Legislator Case Law & Legislation
C19691112510 DK

Cirkulærskrivelse om overførsel af visse sager fra justitsministeriets departement til direktoratet for fængselsvæsenet. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1969 11125 Historic

Cirkulærskrivelse om overførsel af visse sager fra justitsministeriets departement til direktoratet for fængselsvæsenet. (* 1)

Den 1. maj 1969 overføres behandlingen af de sager om fuldbyrdelse af kriminalretlige retsfølger, der hidtil har hørt under justitsministeriets departement (6. ekspeditionskontor), til direktoratet for fængselsvæsenet. Dette gælder dog ikke behandlingen af sager om fuldbyrdelse af afgørelser efter straffelovens § 70 vedrørende ophold på hospital for sindslidende eller inddragelse under åndssvageforsorg.

Nyordningen omfatter således navnlig følgende sager

1) sager om benådning for frihedsstraf og udsættelse med afsoning,

2) sager om eftergivelse, henstand med betaling og tilladelse til afdragsvis betaling af bøder,

3) sager om eftergivelse af konfiskationsbeløb og tvivlsspørgsmål vedrørende inddrivelse af konfiskations- og sagsomkostningsbeløb,

4) sager om hensættelse af personer under 18 år til afsoning af forvandlingsstraf for bøder,

5) sager om tilsigelse til afsoning,

6) sager om fyldbyrdelse af grønlandske kriminaldomme,

7) sager om samarbejde med de andre nordiske lande om fuldbyrdelse af straffedomme, og

8) sager om behandling af indsatte i forvaringsanstalterne og helbredelsesanstalten for drankere.

Fra den nævnte dato sendes de under pkt. 1-8 nævnte sager til direktoratet for fængselsvæsenet, Frederiksborggade 18, 1360 København K.

Dette gælder, uanset om behandlingen er påbegyndt i departementet.

Knud Thestrup

/Graulund Hansen

Til anklagemyndigheden, politiet, domstolene og overlægerne ved forvaringsanstalterne i Herstedvester og Horsens.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →