 14, stk. 4. Til opnåelse af godkendelse af bestyrer kan anvendes blanketten bilag III med de afvigelser, der følger af, at det er bevillingshaveren, der søger, og af at det ikke kræves, at bestyreren ikke er under konkurs.

7. Forening med anden næringsvirksomhed.

Næringsvirksomhed på grundlag af næringsbrev som restauratør og hotelvært kan forenes med en hvilken som helst anden næringsvirksomhed, medmindre de for denne fastsatte særlige bestemmelser måtte bestemme noget andet.

Heller ikke for så vidt angår restaurations- eller hotelvirksomheder, hvortil der er knyttet alkoholbevilling, gælder der fremtidig nogen indskrænkning med hensyn til kombination med anden næringsvirksomhed.

Loven opretholder ej heller kravet om, at restaurationsvirksomhed med alkoholbevilling ikke må drives i lokaler, der står i direkte forbindelse med lokaler, der benyttes til anden næringsvirksomhed. Dette forbud er, jfr. lovens § 16, stk. 1, kun opretholdt for så vidt angår virksomhed med servering af stærke drikke i selve de lokaler, der benyttes til anden næringsvirksomhed, eller som står i forbindelse med andre salgslokaler, hvortil der ikke er særskilt adgang fra gaden. Efter bestemmelserne i § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 130 af 25. marts 1970 om forskrifter for restaurations- og hotellokaler m.v. skal også restaurationen have adgang fra gaden, men herfra kan der efter bekendtgørelsens § 9, stk. 1, dispenseres bl.a. for så vidt angår konditorier og restaurationer i stormagasiner og lignende.

Der er i bekendtgørelse nr. 131 af 25. marts 1970 om restaurationslokaler i stormagasiner m.v. givet nærmere bestemmelser, hvorefter lokaler i stormagasiner og forretninger af lignende størrelse samt i hoteller og foreninger og idrætshaller delvis er undtaget fra forbudet i lovens § 16, stk. 1.

8. Landsbevillingsnævnet.

Det hidtidige overbevillingsnævn er afløst af et landsbevillingsnævn. Nævnets bevillingsfunktioner er indskrænket i forhold til tidligere. Nævnet er bevillingsmyndighed, dels når en bevilling skal begrænses eller betinges, dels når virksomheden skal drives i statsejendomme, i ejendomme, der tilhører en kommune, for så vidt ejendommen overvejende er indrettet til restaurations- eller hoteldrift, eller når virksomheden skal drives i jernbanetog, luftfartøjer og skibe i fart.

I alle disse tilfælde er landsbevillingsnævnet obligatorisk bevillingsmyndighed.

Herudover er der tillagt det nye landsbevillingsnævn myndighed som ankeinstans i forhold til kommunalbestyrelsen, respektive det lokale bevillingsnævn, for så vidt angår nægtelse af at give eller forny bevillinger.

Endelig er der under nærmere angivne omstændigheder givet landsbevillingsnævnet adgang til administrativt at fratage en bevillingshaver en bevilling, jfr. nedenfor pkt. 9.

9. Fratagelse af bevilling.

Efter § 18 kan landsbevillingsnævnet fratage en bevilling, når den pågældende har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse i virksomheden, og de udviste forhold giver grund til at antage, at virksomheden ikke fremtidig vil blive drevet på forsvarlig måde. Når bevillingen er givet af den lokale bevillingsmyndighed, kan fratagelse dog kun ske efter forslag fra denne. Der er herudover tillagt landsbevillingsnævnet beføjelse til i visse tilfælde at bemyndige politiet til at stille vilkår med henblik på at hindre uheldige eller ligefrem ulovlige forholds fortsættelse. Overtrædes sådanne vilkår, kan nævnet efter forslag fra politiet fratage bevillingshaveren bevillingen.

Bestemmelserne, der også kan bringes i anvendelse over for bestyrere, fastlægger den nærmere fremgangsmåde i sådanne tilfælde.

Nævnets afgørelser kan af bevillingshaveren (bestyreren) kræves indbragt for domstolene.

10. Bortfald af næringsbrev og alkoholbevilling.

Retten til at drive næring bortfalder, jfr. § 7, når næringsbrevindehaveren ikke længere opfylder betingelserne for at få næringsbrev. Herfra kan handelsministeren undtage. Endvidere bortfalder retten ved den pågældendes død, i hvilke tilfælde der dog er adgang for dødsboet eller en ægtefælle, der hensidderi uskiftet bo, til - ligesom et konkursbo eller en værge for en umyndiggjort - i et år at fortsætte virksomheden uden næringsbrev. I særlige tilfælde kan politimesteren, i København magistraten, forlænge fristen, jfr. § 8.

Bortfalder næringsbrevet, bortfalder også alkoholbevillingen. Denne bortfalder også, hvis bevillingshaveren umyndiggøres, kommer under lavværgemål eller under konkurs. Dør bevillingshaveren, giver § 17, stk. 2 og 3, mulighed for, at den efterlevende ægtefælle kan overtage bevillingen.

11. Marketenderivirksomhed.

De hidtil gældende bestemmelser om marketendervirksomhed er lempet, idet der fremtidig ikke kræves marketenderitilladelse, når virksomheden ikke omfatter servering af stærke drikke. Sådan virksomhed - der også benævnes kantinevirksomhed - kræver heller ikke næringsbrev.

Ved marketenderivirksomhed forstås, jfr. § 20, servering i dertil indrettede lokaler i eller i tilknytning til arbejdspladser og tilsvarende steder for personer, der er beskæftiget i virksomheden, for personer, der besøger nogen af de beskæftigede, samt for chauffører, bude og lignende med ærinde i virksomheden. Som det vil ses, er den adgangsberettigede kreds udvidet i forhold til tidligere, ligesom der i øvrigt er åbnet adgang for handelsministeren til for særlige kategorier af virksomheder at fastsætte nærmere regler til afgrænsning af de adgangsberettigedes kreds. Dette vil kunne ske i såvel udvidende som indskrænkende retning.

I forhold til tidligere er der sket en udvidelse af udskænkningsretten, idet der i marketenderier kan serveres almindelige bordvine, der også omfatter frugtvin af bordvinstyper af afgiftsklasserne 1 og 2, hvorved forstås såvel rød- som hvidvin med under 14 rumprocent alkohol.

Marketenderitilladelsen - der altså kun udkræves, når der serveres stærke drikke - skal også i København gives af politiet, der yderligere skal godkende marketenderen.

Det tidligere forbud mod at tilbageholde arbejdsløn for skyld i markerenderiet for stærkt øl er udvidet til at angå alle former for skyld til marketenderiet.

Adgangen til i marketenderier at forhandle varer er udvidet i forhold til tidigere, og der kan i nær fremtid ventes en bekendtgørelse fra handelsministeren med bestemmelser om, hvilke nærmere angivne føde- og drikkevarer, personlige fornødenheder og lignende, der uden næringsbrev vil kunne forhandles i marketenderier. I øvrigt må der ikke finde handel sted i marketenderilokalerne.

12. Pensionatsvirksomhed.

De hidtidige regler om pensionatsvirksomhed er opretholdt stort set uændret, jfr. § 21. Man finder dog anledning til at henlede opmærksomheden på, at sådan virksomhed, der ikke kræver næringsbrev, fremtidig kun kan drives af personer med bopæl her i landet.

13. Lejlighedstilladelser.

Den hidtidige ordning med udstedelse af lejlighedstilladelser - til uden anden adkomst at udøve den af loven omfattede virksomhed - er opretholdt omend i forenklet form, jfr. § 22. Der gælder fortsat en fortrinsret til sådanne tilladelser for restauratører, men fortrinsretten skal ikke som hidtil alene komme kommunens egne næringsdrivende til gode.

Disse tilladelser kan gives til fester, møder, markeder, valg, midlertidige udstillinger og lignende særlige lejligheder. Blandt sådanne lejligheder kan nævnes basarer, generalforsamlinger, dilettantforestillinger, teaterforestillinger, foredrag, koncerter og lignende arrangementer, hvortil en større kreds har adgang.

