Legislator Case Law & Legislation
C19691834609 DK

Finansministeriets bekendtgørelse fa 17.12.1969 vedrørende opkrævning af skatter mv. efter kildeskatteloven

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1969 18346 Historic

Finansministeriets bekendtgørelse fa 17.12.1969 vedrørende opkrævning af skatter mv. efter kildeskatteloven

Finansministeren har ved bekendtgørelse af 17/12 1969 (se vedlagte bilag) bemyndiget kildeskattedirektoratet til at indrømme en skattepligtig den i kildeskattelovens § 89 omhandlede midlertidig fritagelse for betaling af A-skat eller b-skat. Kildeskattedirektoratet kan bemyndige kommunerne til efter direktoratets nærmere anvisninger at indrømme sådan fritagelse.

I henhold hertil bemyndiges kommunerne til at indrømme den i kildeskattelovens § 89 omhandlede midlertidige fritagelse for betaling af B-skat.

En sådan henstand kan kun indrømmes, hvor forholdene i ganske særlig grad taler derfor, og kun hvor ønsket om henstand ikke kan tilgodeses ved en ændring af forskudsgrundlaget.

Henstand må kun indrømmes på betingelse af, at der, for den tid henstanden omfatter, svares sædvanlig morarente med 1/2% pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Henstanden skal altid være tidsbestemt, og skatteyderen skal underrettes om, at den bortfalder

1. ved slutopgørelsen for det pågældende indkomstår,

2. ved ændring af forskudsgrundlaget for det pågældende indkomstår, uanset om ændringen vedrører de rater, der er ydet henstand med,

3. ved skattepligtens ophør samt

4. ved væsenltig ændring i de forhold, som blev lagt til grund for indrømmelse af henstanden.

Klage over hel eller delvis nægtelse af henstand kan af skatteyderen indbringes for kildeskattedirektoratet.

Det bemærkes, at der ikke kan indrømmes en skattepligtig henstand med betaling af A-skat.

Der vil senere blive udsendt KD-meddelelse vedrørende de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen samt om ændring af reglene for restanceinddrivelse ved lønindeholdelse efter kildeskattelovens ikrafttræden.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →