Vejledning om udarbejdelse af lovbekendtgørelser.

Vejledning om udarbejdelse af lovbekendtgørelser.

På grundlag af en indstilling fra Lovtidendeudvalget, som justitsministeriet nedsatte den 22. marts 1965, angives nedenfor nogle retningslinjer for udarbejdelsen af bekendtgørelser af love.

I.

Almindelige bemærkninger.

Ændringslove medfører ofte, at en lovs indhold bliver vanskeligt at overskue. For at undgå sådanne vanskeligheder kan det ministerium, under hvilket loven hører, udfærdige en »bekendtgørelse« af loven.

En lovbekendtgørelse kan udfærdiges uden særlig hjemmel. Den fremkommer ved, at ændringslovene indarbejdes i den oprindelige lov.

Lovbekendtgørelsen er alene et praktisk hjælpemiddel. Hvis der på grund af fejl opstår uoverensstemmelse mellem lovbekendtgørelsen og de enkelte lovtekster, er det lovteksterne, der er afgørende.

II.

Behovet for udarbejdelse af lovbekendtgørelser.

Ved afgørelsen af, om en lovbekendtgørelse bør udfærdiges, må der først og fremmest lægges vægt på, om loven hyppigt anvendes af en større del af myndighederne eller befolkningen. Der vil f.eks. være større behov for bekendgørelser af straffe- eller retsplejeloven end af lovene om retslægerådet og Danmarks Nationalbank. Endvidere har det betydning, om ændringerne er særligt omfattende eller er gennemført ved flere ændringslove. Også ændringernes systematiske karakter bør tillægges vægt. En bekendtgørelse af loven er således mindre nødvendig, når ændringsloven alene indeholder en samlet affattelse af et helt kapitel eller en hel paragraf.

III.

Betingelser for, at lovbekendtgørelser kan udarbejdes.

Indarbejdelsen af ændringslovene bør kunne foretages alene ved indføjelse eller fjernelse af ord eller sætninger. Dette forudsætter, at ændringslovene består i præcist formulerede ændringer af den gældende lovtekst, jfr. den vejledning om affattelse af forslag til ændringslove, som er udsendt samtidig med denne vejledning.

Er ændringslovene ikke affattet efter retningslinjerne i den nævnte vejledning, kan det være forsvarligt at indarbejde ændringerne, hvis det er utvivlsomt, at lovbekendtgørelsen får det indhold, som er tilsigtet ved ændringsloven.

Under samme forudsætning kan lovens angivelse af myndigheder ændres. Dette vil især være praktisk, hvis en kgl. resolution har flyttet et bestemt sagområde fra den minister, som nævnes i loven, til en anden minister.

I andre tilfælde kan indholdet af den ændrede bestemmelse angives i en note. På samme måde kan det angives, at en lov, hvortil der henvises, i mellemtiden er ændret, bortfaldet eller afløst af en ny lov.

Er der tale om en ældre lov, hvor de enkelte stykker i en paragraf ikke er forsynet med stykkebetegnelse, kan sådanne betegnelser indsættes i lovbekendtgørelsen.

IV.

Den praktiske fremgangsmåde.

1. I overskriften angives lovens navn, men ikke dens nummer og dato: »Bekendtgørelse af lov om ....«.

2. Er der ikke tidligere udfærdiget lovbekendtgørelser, udformes bekendtgørelsens indledning således

»Herved bekendtgøres lov nr ... af ... om ... med de ændringer, der følger af lov nr .... af .... og lov nr .... af ..... ».

Er der tidligere udfærdiget lovbekendtgørelse, nævnes denne (hvis der er flere: den sidste) og de senere ændringslove, men ikke øvrige ændringslove

»Herved bekendtgøres lov om ...,jfr. lovbekendtgørelse nr .... af .... , med de ændringer, der følger af lov nr ... af ...«.

Udfærdiges lovbekendtgørelsen længere tid, før den sidste af de medtagne ændringslove træder i kraft, kan det være hensigtsmæssigt at gøre opmærksom herpå allerede i indledningen, f.eks. således

»Den Bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den .... (evt.: jfr. § 2 i lov nr .... af ..., der gengives i bekendtgørelsens slutning)».

3. Ophævede paragraffer anføres i lovbekendtgørelsen med deres oprindelige paragrafnummer, men alene med teksten:»(Ophævet)».

4. Er et særskilt nummeret stykke af en paragraf udgået, uden at ændringsloven udtrykkeligt har ændret de efterfølgende stykkers nummerangivelse, kan en sådan ændring foretages i lovbekendtgørelsen. Det samme gælder numre og litra.

5. Har overgangsbestemmelser i den oprindelige lov ikke længere praktisk interesse, udelades de, men der bør da optages en bemærkning herom, f.eks. således: »§§ 00-00. (Overgangsbestemmelser, udeladt)».

6. Bestemmelser om ikrafttræden i den oprindelige lov medtages.

7. I det omfang ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser i ændringslovene fortsat må antages at have betydning, kan de gengives samlet sidst i lovbekendtgørelsen, se f.eks. bekendtgørelse nr. 403 af 23. oktober 1967 af lov om den offentlige sygeforsikring.

Det vil imidlertid normalt ikke af en sådan ordret gengivelse fremgå, hvilke bestemmelser i loven, der berøres af vedkommende ikrafttrædelsesdato. Hvor kendskab til tidspunktet for ændringernes ikrafttræden må antages at have stor praktisk betydning, vil det derfor kunne være hensigtsmæssigt at give yderligere oplysninger. Dette kan ske i forklarende noter til de ikrafttrædelsesbestemmelser, som medtages, eller ved at gengive ikrafttrædelsesbestemmelserne i omformuleret skikkelse, f.eks. således

»I loven af ..... (dato) .... (ændringsloven) fastsættes i § 2, at de ændringer, som angår §§ 00 og 00, træder i kraft den .... og at de ændringer, som angår § 00, skal have virkning fra .....«.

Hvis det har betydning for læseren at vide, hvilket indhold de ændrede bestemmelser havde inden ændringslovens ikrafttræden, kan det i den nævnte formulering eller i en note angives, hvad ændringerne går ud på.

Er bestemmelser om ikrafttræden af særlig kompliceret natur, kan det i visse tilfælde være rimeligt at gøre rede for dem ved noter til de pågældende paragraffer i selve loven, se f.eks. noter til §§ 25, 28 og 30 i bekendtgørelsen nr. 403 af 23. oktober 1967 af lov om den offentlige sygeforsikring.

8. Hvis den ændringslov, som giver anledning til bekendtgørelsen, har en kort ikrafttrædelsesfrist, bør lovbekendtgørelsen udfærdiges snarest muligt efter ændringslovens gennemførelse og helst således, at den kundgøres i samme nummer af Lovtidende som ændringsloven.

Justitsministeriet, den 18. november 1969.

Knud Thestrup.

/Gersing.

Ingen