Cirkulære om affattelse af tilbud vedrørende levering og istandsættelse af kirkeklokker m.v. (Til stiftsøvrighederne samt overtilsynene for kirkerne i København og på Frederiksberg).

Cirkulære om affattelse af tilbud vedrørende levering og istandsættelse af kirkeklokker m.v. (Til stiftsøvrighederne samt overtilsynene for kirkerne i København og på Frederiksberg).

Efter bestemmelsen i § 11, stk. 5, i bekendtgørelse af 23. september 1947 af lov om vedligeholdelse af kirker og kirkegårde m.v., jfr. § 20, stk. 2, i kgl. anordning af 11. april 1953 om vedligeholdelse af og tilsyn med kirkebygninger m. v., skal sager angående ændret ophængning af kirkeklokker, omstøbning af disse, anskaffelse af nye klokker eller lignende indgribende foranstaltninger altid forelægges ministeriet.

Da de erfaringer, der er indvundet efter udfærdigelsen af ministeriets cirkulære af 15. maj 1957 om affattelse af orgeltilbud m.v., har gjort det klart, at en tilsvarende fastlæggelse af retningslinjer for affattelse af tilbud vedrørende levering og istandsættelse af kirkeklokker m.v. ville være meget ønskelig, har ministeriets konsulent i sager angående kirkeklokker, organist Hans Nyholm i samarbejde med ministeriets tidligere konsulent i de nævnte sager, professor Aksel Andersen udarbejdet en betænkning vedrørende dette spørgsmål. På grundlag af denne betænkning, der har været forelagt de kgl. bygningsinspektører og nationalmuseet, fastsætter ministeriet herved følgende retningslinjer for affattelse af tilbud vedrørende levering og istandsættelse af kirkeklokker m.v.

I. Tilbud på levering af nye klokker.

Tilbudet, der skal være udformet som et specificeret pristilbud og betegnet som sådant, må indeholde nøjagtige oplysninger om følgende forhold og være ledsaget af det nedenfor omtalte materiale

1. Leverandørens, klokkestøberfirmaets og armaturfremstillerens navn og hjemsted.

2. Slagtone, diameter forneden, højde med og uden krone samt vægt (med eller uden knebelophæng).

Det må godtgøres, at der ved valg af størrelse, slagtone og ringekadence er taget hensyn til kirkens og klokketårnets størrelse og beliggenhed, til allerede værende klokker i kirken og til andre klokker inden for hørevidde.

Klokkerne skal normalt være oktavklokker med molterts og med nøjagtigt sammenfaldende prim- og slagtone.

Tonen må være rolig og klar, uden svævninger eller stød. Klangen må være af god musikalsk kvalitet, fuldttonende, med en til klokkens størrelse svarende styrke, og med efterklangstider svarende til klokkens diameter.

Klokkens afstemning skal for samtlige i det følgende nævnte partialtoners vedkommende ske i relation til tonerne i en i ligesvævende temperatur fastlagt halvtoneskala, normalt baseret på kammertonen a' med 440 hz. Klokkens overoktav skal være afstemt til absolut renhed, således at der ved kontroltonemåling foretaget ved 16(grd) C ved hjælp af justerede, indstillelige stemmegafler og/eller med »Strobotuner« eller andet tilsvarende elektrisk frekvensmåleapparat ingen målelige afvigelser findes fra den ønskede tone; for nedennævnte partialtoner tolereres følgende maksimale negative eller positive afvigelser fra absolut renhed, her opgivet i sekstendedele af tempereret halvtoneafstand

Underoktav: - 2, + 0,5 Primtone: - 1, + 0,5 Molterts: - 0, + 4 Kvint: - 2, + 5 Overkvint: - 1, + 2

Ved kontroltonemåling med stemmegafler regnes med en målenøjagtighed på +/- 1/32 halvtone; ved måling med »Strobotuner« med +/- 2 pct. Måleudstyr med ringere målenøjagtighed må ikke anvendes.

3. Klokkemalmens legering.

Alle ringeklokker skal være fremstillet af malm, der skal bestå af 78-80 pct. kobber og 20-22 pct. tin med en tolerance for andre bestanddele på 2 pct., dog højst 1 pct. bly.

