Indeholdelse af A-skat (kildeskat) uden anvendelse af skattekort
Statutory Text (1 Articles)
Indeholdelse af A-skat (kildeskat) uden anvendelse af skattekort
Hjemmel
I medfør af kildeskattelovens § 48 A er det i finansministeriets bekendtgørelse af 21. november 1969 fastsat, at indeholdelse af foreløbig skat uden anvendelse af skattekort kan ske i de dagpengeydelser, som er A-indkomst i henhold itl finansministeriets bekendtgørelse af 28. marts 1969.
Det drejer sig om
1) Arbejdsløshedsunderstøttelse samt strejke- og lockoutgodtgørelser, der ydes som dagpenge,
2) kursusgodtgørelser, jf. bekendtgørelsens § 1, nr. 5,
3) sygesikringsdagpenge, jf. bekendtgørelsens § 1, nr. 6 a,
4) dagpenge, der ydes kvinder, som erstatning for mistet arbejdsfortjeneste ved fravær fra arbejde på grund af svangerskab og fødsel, jf. bekendtgørelsens § 1, nr. 6 b,
5) dagpenge, der ydes lønarbejdere, i medfør af den lovpligtige ulykkesforsikring, jf. bekendtgørelsens § 1, nr. 6 c,
6) dagpenge efter loven om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.
Skala
Den skat, der tilbagebetales i de nævnte dagpengeydelser, beregnes efter følgende satser
Ydelse pr. dag Skattetræk 0,00 kr. - 40,00 kr. 0 kr. 40,01 kr. - 45,00 kr. 5 kr. 45,01 kr. - 50,00 kr. 6 kr. 50,01 kr. - 55,00 kr. 7 kr. 55,01 kr. - 60,00 kr. 8 kr. 60,01 kr. - 65,00 kr. 9 kr. 65,01 kr. - 70,00 kr. 10 kr. 70,01 kr. - 75,00 kr. 11 kr. 75,01 kr. - 80,00 kr. 12 kr. 80,01 kr. - 85,00 kr. 14 kr. 85,01 kr. - 90,00 kr. 16 kr. 90,01 kr. - 95,00 kr. 18 kr. 95,01 kr. - 100,00 kr. 20 kr. 100,01 kr. - 110,00 kr. 24 kr. 110,01 kr. - 120,00 kr. 28 kr. 120,01 kr. - 130,00 kr. 32 kr. 130,01 kr. - 140,00 kr. 37 kr. 140,01 kr. - 150,00 kr. 42 kr. 150,01 kr. - 160,00 kr. 47 kr. 160,01 kr. - 170,00 kr. 53 kr. 170,01 kr. - 180,00 kr. 59 kr. 180,01 kr. - og derover 65 kr.
Frikort
Foreviser en skattepligtig frikort, skal dette dog tages i betragtning, når skattetræk kan undlades i henhold itl frikortet. I så fald må den indeholdelsespligtige følge de almindelige regler for anvendelse af frikort.
Øvrige regler
Anvendelsen af ovennævnte tabel ved beregning af skattetrækket medfører ingen indskrænkning i den udbetalingspligtiges pligt til i øvrigt at følge de almindelige regler for indeholdelse af A-skat. Det gælder således pligten til at sikre sig indkomstmodtagerens identitet og foretage motering om den pågældendes navn, adresse og personnummer. Der må endvidere gives meddelelse til skatteyderen om indeholdelsen, se nærmere herom i den almindelige vejledning for arbejdsgivere og andre, der skal tilbageholde kildeskat.
Redegørelsesblanketter
Der er udarbejdet særlige redegørelsesblanketter til anvendelse ved skattetræk i dagpengeydelser. Blanketterne er grønne og ellers udformet som de almindelige redegørelsesblanketter. De findes i 2 udgaver til henholdsvis kvartals- og månedsredegørelse. Blankettens kolonner for til- og fratrædelsesdato kan benyttes efter de sædvanlige regler, men det accepteres, at der ses bort fra disse noteringer, hvis antal dage med ret til dagpengeydelse i stedet anføres i kolonne 8 som »løsarbejdsdage«.
De omtalte særlige redegørelsesblanketter fordeles fra kildeskattedirektoratet. Det forudsættes dog, at de centrale organer for arbejdsløshedskasser og sygekasser m.v. medvirker ved fordelingen af blanketter til de enkelte kasser/afdelinger.
Redegørelse på maskinelt læsbart medium
Afgives redegørelse på maskinelt læsbart medium, jf. den særlige vejledning herom, må koden for tantieme m.v. (TANTMMKOD) i detailindividet (nr. 2012) indsættes med værdien 2.