Cirkulære om ligningsloven.

§ 32D er indsat ved lovbekendtgørelse nr. 191 af 31. maj 1968 og skal have virkning fra og med indkomståret 1970. Der er i henhold til den finansministeren i bestemmelsens stk. 2, 3. punktum, givne bemyndigelse udsendt bekendtgørelse af 10. juni 1969 vedrørende forskudsregistrering m.v. for 1970, jfr. også de udsendte vejledninger fra kildeskattedirektoratet af juni og oktober 1969 vedrørende forskudsregistrering for 1970.

Den nu foretagne ændring af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at ligningsarbejdet m.v. i forbindelse med dødsfald generelt tænkes henlagt til skatterådene. Som bestemmelsen tidligere var affattet, gjaldt finansministerens bemyndigelse ikke, når behandlingen af et dødsbo trak så længe ud, at der forekom en beskatningsperiode på et helt år. I så fald ændres boets skattepligtsforhold nemlig ikke i årets løb. Med de nye regler er der med hensyn til dødsboer givet finansministeren en mere generel bemyndigelse til at fastsætte reglerne om indgivelse af selvangivelse m.v., værdifastsættelse efter kildeskattelovens § 16, stk. 4, og 5, beregning af passivposter og afgivelse af forhåndsbesked efter kildeskattelovens § 33A.

Kilometertakster for befordring mellem hjem og arbejdsplads.

De af finansministeren i henhold til § 9C, stk. 2, fastsatte kilometertakster for opgørelsen af udgiften ved benyttelse af eget befordringsmiddel mellem hjem og arbejdsplads udgør for indkomståret 1969 og indtil videre følgende beløb

Automobil og motorcykel med sidevogn.................. 30 øre pr. km Kabinescooter og solomotorcykel ...................... 26 øre pr. km Cykel med hjælpemotor for de første 1.400 km ...................................... 20 øre pr. km Cykel med hjælpemotor udover 1.400 km ................ 15 øre pr. km Almindelig cykel...................................... 20 øre pr. km

og højst 280 kr. for et år.

Skattedepartementet, den 6. januar 1970.

Hans P. Gøtrik.

/N. Stissing Jensen.

Bilag 1.

Uddrag af lov om offentlig forsorg.

(Som ændret ved lov nr. 101 af 29. marts 1969, jfr. lovbekendtgørelse nr. 539 af 10. november 1969).

(Udelades her).

Bilag 2.

Uddrag af lov om vurdering af landets faste ejendomme.

(Lovbekendtgørelse nr. 441 af 22. august 1969).

(Udelades her).

Cirkulære om ligningsloven.

(Til de skattelignende myndigheder).

Hermed fremsendes eksemplarer af lovbekendtgørelse nr. 612 af 29. december 1969 om påligningen af indkomst- og formueskat til staten for indkomståret 1969. Lovbekendtgørelsen afløser lovbekendtgørelse nr. 424 af 19. december 1968.

I denne lovbekendtgørelse er indarbejdet de ændringer af ligningsloven, der er sket ved lov nr. 19 af 24. januar 1969, lov nr. 104 af 29. marts 1969, lov nr. 326 af 18. juni 1969 og lov nr. 544 af 10. december 1969, og den indeholder herefter de bestemmelser, der skal anvendes ved ligningen for indkomståret 1969.

Med hensyn til de ændringer, der er sket ved lovene af 24. januar 1969, og 29. marts 1969 henvises til skattedepartementets cirkulærer henholdsvis nr. 17 af 24. januar 1969 og nr. 73 af 15. april 1969. Der vil senere blive udsendt cirkulære vedrørende lov nr. 326 af 18. juni 1969, som indeholder ændringer som følge af den gennemførte lov om frigørelsesafgift, lov nr. 324 af 18. juni 1969.

Endvidere fremsendes lovbekendtgørelse nr. 610 af 17. december 1969 om påligningen af indkomst- og formueskat til staten. I denne lovbekendtgørelse, der indeholder de bestemmelser, der skal anvendes ved ligningen for indkomståret 1970 og senere indkomstår, er indarbejdet de ændringer af ligningsloven, der er en følge af kildeskattens ikrafttræden, og som får virkning fra og med indkomståret 1970. Det drejer sig om lov nr. 191 af 31. maj 1968 (ændringer som følge af kildeskattens ikrafttræden), lov nr. 121 af 29. marts 1969 (ændringer som følge af kildeskattens ikrafttræden) (beskatning af dødsboer), lov nr. 130 af 29. marts 1969 om ændring af lov nr. 191 af 31. maj 1968 samt ovennævnte lov nr. 544 af 10. december 1969. Med hensyn til disse ændringslove som følge af kildeskattens ikrafttræden henvises til skattedepartementets cirkulære nr. 259 af 18. december 1968 og cirkulære nr. 137 af 7. juli 1969. Det bemærkes dog, at de ændringer, der er gennemført ved lov nr. 121 af 29. marts 1969 (beskatning af dødsboer), vil blive behandlet i den endelige vejledning, der senere vil blive udsendt herom.