Den færdigstøbte klokke må ikke udvise støbetekniske fejl som porøsiteter, revner, slaggehuller etc., så lidt som godset må være efterbehandlet ved hjælp af udspartlinger, overlodninger, svejsninger eller lignende.

Klokken må ikke inden første kontrolsyning overfladebehandles, bortset fra rensning efter støbningen ved sandskuring, slibning eller lignende. Såfremt anden aftale ikke foreligger, skal klokken ved afleveringen fremtræde med ren overflade, slebet eller sandskuret, (men ikke sandblæst), uden fernisering, broncering, oxydering eller lignende.

Afstemning af klokken må ske ved afdrejning eller afslibning på klokkens inderside, og skal udføres, så indgrebene ikke skæmmer klokkens udseende.

4. Kronens udformning.

Kronens hanke skal være placeret således, at de hver optager en forholdsmæssig andel af belastningen under alle faser af klokkens udsving under ringning.

I særlige tilfælde kan den klassiske hankekrone udelades eller erstattes med anden form for krone.

5. Udsmykninger og inskriptioner.

Hver enkelt klokke skal forsynes med en indskrift indeholdende den pågældende kirkes navn, støberens navn og støbeåret. Denne indskrift skal påstøbes klokken uden beregning.

Desuden bør der almindeligvis på klokken være en indskrift eller anden udsmykning, der kendetegner klokken som kirkeklokke.

Forslag til inskription, bilagt skriftprøve, og til udsmykning af klokken, bilagt tegning, må forelægges ministeriet til godkendelse.

6. Kneblens materiale, udformning og vægt samt knebelophængets udformning og materiale.

Kneblen skal normalt være smedet samt leveret og tilpasset klokken af den pågældende klokkestøber.

Knebellejets montering må ikke være synlig uden på klokken og bør være udformet således, at en afbalancering af klokken kan ske ved justering af lejet.

Anvendes fastspænding ved hjælp af bolte eller lignende ført gennem kronepladen, skal der gives absolut garanti for effektiv isolering og rustsikring.

Knebellejet må være udformet således, at det sikrer en varig styring af kneblens gang, og kneblen må sikres så effektivt som muligt mod nedstyrtning.

7. Klokkebommens form og materiale, beslagenes antal, form og udførelse, akslens form og dimension, lejernes art, dimensioner og fabrikat samt lejehusenes udformning, eventuel trækstang eller -hjul med tilhørende reb eller kæde og eventuelle lyd- eller vibrationsdæmpende foranstaltninger mellem knebel og knebelleje, mellem knebelophæng og klokke, mellem klokke og klokkebom og mellem lejer og klokkestol.

Klokkebommen skal normalt fremstilles af ligeåret, fejlfrit og tørt egetræ eller anden egnet træsort. I mange tilfælde, dog i reglen ikke ved ældre kirker, vil anvendelse af klokkebom af jern kunne tillades. Vuggebom må kun anvendes i helt specielle tilfælde og kun i forbindelse med balanceknebel.

Klokkens udsving under ringning skal, hvad enten slyngebom eller vuggebom anvendes, være mindst 70*grd.

Beslagene på en klokkebom af ikke-lamineret træ skal udformes således, at de tillader efterspænding på alle fire leder af klokkebommens tværsnit. Er klokkebommen af træ, skal der anvendes en gennemgående aksel af stål. Der kan anvendes sfæriske kugle- eller rullelejer med en beregnet levetid på mindst 10.000 timer eller andre lejetyper med tilsvarende holdbarhed, når de i øvrigt skønnes egnet i de enkelte tilfælde.

Kneblen skal ophænges på en sådan måde, f.eks. i læder, at direkte metallisk kontakt mellem denne og klokken undgås. - Når bommen er af jern, skal der isoleres med træ eller andet egnet materiale mellem klokke og klokkebom.

8. Den forhåndenværende eller i tilbudet inkluderede klokkestols eller klokkestabels konstruktion, materialer, dimensioner og placering, eventuelle nødvendige ændringer eller reparationer vedrørende den forhåndenværende klokkestol eller -stabel, klokkens (klokkernes) placering i klokkestolen eller klokkestablen, klokkestolens (-stablens) anbringelse på underlaget, eventuel lydisolering mellem klokkestolen og dens fundament, beskrivelse og opmåling af klokkerummet, klokkens (klokkernes) anbringelse i forhold til glamhuller, vægge, loft og gulv, eventuelle nødvendige ændringer i klokkerummets akustiske afskærmning.

