Retningslinier for måling og 'opklodsning' af træskibe
Statutory Text (2 Articles)
Retningslinier for måling og »opklodsning« af træskibe
Da de i de internationale skibsmålingsregler anførte begrænsninger for bundstokhøjder, spantedybder m.v. ikke er umiddelbart anvendelige for skibe bygget af træ, vil direktoratet derfor for sådanne skibe ved tonnagemålingen anvende følgende retningslinier
Såfremt dimensionerne af konstruktionselementer, der har betydning for opmåling til tonnage (spanter, bundstokke, stævne m.v.) forøges - eventuelt med »opklodsning« - med mere end 50 pct. udover, hvad der er angivet i de byggeregler, der er anvendt som grundlag for fartøjets dimensionering, vil de mål, der skal anvendes ved beregningen af tonnagen, blive taget, som om de pågældende materialedimensioner kun var forøget med 50 pct.
En »opklodsning« skal for at have betydning i tonnagemæssig henseende udføres efter følgende regler
I bund: Ved anbringelse af pålæg på hver bundstok af samme bredde som disse, eller pålæg på kølsvinet og istøbning af cement til overkanten af dette.
I sider: Ved anbringelse af pålæg på hvert spant af samme bredde som disse.
I ender: Ved anbringelse af pålæg på stævne og hvert spant af samme bredde som disse og således, at der bliver et jævnt forløb i forhold til de øvrige spanter.
Eventuel garnering skal være anbragt inden for opklodsningen med jævnt forløb helt ud til stævnene.
Ved »opklodsning« skal alle pålæg på spanter, bundstokke, stævne m.v. udføres af samme materiale (eg) som disse samt være solidt og varigt befæstet dertil med gennemgående bolte.
Ingen