Cirkulære om kirkelig vielse uden for folkekirken (Til amtmændene og Københavns magistrat.)

Kapitel 1.

De anerkendte trossamfund.

Kapitel 1.

De anerkendte trossamfund.

I. Lysning.

De hidtil gældende bestemmelser om foretagelse af lysning og i visse

tilfælde tillige kundgørelse i udlandet forud for ægteskabs indgåelse

er bortfaldet. Der er dog fortsat adgang til at foretage lysning ved

kundgørelse fra prædikestolen, såfremt det ønskes af parterne. Det er

ligeledes overladt til parterne at træffe bestemmelse om, hvor

lysning i givet fald skal foretages.

Lysning foretages i overensstemmelse med vedkommende trossamfunds

særlige forskrifter.

II. Vielse.

Grundlaget for vielse.

Der skal som hidtil af de borgerlige myndigheder foretages en prøvelse af, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt, forinden ægteskab indgås. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne foretages fremtidig af kommunalbestyrelsens formand, i København af borgmesteren for magistratens 1. afdeling.

Den hidtil gældende bestemmelse, hvorefter parterne i visse tilfælde skulle afgive erklæring om, i hvilken tro børnene af ægteskabet skal opdrages, er bortfaldet.

Vielse må normalt ikke foretages, forinden den af den borgerlige myndighed udstedte attest om, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt (prøvelsesattest), er forelagt præsten. I visse tilfælde kan en attest fra en myndighed i et af de andre nordiske lande træde i stedet for prøvelsesattesten, jfr. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.

I modsætning til tidligere er der efter bestemmelsen i lovens § 19, stk. 2, nu adgang til at foretage vielse, selvom prøvelsesattest ikke foreligger, såfremt der på grund af en af parternes sygdom er alvorlig fare for, at en udsættelse af vielsen vil medføre, at denne ikke kan finde sted, hvilket så vidt muligt skal godtgøres ved lægeerklæring. Præsten skal i så fald i det omfang, det efter forholdene må anses for forsvarligt, foretage en prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Umiddelbart efter vielsen skal han sende indberetning om denne til vedkommende borgerlige myndighed, jfr. bekendtgørelsens § 2, stk. 3. Indberetningen må indeholde oplysning om, hvorvidt og i hvilket omfang der er foretaget prøvelse af ægteskabsbetingelserne, herunder at parterne har afgivet erklæring om, at der ikke efter lovens §§ 6 og 9 er noget til hinder for ægteskabet.

Vielse må aldrig foretages, såfremt det er præsten bekendt, at ægteskabsbetingelserne ikke er opfyldt.

Indsigelse mod indgåelse af et ægteskab skal fremsættes over for den borgerlige myndighed, der har prøvet ægteskabsbetingelserne. I tilfælde, hvor der over for prøvelsesmyndigheden fremsættes indsigelse imod indgåelse af et ægteskab, efter at prøvelsesattest er udstedt, er det pålagt prøvelsesmyndigheden - såfremt indsigelsen ikke straks kan afvises - omgående at give meddelelse om indsigelsen til den præst, der ifølge det for prøvelsesmyndigheden oplyste skal foretage vielsen. Er det præsten bekendt, at der er fremsat indsigelse over for prøvelsesmyndigheden, må vielse ikke finde sted, før der af prøvelsesmyndigheden er truffet afgørelse med hensyn til indsigelsen.

Bestemmelsen i lovens § 16, stk. 1, nr. 2, om adgangen til vielse inden for de anerkendte trossamfund, jfr. bekendtgørelsens §2, stk. 5, svarer til den hidtil gældende regel.

Ønskes vielsen foretaget af en præst, til hvis menighed ingen af parterne hører, må de over for præsten godtgøre, at betingelserne for vielse inden for vedkommende trossamfund er til stede.

Fremgangsmåden ved vielse.

Mindst 2 vidner skal overvære vielsen. Dette gælder også vielser i hjemmet og på sygelejet. Der er intet til hinder for, at parternes slægtninge er vidner. Når parterne udtrykkeligt fremsætter ønske derom, kan den medvirkende kirkebetjening - men ikke præsten - antages som vidner.

Vielsen foretages i overensstemmelse med vedkommende trossamfunds særlige forskrifter. Dog skal parterne altid ved samtidigt møde på spørgsmål af præsten erklære at ville ægte hinanden og derpå af denne forkyndes at være ægtefolk.