Den sidst vedtagne ændringslov, lov nr. 544 af 10. december 1969 indeholder i § 1 bestemmelser, der dels indfører nye regler, dels foretager ændringer i hidtidige regler, jfr. oversigten nedenfor. Bestemmelsen i § 2, der ændrer statsskattelovens § 43, stk. 2, 3 og 4, om oplysningspligt for skifteretterne og eksekutorer m.v., skal ses i sammenhæng med de nye regler for beskatning af dødsboer. Disse ændringer vil blive behandlet i den ovenfor nævnte vejledning om dødsbobeskatningen. Lovens ikrafttrædelsesbestemmelser indeholdes i § 3. Som hovedregel anvendes ændringerne ved opgørelse af den skattepligtige indtægt for indkomståret 1969 og senere indkomstår. Hvor dette ikke er tilfældet, vil der nedenfor under omtale af de enkelte bestemmelser blive gjort bemærkninger herom. I § 3, stk. 6, gives der finansministeren bemyndigelse til, hvor beskikkelsesperioden for skatterådsmedlemmer og stedfortrædere udløber med udgangen af 1969, at forlænge denne til 31. marts 1970. Dette skal ses på baggrund af en påtænkt ændring af opbygningen af den statslige skatteadministration og den omdeling af skattekredsene fra 1. april 1970, der er nødvendiggjort af de ændringer, der sker i den amtskommunale og kommunale inddeling af landet. Ændringslovens § 2 og § 3, stk. 6 er optrykt i slutningen af lovbekendtgørelse af 17. december 1969.

Oversigt over de nye regler og ændringer.

1) I § 7, litra i, om skattefrihed for invaliditetsbeløb og invaliditetsydelser m.v. er medtaget ydelser i henhold til § 70, stk. 1a, i lov om offentlig forsorg.

2) § 7A om bemyndigelse for finansministeren til nedsættelse af indkomstskatten af lotterigevinster m.v. er ophævet.

3) I § 8, stk. 2, ændres: "de årlige udskrivlingslove, jfr. §§ 16, 17 og 18 i lov nr. 127 af 31. marts 1960" til: "lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.".

4) I § 8 indsættes som stk. 3 en bestemmelse om fradrag i indkomsten for visse provisioner eller præmier for lån m.v.

5) § 14A, stk. 1, om forhøjelse af lejeværdien af bolig i egen ejendom.

6) § 32D om forskudsregistrering og mandtalslister m.v.

ad 1) til § 7, litra i.

Skattefriheden ifølge denne bestemmelse er nærmere omtalt i skattedepartementets cirkulærer af 19. december 1966 og 22. december 1967. Ved ændringsloven af 9. december 1968, jfr. skattedepartementets cirkulære af 27. december 1968 er skattefriheden for disse sociale ydelser udvidet til at omfatte ydelser i henhold til § 73 i lov om offentlig forsorg. Det drejer sig om ydelser, der udbetales til personer, der hjemme forsørger et barn, som har en fysisk eller psykisk lidelse, der medfører særlige udgifter ved forsørgelse. Ved en ændring af forsorgslovens § 70 er de ydelser af tilsvarende karakter, der kan udbetales personer under særforsorgen, udskilt til en særskilt bestemmelse i § 70, stk. 1 a (trykt som bilag 1 til dette cirkulære). De her nævnte ydelser udbetales af den særforsorgsinstitution, som fører tilsyn med den pågældende, og hjælpen er betinget af, at institutionens anvisninger med hensyn til pasning m.v. følges.

ad 2) til § 7A.

Efter den hidtidige bestemmelse i § 7A var finansministeren bemyndiget til at nedsætte indkomstskatten af gevinster ved lotterier, totalisatorspil m.v. Bestemmelsens betydning var efterhånden blevet meget begrænset, idet de fleste af de omhandlede gevinster med tiden er fritaget for almindelig indkomstskat, og bestemmelsen har derfor i de seneste år stort set kun været anvendt på gevinster fra udlandet samt totalisatorgevinster. Hertil kommer, at den måde, bestemmelsen har været praktiseret på, nøje var knyttet til den nu ophævede skattefradragsregel (nedsættelse af skatten til ligevægtsskat), hvorfor den efter skattefradragsreglens afskaffelse har været uden betydning.

ad 3) til § 8, stk. 2.