Ved særlige lejligheder, der ikke har offentlig karakter, f.eks. fester, møder og lignende for en snæver kreds af personer, der har tilknytning til hinanden på særlig måde, og som normalt - hvis pladsforholdene tillod det - ville blive afholdt i hjemmet, vil der i almindelighed ikke være tale om en virksomhed, der omfattes af denne lovgivning, og servering af spise- og drikkevarer vil derfor i disse tilfælde kunne ske uden særlig tilladelse.

Man har ikke opretholdt den hidtidige bestemmelse om, at der for et tidsrum af 6 måneder ad gangen kan gives forsamlingsbygninger lejlighedstilladelse til beværtning uden ret til udskænkning af stærke drikke. De pågældende må nu henvises til at få næringsbrev til den pågældende virksomhed.

14. Handel med stærke drikke.

De hidtidige bestemmelser om næringsbrevets påtegning om ret til salg af stærke drikke er ophævet. Enhver med næringsbrev som handlende, håndværker eller industridrivende vil fremtidig uden videre kunne sælge stærke drikke.

Salg af stærke drikke fra automater må dog kun ske fra forretningslokaler, jfr. § 23. Sker sådant salg til nydelse på stedet, forudsætter det, at automaten er opstillet i et restaurationslokale, og politiets tilladelse må i så fald indhentes.

Tilsvarende gælder for så vidt angår salg af stærke drikke fra marketenderilokaler. Salget er i så fald begrænset til kun at angå øl samt bordvin, jfr. ovenfor under pkt. 11.

Det forudsættes, at politiets tilladelse vil kunne gives i forbindelse med nærmere forskrifter fra politiet om etablering af et særligt tilsyn med automatsalget. Der vil ikke kunne gives tilladelse til opstilling af sådanne automater uden åben himmel, selv om det sker i tilknytning til restaurationslokaler. I øvrigt vil politiet også kunne stille andre betingelser for sådan tilladelse, men man har ikke opretholdt den hidtidige bestemmelse om, at vedkommende kommunalbestyrelse skal have truffet en almindelig beslutning om, at sådant automatsalg må finde sted i kommunen.

De hidtidige regler om, at der ikke i og fra butikker og lignende forretningslokaler må udleveres stærke drikke under sådanne omstændigheder, at det har karakter af servering, er opretholdt, jfr. § 24, stk. 1.

Vinhandleres adgang til - med politiets tilladelse - vederlagsfrit at servere smagsprøver i deres forretningslokaler, der tidligere alene angik vin, er udvidet til at angå alle former for stærke drikke. Med forretningslokaler sidestilles købestævner og udstillinger, jfr. 24, stk. 2.

15. Forretningsstedets godkendelse.

Ifølge § 2, stk. 4, må virksomhed som restauratør og hotelvært ikke påbegyndes, før de pågældende lokaler eller serveringssteder er godkendt til formålet, jfr. § 25.

Ved handelsministeriets bekendtgørelse nr. 130 af 25. marts 1970 om forskrifter for restaurations- og hotellokaler m.v. er de hidtil for sådanne lokaliteter gældende bestemmelser - der har været indeholdt i de respektive politivedtægter - i det væsentlige opretholdt, og disse bestemmelser er således nu ens for hele landet.

Lokalerne skal godkendes af Sundhedskommissionerne i medfør af denne bekendtgørelse, lov om levnedsmidler m.v. og vedkommende sundhedsvedtægt. Tilsvarende gælder stadepladser m.v.

16. Særlige tilladelser.

Den hidtidige ordning med særlig polititilladelse til musik uden dans, til radio og fjernsyn, til billard og keglebane m.v. er ophævet. Skulle sådan virksomhed give anledning til ulempe, f.eks. som følge af støj, har politet dog adgang til at forbyde sådan form for underholdning, jfr. § 26, stk. 4.

Der skal dog fortsat polititilladelse til offentlig dans, til optræden for offentligheden samt til automatspil om spillemærker eller andre gevinster, eksempelvis de såkaldte »enarmede tyveknægte«, jfr. § 26, stk. 1. Tilladelserne kan begrænses og betinges, ligesom kommunalbestyrelsen kan fastsætte almindelige regler til begrænsning af tilladelsernes antal og omfang.

