Cirkulære angående det maksimale vægtindhold i kasser med ferske sild eller sildefileter bestemt til eksport.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære angående det maksimale vægtindhold i kasser med ferske sild eller sildefileter bestemt til eksport.
I medfør af § 7 i lov nr. 167 af 12. maj 1965 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer har fiskeriministeriet fastsat følgende bestemmelser angående det maksimale vægtindhold i kasser med ferske sild eller sildefileter bestemtm til eksport;
FERSKE HELE SILD
Ved pakning af ferske sild i standardkasse DS 984 må vægtindholdet af sild pr. kasse højst andrage 40 kg. Ved pakning i standardkasse DS 985 må vægtindholdet højst andrage 20 kg pr. kasse.
FERSKE SILDEFILETER
Ved pakning af ferske hele sildefileter i standardkasse DS 984 må vægtindholdet af fileter højst andrage 35 kg pr. kasse. Ved eksport til Vesttyskland, Østtyskland, Holland og Belgien i tiden 1. oktober - 30. april vil det dog være tilladt i denne kasse at pakke maksimalt 40 kg.
Ved benyttelse af standardkasse DS 985 må vægtindholdet hele året højst andrage 20 kg.
Fiskeriministeriet, den 20. marts 1969.
P.M.V.
E.R.
G. Schoubye.
Ingen