Det må godtgøres, at der ved klokkens placering i klokkerummet og ved rummets akustiske afskærmning er taget sådanne forholdsregler, der befordrer klokkens velklang og (specielt i bymæssige områder) hindrer, at klokkeringning kan virke forstyrrende.

Tilbudet skal derhos være ledsaget af tegninger (format- og målestoksforhold efter Dansk Standard), udvisende samtlige de under punkterne 4, 6, 7 og 8 nævnte dele og deres anbringelse. Der skal endvidere medfølge styrkeberegninger for klokkebommen og levetidsberegninger for klokkebommens lejer (evt. ved henvisning til tidligere opgivelser), beregninger af de vertikale og horisontale kraftpåvirkninger, som klokkestolen skal optage under ringning, og beregning af klokkestolens styrke og stabilitet i relation hertil. Den nye klokkes og eventuelt allerede værende klokkers egensvingningstal må opgives. Disse oplysninger må være så udførlige, at kirkens arkitekt eller ingeniør herudfra kan disponere klokkestolens fundament samt beregne faren for resonans mellem tårnets og klokkernes svingningstider.

De foran omtalte oplysninger, tegninger og beregninger skal dog først tilvejebringes af tilbudsgiveren, når denne fra menighedsrådet (kirkekomiteen) har modtaget meddelelse om, at rådet (komiteen) har vedtaget at indstille tilbudet til godkendelse.

9. Rustbeskyttelse; imprægnering.

Alle dele af jern eller stål, der er udsat for rustangreb, skal varmgalvaniseres eller gives anden ligeså effektiv rustbeskyttelse. Alle dele af træ imprægneres på hensigtsmæssig måde.

10. Prisberegninger og specifikationer.

Prisen for den samlede leverance skal specificeres således

a. Klokkens pris pr. kg malmvægt og ialt.

b. Eventuel told og andre afgifter.

c. Pris for inskriptioner, relieffer eller anden ornamentering af klokken, som ikke omfattes af den under I, 5 nævnte inskribering.

d. Pris på klokkens armatur, bestående af knebel, bom, lejer etc.

e. Leverings- og montageudgifter, incl. klokkens transport til kirken, ophejsning og klargøring til brug. Ønsker leverandøren assistance under monteringsarbejdet af kirkens ringer eller af håndværkere, som skal betales af kirken, må omfanget af denne assistance præciseres i tilbudet.

f. Pris på eventuel klokkestol og/eller klokkestabel. Såfremt anvendelsen af en forhåndenværende klokkestol (-stabel) forudsætter, at der foretages ændring af denne, må det i tilbudet angives, hvilke dele af dette arbejde, herunder også eventuelle ændringer i klokkerum m.v., der er omfattet af tilbudet, og hvilke dele kirken må lade udføre ved egne håndværkere.

g. Pris på et eventuelt automatisk ringeanlæg, specificeret som anført nedenfor under IV.

h. Godtgørelse for eventuel overtagelse af kasserede klokker til omstøbning pr. kg malmvægt og i alt (anslået). Kasserede klokker kan kun overtages mod afgivelse af erklæring om, at de ikke vil blive videresolgt eller -givet som kirkeklokker.

11. Leveringen.

Tilbudet må indeholde angivelse af leveringstidspunktet, regnet fra dagen for tilbudets antagelse til dagen for anlæggets aflevering. Dagbøder for overskridelse af denne frist kan fastsættes. I tilfælde af, at eventuelle arbejder ved klokkestol (-stabel) eller i klokkerum, som skal udføres af kirkens egne håndværkere, nødvendigvis må være tilendebragt, forinden leverandørens arbejde på stedet kan påbegyndes, kan han betinge sig, at disse arbejder er afsluttet et nærmere fastsat antal dage inden det opgivne leveringstidspunkt.

Tilbudet må derhos indeholde en udtrykkelig anerkendelse af, at leverandøren bærer risikoen for hele leverancen, indtil der foreligger en tilfredsstillende godkendelsesattest, jfr. herom nedenfor i afsnit VII.

