Legislator Case Law & Legislation
C19691301345 DK

Arbejds- og hygiejneregulativ vedrørende udtagning og behandling af ornesæd samt inseminering

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Regulativ 1969 13013 Historic

Arbejds- og hygiejneregulativ vedrørende udtagning og behandling af ornesæd samt inseminering

Med henvisning til § 9 i landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 1969 om kunstig sædoverføring på svin fastsættes følgende bestemmelser vedrørende udtagning og behandling af ornesæd samt inseminering

Sædopsamling.

Der skal anvendes renset og steriliseret skede, tragt og opsamlingsbeholder til hver enkelt orne og sædens opsamling skal i det hele foretages under iagttagelse af god hygiejne.

Sædens bedømmelse og behandling.

Sædens bedømmelse og behandling skal altid foretages på hygiejnisk forsvarlig måde og foregå i sædlaboratoriet eller i andre lokaler, som er forbeholdt sædens videre behandling.

Personalet fra ornestalden har kun adgang til laboratoriet og tilsvarende lokaler efter fjernelse af det overtrækstøj og den fodbeklædning, som har været anvendt i stalden.

Transport eller forsendelse af sæd skal foregå i ren emballage.

Insemineringen.

Det til inseminering nødvendige instrumentarium m.v. skal transporteres hygiejnisk forsvarligt.

Under arbejdet i stalden skal inseminøren være iført støvler af gummi eller tilsvarende materiale samt kittel eller forklæde af gummilærred, plast el. lign..

Instrumenter, der anvendes til inseminering skal rengøres og desinficeres efter hver inseminering, og inseminering skal i det hele udføres under iagttagelse af god hygiejne.

Ethvert hundyr, der insemineres med sæd fra stationens orner, skal mærkes i venstre øre (ved øreklip, tatovering eller anden synlig mærkning).

Efter insemineringen udleveres til hundyrets ejer eller til dennes repræsentant et kort, hvorpå inseminøren har anført ejerens navn og adresse, ornens nummer, hundyrets nummer samt dato og årstal for insemineringen.

På kortet, som stilles til rådighed af Landsudvalget for Svineavlens Ledelse, skal hundyrets ejer anføre faringsdato, antallet af fødte grise (levende - og dødfødte) samt oplysninger om evt. misdannede grise, hvorefter det indsendes til Landsudvalgets stedlige repræsentant.

Der skal føres kartotek (eller lister) over hvert enkelt hundyr, der er insemineret, med angivelse af ornens nummer, hundyrets nummer, insemineringsdato samt ejerens navn og adresse.

Forinden en stald forlades, skal hænder, arme, overtræksbeklædning og gummistøvler være rengjorte ved afvaskning.

Registrering.

I den udstrækning det ønskes af virksomhedens ledelse, skal det inseminerende personale foretage en registrering og analyse af det udførte arbejde og de opnåede resultater. Denne registrering kan bl.a. omfatte en opgørelse vedrørende ornernes funktion, en beregning af de månedlige omløber- (ikke omløber) procenter, af de opnåede drægtighedsprocenter, af antal fødte grise og af forhold, der har betydning i arvelighedsmæssig henseende.

Chr. Werdelin

/ E. H. Autrup

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →