Meddelelse om kvalifikationskrav til nye lærere,som skal varetage undervisningen på kursus til handelsmedhjælpereksamen og de statskontrollerede fagprøver(* 1) (Til samtlige handelsskoler)
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Bilag 5
Meddelelse om kvalifikationskrav til nye lærere,som skal varetage undervisningen på kursus til handelsmedhjælpereksamen og de statskontrollerede fagprøver(* 1)
(Til samtlige handelsskoler)
Direktoratet meddeler herved, at nyansatte lærere, som fra den 1. august 1969 og senere skal varetage undervisningen på de ovennævnte kurser, normalt skal opfylde de kvalifikationskrav, der fremgår af vedlagte 5 bilag.
Samtlige fag, som er nævnt i bekendtgørelse nr. 280 af 22. juni 1967 om handelsmedhjælpereksamen og i bekendtgørelse nr. 395 af 10. oktober 1967 om handelsskolernes statskontrollerede fagprøver, er i bilagene inddelt i 5 faggrupper. Nye læreres adgang til at undervise inden for flere faggrupper afhænger af de pågældende kvalifikationer i form af beståede handelsfaglærereksaminer og øvrige kvalifikationer, f.eks. 3-sproglig korrespondenteksamen, lærereksamen eller højere handelseksamen.
Det fremhæves, at der ved kvalifikationskravenes fastsættelse er taget vidtgående hensyn til sikring af den for tilrettelæggelsen af skolens undervisning nødvendige smidighed, og at der derfor inden for de hermed angivne rammer fortsat påhviler skolens pædagogiske ledelse ansvar for fastlæggelse af fagfordelingen blandt skolens lærerkræfter i overensstemmelse med den enkelte læreres særlige faglige og pædagogiske kvalifikationer.
I overensstemmelse med det tidligere af direktoratet fremhævede princip, skal man understrege betydningen af, at den enkelte lærers hovedbeskæftigelse søges holdt inden for en begrænset fagrække.
Såfremt en ny lærer ikke fuldt ud opfylder de med denne skrivelse fastsatte kvalifikationskrav må vedkommende skole senest 2 måneder før undervisningens påbegyndelse fremsende dispensationsansøgning med angivelse af de vilkår, hvorpå dispensationen søges meddelt. For de nye lærere, der skal påbegynde undervisning til august 1969 skal eventuelle ansøgninger fremsendes snarest muligt og senest 15. juli 1969.
O.I. Mikkelsen.
/ Erik Dam Jensen,
insp.
(* 1) Meddelelsen er bortfaldet. Regler om kvalifikationer for lærere
ved erhvervsskolerne findes nu i Bekendtgørelse om
lærerkvalifikationer i erhvervsuddannelserne og Bekendtgørelse om de
erhvervsgymnasiale uddannelser