Jern- eller stålklokker, rørklokker eller elektroniske lydgivere, der efterligner klokkeklang, må ikke anskaffes til nogen kirke. Ej heller må gengivelse af klokkeringning eller klokkespil ved hjælp af grammofon, båndoptager eller lignende anvendes som erstatning for rigtige klokker.

Ministeriet træffer i hvert enkelt tilfælde - for ældre klokkers vedkommende i samråd med nationalmuseet - afgørelse om, hvorvidt en kasseret klokke kan afhændes til omstøbning, eller om den skal bevares som et historisk minde, der ophænges eller opstilles på et passende sted - så vidt muligt i eller ved kirken efter ministeriets bestemmelse.

II. Tilbud på svejsning, ændret ophængning og andre istandsættelsesarbejder vedrørende kirkeklokker og deres tilbehør.

Tilbud på istandsættelse af en kirkeklokke må ud over de under I nævnte oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af et tilbud på udførelse af et sådant arbejde, jfr. herved særlig punkterne 6-8, indeholde en udførlig, fagmæssig beskrivelse af klokkens oprindelse, tilstand og ophængning m.v. samt art og tilstand af armatur og klokkestol m.v. Beskrivelsen må i fornødent omfang være bilagt tegninger, opmålinger og fotografier, således at tingenes tilstand og de tilbudte arbejder klart og i enkeltheder kan bedømmes. Endelig må tilbudets prisberegninger være nøje specificerede. I øvrigt bemærkes,

at arbejder bestående i omstøbning, svejsning, ændret ophængning og lignende indgribende foranstaltninger ikke må bringes til udførelse, forinden nærmere forslag er godkendt af ministeriet. Såfremt en opstået skade kan tænkes hurtigt at forværres, eller ulykker kan befrygtes, må klokken midlertidigt tages ud af brug, indtil en nærmere undersøgelse kan finde sted.

at der ved gennemførelsen af et mere omfattende istandsættelsesarbejde bør søges bistand hos en kyndig arkitekt og eventuelt en anerkendt klokkesagkyndig.

at en ældre klokke med krone aldrig må drejes på grund af nedslidte slagsteder. En sådan klokke kan efter omstændighederne påsvejses ny malm i samme legering som klokkens. En slidt klokke kan dog være af så stor værdi, at påsvejsning af nyt metal eller andre væsentlige indgreb ikke bør foretages. I sådanne tilfælde bør klokken tages ud af brug og eventuelt erstattes af en ny.

at en klokke, som hidtil har hængt i lige bom, normalt ikke må ophænges i krumbom (vuggebom).

at udskiftede dele (knebler, bomme m.v.) ikke uden ministeriets tilladelse må fjernes fra kirken, men skal opbevares i klokketårnet eller et andet passende sted.

at omstøbning af ældre klokker normalt ikke må foretages. Ved »ældre klokker« forstås i denne forbindelse klokker, der er over 200 år gamle.

at omstøbning af yngre klokker kun tillades, hvis klokken af de sagkyndige anses for ikke at være af særlig historisk, kunstnerisk eller musikalsk interesse.

III. Tilbud på levering af klokkespil.

Ud over de under I omtalte oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af et tilbud på levering af et klokkespil, må et sådant tilbud indeholde nøjagtige oplysninger om følgende forhold

1. Klokkespillets disposition (klokkernes antal samt hver enkelt klokkes slagtone, diameter og vægt).

Vedrørende klokkespillets tonerenhed gælder, at afstemningen såvel mellem klokkerne indbyrdes som af den enkelte klokkes partialtoner skal ske efter de samme regler som foran under I, pkt. 2, for ringeklokker fastsat, dog at der kan være tale om en på forhånd fastlagt progressiv stigning af klokkernes overoktaver gennem spillets højeste oktaver, men i så fald aldrig for nogen klokkes vedkommende over + 10 pct. tempereret halvtoneafstand. Endvidere gælder for klokkespilsklokkernes partialtoner følgende afstemningstolerancer, her opgivet i hundrededele af tempereret halvtoneafstand

Underoktav: +/- 1 pct. Primtone: +/- 1 pct. Molterts: +/- 1 pct. Kvint: +/- 5 pct. Overkvint: +/- 1 pct.

