Cirkulære om ændring af loven om investeringsfonds.

Cirkulære om ændring af loven om investeringsfonds.

(Til de skattelignende myndigheder).

Hermed følger eksemplarer af lovbekendtgørelse nr.590 af 12.december 1969 om investeringsfonds (investeringsfondsloven). Bekendtgørelsen afløser lovbekendtgørelse nr. 261 af 26. juni 1968.

I lovbekendtgørelsen er indarbejdet de ændringer i investeringsfondsloven, der er gennemført ved lov nr. 37 af 20. februar 1969, lov nr. 126 af 29. marts 1969 (ændringer som følge af kildeskattens ikrafttræden) og lov nr. 518 af 28. november 1969.

Med hensyn til den ved loven af 20. februar 1969 gennemførte ændring, der er af redaktionel karakter, henvises til skattedepartementets cirkulære nr. 34 af samme dato. De ændringer, der er gennemført ved loven af 29. marts 1969, tilpasser investeringsfondsloven til kildeskatteloven og træder i kraft den 1. januar 1970. De ændringer, der er gennemført ved loven af 28. november 1969, er en følge af de i lov af samme dato givne nye bestemmelser i afskrivningsloven.

------

Det drejer sig om følgende ændringer

1. En ny regel i § 3, stk. 6, bestemmer, at en skattepligtig, der er sambeskattet med sin ægtefælle og ligesom denne driver selvstændig erhvervsvirksomhed, ikke kan anvende sine investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på aktiver, som er overført fra ægtefællens erhvervsvirksomhed til anvendelse i den skattepligtiges egen erhvervsvirksomhed. Reglen må ses i sammenhæng med bestemmelsen i kildeskattelovens § 26A, hvorefter den, der på denne måde overtager et aktiv fra sin ægtefælle, afskrivningsmæssigt og med hensyn til beskatning ved salg m.v. stilles, som om den pågældende selv havde anskaffet aktivet til de tidspunkter og beløb, hvortil det i sin tid blev anskaffet. Der anses således ikke ved overtagelsen af aktivet fra ægtefællen at foreligge en sådan erhvervelse, son kan sidestilles med en anskaffelse i investeringsfondslovens forstand.

2. Efter den nye affattelse af § 5, stk. 2, skal en "konto for investeringsfond" under kildeskatteordningen ud over de oplysninger, der kræves efter de gældende regler, også indeholde påtegning om skatteyderens personnummer. Den tidligere bestemmelse i § 5, stk. 2, 2. pkt., om kontoens eventuelle oprettelse på en med den skattepligtige sambeskattet persons navn er ophævet, idet den gifte kvinde efter kildeskattelovens § 4, stk. 2, ansættes særskilt til skat af indkomsten af den erhvervsvirksomhed, hvis overskud danner grundlag for henlæggelsen.

3. Bestemmelsen i § 10, stk. 1, om efterbeskatning af ubenyttede henlæggelser i tilfælde af den skattepligtiges død eller konkurs er bragt i overensstemmelse med kildeskattelovens bestemmelser om særskilt beskatning hos hustruen bl.a. af hendes indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Medens efterbeskatningen hidtil normalt skulle foretages hos manden som den skattepligtige hovedperson, også når henlæggelsen var foretaget i en af hustruen drevet virksomhed, skal efterbeskatningen af hustruens ubenyttede henlæggelser under kildeskatteordningen foretages hos hende selv. Det samme vil gælde i de i § 10, stk. 2, omhandlede tilfælde.

4. Ved ændring af § 10, stk. 2, er den renteberegning, der skal foretages, hvor ubenyttede henlæggelser efterbeskattes som følge af erhvervsophør m.v., for så vidt angår personer, blevet knyttet til indkomståret, således at efterbetalingsbeløbet forrentes fra udgangen af det indkomstår, efterbetalingen vedrører. For skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal renten fortsat beregnes fra udgangen af det pågældende skatteår.

5. Den gennemførte ændring af § 10, stk. 4, udvider adgangen til at tillade overtagelse af en af en afdød person foretaget henlæggelse til også at omfatte tilfælde, hvor dødsboet efter den afdøde skiftes og overtages af den efterlevende ægtefælle eller en anden arving som eneste arving. Henlæggelsen overtages på de for afdøde gældende betingelser, hvilket bl.a. betyder, at en eventuel efterbeskatning efter lovens § 10, stk. 1, eller stk. 2, i anledning af arvingens død eller erhvervsophør m.v. beregnes på grundlag af afdødes skattepligtige indkomst for henlæggelsesåret.

6. Bestemmelsen i § 18A skal som andre af de nævnte ændringer ses i sammenhæng med kildeskattelovens bestemmelser om særskilt beskatning hos hustruen af hendes indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Under kildeskatteordningen kan den ene ægtefælles henlæggelser ikke - som de har kunnet efter de har kunnet efter de hidtil gældende regler - anvendes til forlods afskrivning i en af den anden ægtefælle drevet virksomhed. Dette gælder dog kun ubetinget henlæggelser, der foretages i indkomståret 1970 eller senere, idet § 18A giver sambeskattede ægtefæller ret til i fællesskab at bestemme, at en henlæggelse, som er foretaget af en af ægtefællerne forud for indkomståret 1970, anvendes i den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed. Sådan ret foreligger dog ikke, når der i anledning af erhvervsophør m.v. skal ske efterbeskatning af henlæggelsen efter lovens § 10, stk. 1, eller stk. 2.

En henlæggelse, der er foretaget af sambeskattede ægtefæller forud for indkomståret 1970, anses efter paragraffens 1. punktum for at være foretaget af den af ægtefællerne, til hvis erhvervsvirksomhed henlæggelsen kan henføres efter lovens § 4, stk. 1, det vil sige den virksomhed, hvis overskud er lagt til grund ved beregningen af henlæggelsen.

7. § 3, stk. 3, er omformuleret under hensyn til, at reglerne om forskudsafskrivning på visse anskaffelser af maskiner m.v. og bygninger, som hidtil har været givet med hjemmel i tekstanmærkning til finansloven, nu er indarbejdet i afskrivningsloven. Det præciseres herefter generelt i paragraffen, at investeringsfondshenlæggelser ikke kan benyttes til forlods afskrivning på den aftalte eller beregnede anskaffelsessum for aktiver, der ikke er leveret eller fuldført. Der kan altså ikke foretages forlods afskrivning efter investeringsfondsloven, blot fordi der er indgået en kontrakt, som giver ret til forskudsafskrivning efter afskrivningslovens regler. Bestemmelsen svarer i det hele til de hidtil gældende regler.

8. Ændringen af § 4, stk. 2, må ligeledes ses i sammenhæng med optagelsen i afskrivningsloven af bestemmelserne om forskudsafskrivning på visse maskiner m.v. og bygninger. Ændringen svarer helt til bestemmelsen i § 10 i finansministeriets bekendtgørelse nr. 150 af 10. april 1969.

Skattedepartementet, den 2. januar 1970.

Hans P. Gøtrik.

/N. Stissing Jensen.

Ingen