Som hidtil betales der en afgift til kommunen for sådanne tilladelser.

17. Personalet i restaurations- og hotelvirksomheder.

Den hidtidige ordning med et såkaldt »tjenerregister« er ophævet.

Af beskyttelsesmæssige grunde er det, jfr. § 27, fastsat, at personer uner 18 år ikke må være beskæftiget i toiletter i restaurations~ og hotelvirksomheder. I forretningssteder med alkoholbevilling må der heller ikke som serverings- eller garderobepersonale være beskæftiget personer under 18 år, medmindre der er tale om lærlinge eller uddannede tjenere. Værtens hjemmeværende børn eller børnebørn er også undtaget fra dette forbud.

Politiet kan, også hvor der ikke er knyttet alkoholbevilling til forretningsstedet, forbyde personer under 18 år at være beskæftiget som foran nævnt.

18. Lukkebestemmelser.

De hidtidige lukkebestemmelser er i det væsentlige opretholdt, og den normale lukketid, der nu er fælles for hele landet, er fra kl. 24 til kl. 5, jfr. § 28, stk. 1.

I lukketiden kan servering ske for overnattende gæster uden for de almindelige restaurationslokaler.

Kommunalbestyrelsen fastsætter antallet af restaurationer, der kan holde længere åbent, og da til hvilket tidspunkt. Det er derimod politiet, der bestemmer, hvilke konkrete restaurationer, der skal have adgang til at benytte disse tilladelser. Der skal ikke fremtidigt betales afgift for disse tilladelser. Ligeledes kan politiet med kommunalbestyrelsens samtykke tillade længere åbningstid for så vidt angår virksomheder på jernbanestationer, lufthavne, skibsekspeditioner, rutebilstationer samt færgers og ruteskibes anløbspladser, jfr. § 28, stk. 2.

De hidtidige bestemmelser om selskabslokaler og dissses anvendelse er stort set opretholdt. Der kræves fortsat politiets tilladelse, hvis de almindelige restaurationslokaler skal anvendes som selskabslokaler.

19. Forbud mod servering af stærke drikke for mindreårige m.v.

De hidtidige bestemmelser om, at der ikke må serveres stærke drikke for personer under 18 år er opretholdt og suppleret med en bestemmelse om, at bevillingshaveren har pligt til på et sted, der er iøjnefaldende for gæsterne, at anbringe opslag om dette forbud, jfr. § 29, stk. 1.

Forbudet mod servering af stærke drikke for berusede omfatter nu personer om hvem, der er grund til at antage, at de ved yderligere spiritusnydelse vil give anledning til fare for sig selv eller fare eller ulempe for andre.

Opmærksomheden henledes på, at en bevillingshaver, jfr. § 29, stk. 4, fremtidig har pligt til at skabe mulighed for servering af afholdsdrikke. Dette skal fremgå af prislister og vinkort, såfremt sådanne anvendes.

20. Afholdsrestaurationer m.v.

De hidtidige bestemmeler om forbud mod servering m.v. af stærke drikke i afholdsrestaurationer er stort set opretholdt. Forbudet mod, at værten eller hans hustand opbevarer stærke drikke i ejendommen, er dog ophævet, jfr. § 30, men fra sådanne forretningssteder eller fra lokaler, der står i forbindelse hermed, må der ikke sælges eller udleveres stærke drikke. Dette gælder dog ikke stormagasiner og lignende forretninger, der omfattes af § 1 i handelsministeriets bekendtgørelse nr. 131 af 25. marts 1970 om restaurationslokaler i stormagasiner m.v.

21. Politiforholdsregler.

De hidtil gældende regler, hvorefter politiet i visse tilfælde kan forbyde restauratører at lade personer under 18 år opholde sig i restaurationen, er opretholdt, jfr. § 31, ligesom politiet fortsat har adgang til at forbyde personer, der søger fortjeneste ved utugt at opholde sig som gæster i bestemte virksomheder. Tilsvarende gælder personer, der tidligere i forbindelse med restaurationsbesøg har gjort sig skyldig i strafbare handlinger.