Tonemåling af klokkespilsklokker må principielt ske med »Strobotuner« eller andet elektrisk måleudstyr med tilsvarende eller større målenøjagtighed.

2. Klokkernes knebler og deres ophæng.

Alle klokker skal være forsynet med styrede, friktionsfrit ophængte knebler.

3. Klokkestolen, som skal udføres af stål.

4. Det manuelle spils mekanik.

Spillemekanismen skal nøje beskrives og vises på tegninger, således at alle mål og konstruktioner fremgår tydeligt, ligesom der i enkeltheder skal gøres rede for materialerne.

Der må i mekanikken kun forekomme lodrette og vandrette træk.

5. Spillebordets udformning, disposition og placering.

Spillebordet skal udføres i overensstemmelse med de internationalt accepterede normer.

Korrespondancen mellem de enkelte klokker og spillebordets over- og undertaster skal vises.

Der skal medfølge en praktisk og rummelig nodestol samt en bænk, hvis sæde kan højdeindstilles trinløst.

6. Spillekabine.

Såfremt en spillekabine tilbydes, skal dens placering, indretning, elektriske oplysning og eventuelle opvarmning nærmere beskrives og vises på tegninger.

7. Det automatiske spils type og komponenter.

Spillemekanismen for det automatiske spil skal være let tilgængelig for udskiftning af bånd etc., og al installation af mekanik og/eller elektromekanik vedrørende det automatiske spil må nøje beskrives med opgivelse af konstruktioner, fabrikata og tekniske data.

Der må aldrig bores huller i klokkerne for gennemføring af elektriske ledninger.

Såfremt elektrisk aktiveret spillebord tilbydes, må dets type og funktion beskrives, alle mål opgives og dets anbringelse vises på tegninger.

8. Fortegnelse over de af klokkespillets klokker, der indgår i det automatiske spil.

9. Repertoireplan for det automatiske spil.

Tilbudets prisberegninger skal være nøje specificerede. Iøvrigt bemærkes, at planlæggelsen af et klokkespil bør ske under medvirken af en klokkespilssagkyndig, der er ansvarlig for spillets disposition som musikinstrument, og en kyndig arkitekt, hvem det påhviler at udarbejde nærmere forslag til klokkespillets anbringelse samt overslag over de samlede udgifter til klokkespillets anskaffelse og etablering.

IV. Tilbud på levering af elektriske ringeanlæg.

Tilbudet skal indeholde oplysning om

1. Klokkerne, ringemaskinerne skal betjene.

Oplysningerne om klokkerne må gives i samme omfang som krævet i afsnit II.

Såfremt der findes mangler eller fejl ved klokker, armaturer eller klokkestol (-stabel), må ringeanlægget ikke installeres før mangler og fejl er afhjulpet; tilbud herom, udarbejdet efter forskrifterne i afsnit II, må i så fald ledsage tilbudet om ringeanlæg.

2. Anlæggets fabrikat og tekniske data.

Komplet ledningsdiagram med angivelse af ledningsdimensioner samt oplysning om strømforbrug må medfølge.

3. Anlæggets anbringelse.

Tilbudet må være ledsaget af tegninger, der viser anbringelse af ringemaskiner og tilbehør. Monteringen skal kunne ske uden indgreb i gammelt mur- og træværk.

4. Automatisk styring.

Såfremt ringeanlægget ønskes styret automatisk over et kontaktapparat, må dette kunne afgive impulser, der muliggør udførelse af ringninger med de ønskede klokker til enhver tid og af enhver længde fra et halvt til fem (ti) minutters varighed, og således, at klokkerne ved samtidig ringning med flere klokker kan startes og stoppes successive, og endelig således, at den automatiske ringning kan udføres uden at falde sammen med eventuelle timeslag.

Det må oplyses, om kontaktapparatet styres af et selvstændigt urværk eller ved tilslutning til et forhåndenværende ur (tårnur). Findes der et tårnur i kirken, bør anlægget, medmindre særlige grunde taler derimod, styres af dette enten direkte eller ved synkronisering af anlæggets urværk med tårnuret.

Såfremt leverancen omfatter urværk, må dettes fabrikat og tekniske specifikationer, herunder gangnøjagtighed og gangreserve, oplyses.