Vielsen skal som hovedregel foregå på dansk. Forstår en af parterne ikke dansk, kan præsten benytte et sprog, som den pågældende forstår. Parterne skal på begæring af præsten drage omsorg for medvirken af en tolk, som præsten kan godkende. Hvis nogen af parterne er døv, kan præsten på tilsvarende måde kræve medvirken af en døvetolk.

Om vielsen foretages tilførsel til ministerialbøgerne i overensstemmelse med de herom gældende regler.

Efter vielsen udleveres en vielsesattest til parterne. Vielsesattest udfærdiges i henhold til de herom gældende bestemmelser. Man henleder særligt opmærksomheden på, at en kvinde, som tidligere har været gift og ikke fører sit pigenavn, på begæring kan få vielsesattesten udfærdiget alene på pigenavnet.

Vielsesmyndigheden.

Vielse foretages af anerkendte præster samt af ikke-anerkendte præster, der i enkeltstående tilfælde gennem kirkeministeriet har opnået særlig bemyndigelse til at foretage en vielse.

En præst, der i henhold til foranstående er berettiget til at foretage vielse, kan ikke bemyndige en anden præst til på sit ansvar at foretage vielse.

Ansøgning fra en ikke-anerkendt præst om særlig bemyndigelse til at foretage en vielse indsendes til kirkeministeriet og må foruden oplysning om tid og sted for vielsen og præstens navn og adresse indeholde oplysning om parternes religiøse tilhørsforhold samt om motiveringen for det ansøgte. Ansøgningen skal være ledsaget af parternes og præstens fødsels- og dåbsattester (navneattester) samt en erklæring, hvorved præstens status som sådan bekræftes af en anerkendt præst inden for det pågældende trossamfund.

III. Vielse i udlandet.

Efter at der ved lovens § 22 nu er åbnet adgang til, at der kan meddeles danske præster tilladelse til at foretage vielse i udlandet, er der i bekendtgørelse nr. 545 af 13. december 1969 fastsat nærmere bestemmelser om kirkelig vielse i udlandet, af hvilke bestemmelser særligt følgende skal fremhæves

A. Lysning.

Forud for ægteskabs indgåelse kan der foretages lysning her i landet eller i udlandet, såfremt parterne fremsætter begæring derom.

Lysning foretages i overensstemmelse med de i afsnit I indeholdte bestemmelser.

B. Vielse.

Vielse foretages af præster, der gennem kirkeministeriet har opnået særlig bemyndigelse hertil. Sådan bemyndigelse, der meddeles enten som en stående bemyndigelse eller som gældende for et enkelt tilfælde, udfærdiges med gyldighed for en stats område, og meddeles i almindelighed kun, såfremt vedkommende stat tillægger de i henhold til bemyndigelsen foretagne vielser borgerlig gyldighed.

Bemyndigelsen giver alene adgang til at foretage vielse i tilfælde, hvor mindst en af parterne har dansk statsborgerret og en af dem tilhører vedkommende trossamfund.

Vielse må ikke foretages, før der fra en af de i § 4 i bekendtgørelsen af 13. december 1969 nævnte myndigheder foreligger attest om, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt (prøvelsesattest). Attesten skal være udstedt inden for de sidste 4 måneder.

Med hensyn til fremgangsmåden ved vielse i udlandet finder de i afsnit II for vielse her i landet givne forskrifter tilsvarende anvendelse.

Ansøgning om bemyndigelse til at foretage vielse i udlandet indsendes til kirkeministeriet.

Ansøgning om tilladelse til at foretage en enkelt vielse i udlandet må foruden oplysning om tid og sted for vielsen og præstens navn, adresse og statsborgerforhold indeholde oplysning om parternes religiøse tilhørsforhold samt om motiveringen for det ansøgte. Ansøgningen skal være ledsaget af parternes fødsels- og dåbsattester (navneattester) samt for så vidt angår ikke-anerkendte præster tillige præstens fødsels- og dåbsattest (navneattest) og en erklæring, hvorved præstens status som sådan bekræftes af en anerkendt præst inden for det pågældende trossamfund.

C. Registrering.

Om vielsen skal der altid foretages tilførsel til den af Københavns magistrats 1. afdeling førte ægteskabsbog. Endvidere kan der, om dette ønskes, tillige foretages tilførsel uden nr. til en af en anerkendt præst inden for vedkommende trossamfund ført ministerialbog.

Umiddelbart efter vielsen sender præsten meddelelse om denne til Københavns magistrats 1. afdeling på en dertil autoriseret blanket, der underskrives af præsten og vidnerne. Meddelelsen bør indeholde oplysning om, til hvilken anerkendt præsts ministerialbog der eventuelt sker tilførsel om vielsen.

Når tilførsel har fundet sted, sender Københavns magistrat en efter ægteskabsbogen udfærdiget vielsesattest uden gebyr til præsten, såfremt denne har fremsat anmodning herom.

Umiddelbart efter vielsen udleverer præsten en af ham udfærdiget foreløbig vielsesattest til parterne. Denne attest, der skal være forsynet med påtegning om, at dens gyldighed udløber 1 år efter vielsen, ombyttes på præstens foranledning snarest muligt med en efter ægteskabsbogen eller vedkommende ministerialbog udfærdiget vielsesattest.

Kapitel 2.

Andre trossamfund.

Kapitel 2.

Andre trossamfund.

Medens kirkelig vielse hidtil kun kunne finde sted inden for folkekirken og de anerkendte trossamfund, er der nu ved bestemmelsen i lovens § 16, stk. 1, nr. 3, åbnet adgang til, at kirkelig vielse også kan finde sted inden for andre trossamfund, når en af parterne hører til vedkommende trossamfund, og trossamfundet har præster, som af kirkeministeren er bemyndiget til at foretage vielser.

Bestemmelserne i kapitel 1 om lysning og vielse finder tilsvarende anvendelse, jfr. dog nedenfor.

Fremgangsmåden ved vielse skal godkendes af kirkeministeren, hvilket sker i forbindelse med, at den første ansøgning fra en præst i det pågældende trossamfund om bemyndigelse til at foretage vielse imødekommes.

Vielse foretages af dertil af kirkeministeren bemyndigede præster. Bemyndigelse meddeles enten som en stående bemyndigelse eller som gældende for et enkelt tilfælde. En stående bemyndigelse kan til enhver tid tilbagetages.

Ansøgning om stående bemyndigelse må indeholde oplysning om præstens navn og adresse foruden motivering for det ansøgte. Ansøgningen må være vedlagt præstens fødsels- og dåbsattest (navneattest) samt en erklæring fra vedkommende trossamfunds ledelse, hvorved præstens status som sådan bekræftes.

Ansøgning om tilladelse til at foretage en enkelt vielse må foruden oplysning om tid og sted for vielsen og præstens navn og adresse indeholde oplysning om parternes religiøse tilhørsforhold samt om motiveringen for det ansøgte. Ansøgningen skal være ledsaget af parternes og præstens fødsels- og dåbsattester (navneattester) samt en erklæring fra vedkommende trossamfunds ledelse vedrørende præstens status som sådan.

Om stedfundne vielser skal præsten afgive indberetning til den borgerlige vielsesmyndighed i den kommune, hvor vielsen har fundet sted. Indberetningen afgives på en dertil autoriseret blanket, der underskrives af præsten og vidnerne. Den borgerlige myndighed sender en vielsesattest til præsten til udlevering til parterne.

Kapitel 3.

Overgangsbestemmelser.

Kapitel 3.

Overgangsbestemmelser.

Vielser efter den 1. januar 1970 kan også finde sted på grundlag af en prøvelsesattest eller en lysningsattest udstedt efter reglerne i §§ 22 og 25 i lov nr. 276 af 30. juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning. Dette gælder dog ikke, hvis der er forløbet mere end 3 uger efter prøveattestens udstedelse eller mere end 3 måneder efter lysningsfristens udløb.

Et antal eksemplarer af nærværende cirkulære samt af den nye ægteskabslov og de fornævnte bekendtgørelser vedlægges til fordeling blandt præsterne ved de anerkendte trossamfund.

Kirkeministeriet, den 16. december 1969.

P.M.V.

E.B.

Arne Truelsen.

Cirkulære om kirkelig vielse uden for folkekirken

(Til amtmændene og Københavns magistrat.)

Ved lov nr. 256 af 4. juni 1969 om ægteskabs indgåelse og opløsning, der træder i kraft den 1. januar 1970, ophæves lov nr. 276 af 30. juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning samt en række ældre love om ægteskabs indgåelse.

Nærmere bestemmelser om lysning og vielse uden for folkekirken er fastsat i en i henhold til bestemmelserne i den nye ægteskabslov udfærdiget bekendtgørelse nr. 548 af 16. december 1969.

Idet ministeriet herved henleder opmærksomheden på den således stedfundne ændring af lovgivningen, skal man med hensyn til de bestemmelser, som det påhviler præsterne at iagttage, særlig fremhæve følgende

Ingen