Skrivelse om bortfald af særlige honorarordninger, særskilt vederlæggelse for medvirken ved kirkelige handlinger m.v. og andre spørgsmål i forbindelse med klassificering af tjenestemandsstillinger som kordegn og kirketjener.

Skrivelse om bortfald af særlige honorarordninger, særskilt vederlæggelse for medvirken ved kirkelige handlinger m.v. og andre spørgsmål i forbindelse med klassificering af tjenestemandsstillinger som kordegn og kirketjener.

Efter at arbejdet med klassificering af tjenestemandsstillingerne som kirketjener og kordegn i det ved lov af 18. juni 1969 om tjenestemandslønninger m.m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken fra den 1. juli 1969 indførte lønrammesystem nu er afsluttet, vil der i løbet af nogen tid af ministeriet bliver fremsendt meddelelse om, til hvilken lønramme den enkelte tjenestemand er henført. Der vil samtidig blive givet meddelelse om tjenestemandens indplacering i den pågældende lønramme, og om beregningen af den tjenestemanden herefter tilkommende lønning fra den 1. juli 1969 at regne. Meddelelsen vil derimod ikke indeholde beregning af lønreguleringer, der har virkning efter nævnte dato. Man skal henstille, at stiftsøvrigheden yder menighedsrådene fornødne bistand hermed.

Der bør snarest muligt efter modtagelsen af ovennævnte meddelelse foretages lønregulering og fornøden efterbetaling af lønstigninger fra den 1. juli 1969 at regne. Efterbetalingen bør under alle omstændigheder have fundet sted inden den 1. januar 1970.

Ved bestemmelsen i § 18 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken er det fastsat, at der for varetagelse af sådanne hverv, der må betragtes som led i tjenestemandsstillingen, kun kan ydes sådan løn og andre ydelser, som er fastsat i medfør af loven.

I henhold hertil fastsættes det herved, at kirketjenere og kordegne fra den 1. april 1970 at regne i intet tilfælde er berettiget til at modtage vederlag for medvirken ved kirkelige handlinger, og altså ejheller ved kirkelige handlinger for personer, der ikke har bopæl i sognet (kommunen). Særskilt vederlag vil efter nævnte dato heller ikke kunne ydes for medvirken ved særlige gudstjenester. som eksempel på sådanne særlige gudstjenester kan nævnes de grønlandske og ungarnske gudstjenester samt gudstjenester for hørehæmmende.

I overensstemmelse hermed er klassificeringen foretaget på grundlag af det samlede antal kirkelige handlinger, som er angivet på de til brug ved klassificeringer udfyldte spørgeskemaer, og altså uden hensyntagen til, i hvilket omfang de angivne kirkelige handlinger måtte være udført for personer, der ikke har bopæl i kommunen eller tilknytning til kirken, og således efter de hidtil gældende regler berettigede kirkebetjeningen til særskilt vederlag.

Ved indplaceringerne er der endvidere taget hensyn til forskellige andre almindeligt forekommende omstændigheder, jfr. nedenfor. Hvor der derimod efter menighedsrådets ønske er indlagt et særligt indhold i stillingen, der adskiller sig fra det generelle stillingsindhold, vil det til stillingen henlagte nye stillingsindhold blive anført i lønberegningen, og der vil blive givet anvisning med hensyn til bortfald af eventuelt hidtidigt udbetalt særskilt honorar herfor.

For kordegnenes vedkommende er medvirken ved udsyngning af lig, hvor tradition herfor foreligger, og hvor denne tradition videreføres efter menighedsrådets beslutning, inddraget under kordegnestillingens generelle stillingsindhold, og særskilt honorar for denne medvirken må herefter ikke efter 1. april 1970 modtages af kordegnene.

Kirketjenernes tjenstlige forpligtelser er generelt udvidet til at omfatte renholdelse af og tilsyn med alle til kirken hørende lokaler, herunder eventuelle kontorer for præst og kordegn, konfirmandlokaler, møde- og samlingslokaler, udenomssrum m.v. Denne forpligtelse kan ikke udstrækkes til lokaler tilhørende menighedssamfund, kirkefondet eller andre kirkelige organisationer. Der vil heller ikke kunne pålægges kirketjenerne tjenesteforpligtelser med hensyn til præsteboligerne og lokaler heri eller med hensyn til lokaler, over hvilke kirken kun har delvis brugsret. Hidtil udbetalte honorarer for renholdelse af og tilsyn med lokaler, som efter foranstående fremtidig henhører under kirketjenernes tjenestepligter, bortfalder fra den 31. marts 1970 at regne. Efter den anledning, oplysninger på de indsendte spørgeskemaer giver, skal man bemærke, at vagttjeneste i kirkerne, hovedrengøring af kirken, bordopstilling m.v. i forbindelse med konfirmandforberedelse, pasning af kirkeure og klokker ikke kan særskilt vederlægges.

Såfremt kirkefunktionæren som følge af bortfald af honorarer af den omhandlede art går ned i samlet indtægt ved indplaceringen i det nye lønsystem, vil spørgsmålet om ydelse af et personligt tillæg kunne optages til overvejelse. Andragende herom må indsendes hertil med nøje specifikation af hidtidig indtægt.

Det forudsættes, at det ændrede stillingsindhold vil kunne varetages indenfor en normal arbejdsuge. Hvor denne forudsætning ikke holder stik, bør der - efter indhentet tilslutning fra den myndighed, der stadfæster ordningen af kirkebetjeningens forhold - ydes den pågældende fornøden bistand.

Da klassificeringen af kordegnestillingerne har måttet foretages uanset uvished om den fremtidige registreringsordning, forbeholdes ændring af klassificeringen, når der opnås klarhed herom.

Der vil herfra overfor ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsen blive stillet forslag om ydelse af rådighedstillæg til kordegne og kirketjenere for forskudt arbejdstid. Det vil blive foreslået, at dette rådighedstillæg ydes med varierende beløb afpasset efter i hvilket omfang tjenesten udføres lørdag-søndage (helligdage) og efter kl. 18. Nærmere meddelelse herom vil senere fremkomme.

Hvilket herved meddeles til efterretning og videre bekendtgørelse for menighedsråd og præster ved kirker, ved hvilke der er tjenestemandsansatte kordegne og kirketjenere, samt for disse tjenestemænd.

P.M.V.

E.B.

J.Bengtsson

/K. Bagger

fm.

Til stiftsøvrighederne.

Ingen