5. Automatisk åbning og lukning af glamhullernes lemme eller jalousier.

Forslag med tilbud, tegninger og beskrivelse vedrørende installation af automatik til åbning og lukning af glamhullernes lemme eller jalousier må ligeledes medfølge.

6. Foranstaltninger til undgåelse af støj fra ringemaskiner, kædetræk, bedeslagshammer, motorskabe, aggregater til betjening af lemme og andet udstyr til de automatiske anlæg.

Støjlyde fra det startende eller fungerende anlæg må ikke kunne høres i kirkerummet eller i kirkens (klokketårnets) umiddelbare nærhed.

Ringeanlægget skal være indrettet således, at klokkerne ved svigtende strømforsyning kan ringes med hånden; de nødvendige dele hertil skal være indbefattet i leverancen.

Tilbudets prisberegninger må være nøje specificerede.

De foran under punkterne 1, 2, 3 og 5 nævnte oplysninger, ledningsdiagram og tegninger skal dog først tilvejebringes af tilbudsgiveren, når denne fra menighedsrådet (kirkekomiteen) har modtaget meddelelse om, at rådet (komiteen) har vedtaget at indstille tilbudet til godkendelse.

V. Betalingsbetingelser m.v.

Skal tilbudssummen erlægges i rater, må det af tilbudet fremgå, på hvilke tidspunkter og under hvilke betingelser de enkelte rater forfalder. En passende del af tilbudssummen bør i alle tilfælde henstå rentefrit som en garantisum, der forfalder til betaling senest 30 dage efter, at en tilfredsstillende godkendelsesattest, jfr. nedenfor under afsnit VII, foreligger.

Tages der i tilbudet forbehold om regulering af tilbudssummen som følge af omkostningsstigninger, må det i tilbudet nærmere præciseres, under hvilke omstændigheder sådanne forbehold er virksomme, og hvorledes påberåbte omkostningsstigninger skal dokumenteres.

Regulering af tilbudssummen som følge af stigning i materialepriser vil ikke kunne godtages, såfremt der ved tilbudets antagelse er udbetalt (mindst) 1/3 af tilbudssummen. Omkostningsstigninger, der er indtrådt efter udløbet af den fastsatte leveringstid, vil ikke kunne påberåbes.

I tilbud vedrørende levering af nye klokker bør det fastsættes, at den leverede klokkes faktiske vægt lægges til grund ved afregningen, dog at regulering kun finder sted for afvigelser på højst 5 pct. fra den i tilbudet opgivne vægt.

Med hensyn til godtgørelse for overtagelse af kasserede klokker bør det i tilbudet fastsættes, at afregning sker på basis af metalanalyse fra Statsprøveanstalten og kontrolvejning, foretaget af aut. vejer og måler, og således at der regnes med 5 pct. svind ved omstøbningen.

Aftale om ændring af et godkendt tilbud skal bekræftes skriftligt og forelægges ministeriet til godkendelse.

VI. Garanti.

Ethvert tilbud må indeholde en udtrykkelig garantierklæring.

Ved levering af nye klokker og ny klokkestol og ved udførelse af klokkeistandsættelser må der garanteres i mindst 10 år for det udførte arbejde og de anvendte materialer. Ved levering af klokkespil må der gives en tilsvarende garanti for klokkerne og disses armatur, for klokkestolen samt for alle dele af det mekaniske spil, medens der for alle dele af det automatiske spil og for et eventuelt elektrisk spillebord må garanteres i 5 år. Ved levering af elektriske ringeanlæg må der ligeledes gives en 5-årig garanti. For mekaniske tårnure må der gives 30 års garanti; for centralure 5 års garanti.

Garantiperioden løber fra det tidspunkt, hvor en tilfredsstillende godkendelsesattest foreligger, jfr. nedenfor i afsnit VII.

Inden for garantiperioden er leverandøren forpligtet til ufortøvet og uden udgift for kirken at afhjælpe enhver mangel eller defekt ved den pågældende leverance. Denne garantiforpligtelse bortfalder dog, hvis opståede defekter skyldes urigtig behandling, ydre vold eller andre lignende omstændigheder, som leverandøren ikke kan have ansvar for.