22. Straffebestemmelser.

Opmærksomheden henledes på, at restauratører og bestyrere samt dem, der er ansvarlige for et marketenderi, kan pålægges bødeansvar for servering af stærke drikke for berusede og mindreårige samt for overtrædelse af nedlagt forbud mod mindreåriges ophold i vedkommende restauration, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes dem som forsætlig eller uagtsom, jfr. § 32, stk. 5. Det forudsættes, at man ved anvendelsen af denne straffehjemmel tager rimeligt hensyn til, i hvilket omfang den pågældende vært eller bestyrer må antages at have opfyldt sin tilsynspligt.

Medvirken til overtrædelse af de særlige finansieringsbestemmelser i § 14 kan straffes efter § 32, stk. 2.

23. Overgangsbestemmelser.

Det bemærkes særligt, at bevillinger og tilladelser givet i medfør af beværterloven forbliver i kraft med det indhold, som de ville have efter restaurations- og hotelloven. Ved fornyelse ombyttes adkomsten vederlagsfrit med adkomster efter den nye lov, jfr. § 34, stk. 3.

Handelsministeriet, den 6. april 1970.

Knud Thomsen.

/Jens Selmer.

Bilag A.

Gebyr 80 kr.

Nr.

NÆRINGSBREV

for

som

RESTAURATØR OG HOTELVÆRT

, den

Påtegninger

om forretningssted: om alkoholbevilling

Bilag I.

Nr.

ANMODNING OM NÆRINGSBREV

(Personer)

Undertegnede

(Fulde navn og fødselsdato)

(Stilling)

(Bopæl)

ønsker af drive næring som restauratør og hotelvært

fra

(Forretningens adresse)

og anmoder herved om næringsbrev i henhold til lov nr. 121 af 25.

marts 1970 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.

Jeg erklærer, at jeg

1) har dansk indfødsret,

2) har bopæl her i riget og

3) er myndig.

Underskriveren har ansvar for rigtigheden af ovenstående oplysninger

efter bestemmelserne i borgerlig straffelovs § 163.

, den

(Dato)

(Underskrift)

VEJLEDNING

Anmodning om næringsbrev indgives til politimesteren på den næringsdrivendes bopæl, i København magistraten. Forretningsstedet anføres på næringsbrevet af politimesteren i den politikreds, i hvilken næringen agtes drevet, i København af magistraten. Ved anmodningens indgivelse benyttes foranstående blanket, der må udfyldes på tydelig og letlæselig måde og underskrives af den pågældende personligt.

Med anmodningen skal følge dokumentation for navn og fødselsdato udstedt af en offentlig myndighed.

Anmodningen må være ledsaget af et gebyr på 80 kr.

Virksomheden må ikke begyndes, forinden næringsbrev er udstedt og påtegnet om forretningssted, samt før de pågældende lokaler eller serveringssteder er godkendt til formålet.

Retten til at drive næring efter næringsbrev bortfalder ved indehaverens død, og hvis indehaveren ikke længere opfylder betingelserne for at få næringsbrev.

Hvis retten efter et næringsbrev er bortfaldet eller frakendt efter reglerne i straffelovens § 79, skal næringsbrevet og eventuelle duplikateksemplarer straks afleveres til den myndighed, der har udstedt det.

Bilag II.

Nr.

ANMODNING OM NÆRINGSBREV

(Selskaber med begrænset ansvar, foreninger m.v.)

Undertegnede

(Selskabets/foreningens navn)

(Adresse)

ønsker at drive næring som restauratør og hotelvært

fra

(Forretningens adresse)

og anmoder herved om næringsbrev i henhold til lov nr. 121 af 25.

marts 1970 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.

Vi erklærer, at medlemmerne af fornævnte selskabs (forenings) direk~

tion

(Direktørernes fulde navn, stilling og bopæl)

samt medlemmerne af bestyrelsen

(Bestyrelsesmedlemmernes fulde navn, stilling og bopæl)

1) har dansk indfødsret,

2) har bopæl her i riget og

3) er myndige.

Underskriverne har ansvar for rigtigheden af ovenstående oplysninger

efter bestemmelserne i borgerlig straffelovs § 163.

, den

(Samtlige direktørers og bestyrelsesmedlemmers underskrift)

VEJLEDNING

Anmodning om næringsbrev indgives til politimesteren på den næringsdrivendes hjemsted, i København magistraten. Forretningsstedet anføres på næringsbrevet af politimesteren i den politikreds, i hvilken næringen agtes drevet, i København af magistraten. Ved anmodningens indgivelse benyttes foranstående blanket, der må udfyldes på tydelig og letlæselig måde og underskrives af samtlige direktører og bestyrelsesmedlemmer.

Med anmodningen skal følge

1) udskrift af aktieselskabs-registeret, hvis anmeldelse til aktieselskabs-registeret ikke kan finde sted anden dokumentation, f.eks. udskrift af generalforsamlingsprotokol visende bestyrelsens og direktionens sammensætning,

2) dokumentation udstedt af en offentlig myndighed for navn og fødselsdato for direktørerne og bestyrelsesmedlemmerne,

3) et gebyr på 80 kr.

Virksomheden må ikke begyndes, forinden næringsbrev er udstedt og påtegnet om forretningsstedet, samt før de pågældende lokaler eller serveringssteder er godkendt til formålet.

Retten til at drive næring bortfalder ved selskabets ophør, eller såfremt direktørerne eller bestyrelsens medlemmer ophører at opfylde de anførte betingelser.

Næringsbrevet og eventuelle duplikateksemplarer skal i tilfælde af selskabets ophør eller i tilfælde af, at retten til at drive næring er bortfaldet, straks afleveres til den myndighed, der har udstedt det.

Indtræder nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen, skal dette anmeldes til den myndighed, der har udstedt næringsbrevet.

Bilag III.

ANMODNING OM ALKOHOLBEVILLING

(personer)

Undertegnede

(Fulde navn og fødselsdato)

(Stilling)

(Bopæl)

der har (anmoder om) næringsbrev som restauratør og hotelvært anmoder

herved om alkoholbevilling til forretningsstedet

(Adresse)

i kommune.

Jeg erklærer, at jeg

1) er fyldt 25 år,

2) ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål,

3) ikke er under konkurs og

4) ikke har modtaget lån, herunder lån af inventar, indskud eller

usædvanlig kredit fra nogen, som fremstiller eller forhandler

drikkevarer, og at jeg ej heller har påtaget mig forpligtelser, for

hvis opfyldelse der stilles sikkerhed af nogen, som fremstiller

eller forhandler drikkevarer. (Tilsvarende gælder gaver af ikke ube~

tydelig værdi, bestemt til at anvendes i bevillingshaverens virksom~

hed.)

Underskriveren har ansvar for rigtigheden af ovenstående oplysninger

efter bestemmelserne i borgerlig straffelovs § 163.

, den

(Dato)

(Underskrift)

VEJLEDNING

Anmodning om alkoholbevilling indgives til politimesteren i den politikreds, hvori virksomheden agtes drevet, i København dog til magistraten.

Anmodningen skal være ledsaget af følgende

1) Ansøgerens næringsbrev eller anmodning om næringsbrev.

2) Dokumentation for navn og fødselsdato udstedt af en offentlig myndighed og

3) Dokumentation for, at ansøgeren har ret til at benytte lokalerne på forretningsstedet til virksomhed med servering af stærke drikke.

Hvis ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at få alkoholbevilling, må dette udtrykkelig angives, og udførlige oplysninger til begrundelse for den ønskede fritagelse herfor anføres i ansøgningen.

Alkoholbevilling gives af kommunalbestyrelsen for et tidsrum af 8 år, men kan gives for 4 år eller alene for vinter- eller sommerhalvåret. Bevillingen påtegnes næringsbrevet af politimesteren, i København magistraten. Forinden bevillingen påtegnes næringsbrevet, skal der til kommunen betales et gebyr på 300 kr.

Alkoholbevillingen bortfalder ved indehaverens død, hvis bevillingens gyldighedstid udløber, uden fornyelse finder sted, hvis indehaverens næringsbrev bortfalder, eller hvis indehaveren ophører med at opfylde de i anmodningen under nr. 2) og 3) anførte betingelser.

Er en alkoholbevilling bortfaldet, frataget eller frakendt, skal næringsbrevet straks indleveres til den myndighed, der har udfærdiget bevillingen, til slettelse af bevillingspåtegningen.

Denne blanket kan eventuelt også benyttes til anmodning om godkendelse af bestyrer, jfr. cirkulæret, punkt 6. Blanketten skal i så fald tillige underskrives af bestyreren.

Bilag IV.

ANMODNING OM ALKOHOLBEVILLING

(selskaber med begrænset ansvar, foreninger m.v.).

Undertegnede

(Selskabets, foreningens navn)

(Adresse)

der har (anmoder om) næringsbrev som restauratør og hotelvært anmoder herved om alkoholbevilling til forretningsstedet

(Adresse)

i kommune.

Vi erklærer, at medlemmerne af fornævnte selkabs (forenings) direktion

(direktørernes fulde navn, stilling og bopæl)

samt medlemmerne af bestyrelsen

(Bestyrelsesmedlemmernes fulde navn, stilling og bopæl)

1) er fyldt 25 år og

2) ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål.

Selskabet, hvis vedtægter indeholder bestemmelser om,

at aktier (andelsbeviser) ikke kan udstedes eller overdrages til nogen, der fremstiller eller forhandler drikkevarer,

at alle aktier (andelsbeviser) skal lyde på og noteres på navn og

at der til overdragelse kræves samtykke fra bestyrelsen, erklærer endvidere,

at det ikke har modtaget lån, herunder lån af inventar, indskud eller usædvanlig kredit fra nogen, som fremstiller eller forhandler drikkevarer, og ej heller har påtaget sig forpligtelser, for hvis opfyldelse der stilles sikkerhed af nogen, som fremstiller eller forhandler drikkevarer. (Tilsvarende gælder gaver af ikke ubetydelig værdi, bestemt til at anvendes i bevillingshaverens virksomhed).

Underskriverne har ansvar for rigtigheden af ovenstående oplysninger efter bestemmelserne i borgerlig straffelovs § 163.

, den (Dato)

(Samtlige direktørers og bestyrelsesmedlemmers underskrift)

VEJLEDNING

Anmodning om alkoholbevilling indgives til politimesteren i den politikreds, hvori virksomheden agtes drevet, i København dog til magistraten.

Anmodningen skal være ledsaget af følgende

1) Selskabets næringsbrev eller anmodning om næringsbrev.

2) Dokumentation udstedt af en offentlig myndighed for navn og fødselsdato for direktørerne og bestyrelsesmedlemmerne.

3) Dokumentation for, at selskabet har ret til at benytte lokalerne på forretningsstedet til virksomhed med servering af stærke drikke.

Hvis selskabet ikke opfylder betingelserne for at få alkoholbevilling, må dette udtrykkelig angives, og udførlige oplysninger til begrundelse for den ønskede fritagelse herfor anføres i ansøgningen.

Alkoholbevilling gives af kommunalbestyrelsen for et tidsrum af 8 år, men kan gives for 4 år eller alene for vinter- eller sommerhalvåret. Bevillingen påtegnes næringsbrevet af politimesteren, i København magistraten. Forinden bevillingen påtegnes næringsbrevet, skal der til kommunen betales et gebyr på 750 kr.

Alkoholbevillingen bortfalder, hvis bevillingens gyldighedstid udløber, uden fornyelse finder sted, hvis selskabets næringsbrev bortfalder, eller hvis en af direktørerne eller bestyrelsesmedlemmerne umyndiggøres eller kommer under lavværgemål.

Er en alkoholbevilling bortfaldet, frataget eller frakendt, skal næringsbrevet straks indleveres til den myndighed, der har udfærdiget bevillingen, til slettelse af bevillingspåtegningen.

Ingen