Reglement for ledige arbejdsløshedskassemedlemmers kontakt med de offentlige arbejdsformidlingskontorer.
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
§ 1. Et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som bliver ledig, og som vil oppebære understøttelse, skal straks ved ledighedens indtræden henvende sig personligt til et offentligt arbejdsformidlingskontor for at søge arbejde.
Stk. 2. Undtagelse herfra gælder for så vidt angår medlemmer, der på grund af vejrliget forbliver på arbejdspladsen og afventer opholdsvejr.
§ 2. Medlemmets henvendelse bør i almindelighed ske til det offentlige arbejdsformidlingskontor (hoved- eller afdelingskontor), som ligger nærmest ved medlemmets bopæl. Medlemmet kan herefter ikke tilmelde sig et andet arbejdsformidlingskontor, medmindre førstnævnte arbejdsformidlings-kontors tilladelse hertil foreligger.
Stk. 2. Medlemmet skal ved henvendelsen til kontoret medbringe medlemsbog og er i øvrigt forpligtet til at meddele kontoret alle oplysninger, som kontoret skønner nødvendige af hensyn til anvisningen af arbejde til pågældende.
§ 3. Kontoret udfærdiger et kontrolkort, som påstemples oplysning om, at medlemmet har tilmeldt sig som ledig ved arbejdsformidlingen og som - såfremt der ikke kan anvises medlemmet arbejde til overtagelse straks - tillige forsynes med oplysning om dato og tid for næste fremmøde på kontoret.
Stk. 2. Kontorets påstempling på kontrolkortet er dokumentation for, at medlemmer behørigt har tilmeldt sig et offentligt arbejdsformidlingskontor for at søge arbejde.
§ 4. Som understøttelses- eller ventedage kan ikke medregnes dage, der ligger forud for medlemmets første personlige tilmelding til arbejdsformidlingskontoret, medmindre
a) kontoret på første ledighedsdag måtte være lukket. Medlemmet skal i sådanne tilfælde personligt henvende sig til kontoret den første dag, dette atter er åbent;
b) et medlem i ganske særlige tilfælde af arbejdsformidlingskontoret har fået tilladelse til at undlade fremmøde;
c) arbejdsdirektoratet i ganske særlige tilfælde har godkendt, at grupper af medlemmer fritages for pligten til at give personligt fremmøde.
II. I ledighedsperioden.
§ 5. I ledighedsperioden er medlemmet forpligtet til at stå til rådighed for anvisning af arbejde og til at give møde på arbejdsformidlingskontoret, jfr. ovenfor, på de af dette fastsatte mødedage og til fastsat tid.
Stk. 2. Fremmøde på arbejdsformidlingskontoret skal normalt finde sted 1 gang om ugen. Kontoret kan dog pålægge et medlem at møde oftere, eventuelt dagligt, ligesom kontoret undtagelsesvis vil kunne meddele et medlem tilladelse til at give møde på arbejdsformidlingskontoret med mere end en uges mellemrum.
Stk. 3. Ved fremmødet skal medlemmet medbringe det udfærdigede kontrolkort samt medlemsbogen.
Stk. 4. Er medlemmet lovligt forhindret i at møde på fastsat dag og tid, f.eks. på grund af arbejde, ferie eller sygdom, skal han såvidt muligt give arbejdsformidlingskontoret underretning herom og dernæst give møde på dette umiddelbart efter udeblivelsesårsagens ophør.
§ 6. Et medlem, der står tilmeldt kontoret som arbejdssøgende, og som i ledighedsperioden opnår arbejde uden forudgående anvisning, er forpligtet til straks at give meddelelse herom til arbejdsformidlingskontoret uanset arbejdets art og varighed, og uanset om arbejdet er lønnet eller ulønnet.
Stk. 2. Medlemmet er, hvis han indkaldes til arbejdsformidlingskontoret, forpligtet til uanset indkaldelsesmåden - pr. telefon, brev, telegram eller på anden måde - straks at sætte sig i forbindelse med kontoret.
Stk. 3. Efterkommer medlemmet ikke anmodningen om at henvende sig til kontoret og er udeblivelsen ikke fyldestgørende begrundet, medfører dette tab af understøttelsesretten i overensstemmelse med § 27, stk. 4, i vedkommende arbejdsløshedskasses vedtægt.
§ 7. Undlader medlemmet i ledighedsperioden at give fremmøde på arbejdsformidlingskontoret på dage, hvor han er forpligtet hertil, jfr. § 5, stk. 1 og 2, uden at han forud har fået tilladelse hertil fra arbejdsformidlingskontoret, medfører dette tab af understøttelsesretten i et til udeblivelsen svarende antal dage, medmindre udeblivelsen er fyldestgørende begrundet.
Stk. 2. Arbejdsløshedskasseafdelingens afgørelse herom vil kunne indankes i overensstemmelse med reglerne i § 36 i vedkommende arbejdsløshedskasses vedtægt.
Arbejdsdirektoratet, den 30. januar 1969.
Borreschmidt.
/Annemarie Koch.
Reglement for ledige arbejdsløshedskassemedlemmers kontakt med de offentlige arbejdsformidlingskontorer.
I medfør af bestemmelsen i § 4, stk. 2, i lov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring m.v., således som denne senest er ændret ved lov nr. 248 af 13. juni 1968, fastsættes efter forhandling med arbejdsnævnet nedenstående regler - gældende for tiden efter den 1. april 1969 - for ledige arbejdsløshedskassemedlemmers fremmøde på de offentlige arbejdsformidlingskontorer.
Formålet med fremmødet på arbejdsformidlingskontoret er i første række at gøre det ledige medlem bekendt med de foreliggende arbejdsmuligheder, eventuelt de foreliggende muligheder for omskoling o.lign., samt i det hele i ledighedsperioden at skabe en løbende kontakt mellem de arbejdssøgende og kontoret.
Endvidere kan arbejdsformidlingskontoret ved medlemmets fremmøde blive gjort bekendt med eventuelt ændrede arbejdsønsker eller andre ændringer i pågældendes forhold, der kan være af betydning, dels ved anvisning af arbejde til eller rådgivning af pågældende, dels for medlemmets understøttelsesret.
Endelig tilkendegiver medlemmet gennem sit fremmøde, at han fortsat er ledig og arbejdssøgende og således står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der henvises i denne forbindelse til bestemmelsen i kassernes vedtægter om, at der forud for hver udbetaling af understøttelse dels af medlemmet på tro og love skal afgives en erklæring om, hvorvidt og i bekræftende fald i hvilket omfang pågældende har haft beskæftigelse i understøttelsesugen (måneden), dels skal foreligge en dokumentation for, at det pågældende medlem behørigt er tilmeldt et offentligt arbejdsformidlingskontor og har givet møde der på fastsatte fremmødedage.
I. Ved ledighedens begyndelse.
Ingen