Såfremt leverandøren betinger sin garantiforpligtelse af, at der foretages regelmæssigt tilsyn i garantiperioden ved en af ham udsendt eller godkendt fagmand, må udgifterne ved foretagelse af dette tilsyn nærmere angives i tilbudet.

VII. Godkendelsesforretning.

Ethvert af de foran under I, III og IV nævnte arbejder samt enhver mere omfattende klokkeistandsættelse skal ved afleveringen synes og godkendes af en anerkendt og uvildig klokkesagkyndig. Ved afsyningen af klokkespil og større klokkeistandsættelser må desuden den projekterende (tilsynsførende) arkitekt medvirke. Når et klokkespil til manuel betjening skal afsynes, bør der envidere tilkaldes en uddannet klokkespiller (carilloneur).

Med hensyn til udpegning af en sagkyndig kontrollant og dennes virksomhed fastsættes herved følgende forskrifter

1. Udpegning af en sagkyndig kontrollant skal ske, senest når der er tilgået menighedsrådet (kirkekomiteen) meddelelse om ministeriets godkendelse af tilbudet.

2. Underretning om kontrollantens navn og adresse tilstilles leverandøren i forbindelse med meddelelse om ministeriets godkendelse af tilbudet. Samtlige sagens akter (approbationsskrivelse, konsulenterklæringer, tilbud, beskrivelse, tegninger, kontrakter og særlige aftaler) skal stilles til rådighed for kontrollanten, så snart han træder i funktion.

3. Kontrollanten skal, når arbejdet er påbegyndt, have uhindret adgang til i arbejdstiden på værksted eller i støberi at besigtige eller afprøve færdige eller under forarbejdning værende dele af leverancen. Alle besigtigelser og kontroltonemålinger skal foregå i nærværelse af leverandøren (klokkestøberen) eller dennes repræsentant.

4. Den afsluttende godkendelsesforretning skal finde sted snarest muligt og senest 14 dage efter, at arbejdet af leverandøren er erklæret for afsluttet.

Hvad specielt angår godkendelse af nye klokker (klokkespil) bemærkes,

at den første besigtigelse og kontroltonemåling af en ny klokke skal - såfremt kontrollanten skønner det fornødent - finde sted på støberiet inden klokkens afsendelse derfra; denne tonekontrol på støberiet bør som hovedregel ikke undlades, når det drejer sig om mere end to klokker i samme ensemble (til samme kirke).

at kontroltonemåling under alle omstændigheder skal finde sted, inden klokken anbringes i tårn eller klokkestabel,

at kontrollanten, inden kontroltonemåling foretages, skal have tilstillet klokkestøberens tonemålinger og øvrige specifikationer vedrørende den nystøbte klokke,

at attest fra et autoriseret laboratorium vedrørende indholdet af en malmprøve, som dokumenteres at være udtaget af den pågældende klokke, på forlangende skal tilstilles kontrollanten, og

at kontrollanten ligeledes er berettiget til at kræve sig forelagt en autoriseret vægtattest for klokken.

Ethvert tilbud må indeholde en udtrykkelig anerkendelse af, at leverandøren underkaster sig den af menighedsrådet udpegede kontrollants afgørelse af, hvorvidt arbejdet er udført i overensstemmelse med tilbudet, og at leverandøren, såfremt kontrollanten finder arbejdet mangelfuldt, skal være forpligtet til uden udgift for kirken at afhjælpe de ved afsyningen påviste mangler, samt til - om kontrollanten skønner det nødvendigt, at der afholdes en fornyet synsforretning efter manglernes afhjælpning - at afholde de hermed forbundne omkostninger, herunder udgifter til fornyet kontroltonemåling af en klokke, som leverandøren på grund af manglende tonerenhed eller manglende opfyldelse af andre i tilbudet angivne musikalske kvaliteter har måttet tage tilbage til yderligere afstemning eller eventuelt til omstøbning.

Når godkendelsesforretningen er afsluttet, må indberetning om det ved forretningen passerede indsendes til ministeriet tillige med et eksemplar af den af kontrollanten afgivne erklæring (godkendelsesattest).

Et antal eksemplarer af nærværende cirkulære vedlægges til omdeling til provstiudvalgene og kirkebestyrelserne.

Kirkeministeriet, den 15. juli 1969.

P.M.V.

E.B.

Arne Truelsen.

Ingen