Den stedfundne ændring er af redaktionel karakter og skyldes, at reglerne om beskatningen af de i bestemmelsen nævnte foreninger ikke mere findes i udskrivningsloven, men i selskabsskatteloven.

ad 4) til § 8, stk. 3.

Ved denne regel, der er ny, lovfæstes en fradragsret for visse udgifter, som har forbindelse med sådanne former for låntagning, som særligt erhvervslivet benytter sig af ved dets finansiering. Det er dog ikke en betingelse, at finansieringsudgiften er afholdt af hensyn til skatteyderens erhvervsvirksomhed.

Det har været hensigten med bestemmelsen at sidestille disse ydelser med renteudgifter, som kan fradrages efter statsskattelovens § 6, litra e. Efter lovbestemmelsen omfatter fradragsretten derfor alene løbende præmier m.v. for lån, som den skattepligtige optager, samt løbende præmier for kaution for hans gæld. Fradragsretten omfatter endvidere løbende garantiprovisioner m.v. for sikring af den skattepligtiges tilgodehavender.

Drejer det sig om mellemværender af meget kort løbetid, er fradragsretten dog ikke afgrænset efter, om præmien o.s.v. er løbende eller ej. Efter litra c kan stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for mellemværender af den art, der er omhandlet i litra a og b, fradrages ved indkomstopgørelsen, såfremt løbetiden er under 2 år.

Det skal endelig oplyses, at det ikke med den nævnte bestemmelse har været hensigten at beskære retten til at fradrage finansieringsudgifter, der har været fradragsberettigede efter de hidtil gældende regler.

ad 5) til § 14A, stk. 1.

Ved lov nr. 104 af 29. marts 1969 blev lejeværdien for ejendomme, der kun indeholder een selvstændig lejlighed, som tjener til bolig for ejeren, forhøjet fra 2,75 pct. for skatteåret 1969-70 til 3 pct. for indkomståret 1969 af ejendomsværdien ved 13. almindelige vurdering eller en senere vurdering inden 14. almindelige vurdering. Ved lov nr. 191 af 31. maj 1968 er lejeværdien for indkomståret 1970 for disse ejendomme fastsat til 3,25 pct. af ejendomsværdien ved 13. almindelige vurdering eller en senere vurdering inden 14. almindelige vurdering. Disse bestemmelser er gentaget i nærværende paragraf i ændringsloven sammenholdt med dennes § 3, stk. 2; men herudover bestemmes det, at lejeværdien for indkomstårene 1969 og 1970 for ejendomme, der ikke er vurderet før 14. almindelige vurdering eller som siden sidste vurdering før 14. almindelige vurdering er ombygget for mere end 25.000 kr., skal fastsættes til henholdsvis 2 pct. og 2,25 pct. af ejendomsværdien ved 14. almindelige vurdering eller en senere vurdering, der er foretaget forud for det pågældende kalenderår.

Lejeværdien af stuehuse med tilhørende grund og have har hidtil været ansat efter et skøn over, hvad huset kunne udlejes for. Ved 14. almindelige vurdering er der for landbrugsejendomme m.v. sket en fordeling af ejendomsværdien og grundværdien på henholdsvis stuehus med tilhørende grund og have og på den øvrige ejendom, jfr. lovbekendtgørelse nr. 441 af 22. august 1969, § 33, stk. 4 (trykt som bilag 2 til dette cirkulære). Det er herefter bestemt, at lejeværdien for disse stuehuse for indkomstårene 1969 og 1970 skal fastsættes til henholdsvis 2 pct. og 2,25 pct. af den del af ejendomsværdien, som er henført til stuehuset m.v. Det bemærkes, at det i ligningslovens § 14A, stk. 2, omhandlede standardfradrag for vedligeholdelsesudgifter ikke er anvendelig på landbrugets stuehuse. Vedligeholdelsesudgifter for disse bygninger fradrages som hidtil efter den almindelige regel i statsskattelovens § 6e.

For eenfamiliehuse - herunder også de ovenfor nævnte stuehuse - hvor en væsentlig del anvendes ved ejerens erhvervsvirksomhed, fastsættes lejeværdien af den del, der benyttes til beboelse, som hidtil efter et skøn. Det samme gælder lejeværdien for ejerlejligheder.

ad 6) til § 32D.

Ingen