Vejledning om affattelse af forslag til ændringslove m.v.
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
§ 1
Samtlige ændringer, opstillet i numre.
§ 1
I lov nr....af....om....(eller: I lov om ...., jfr. lovbekendtgørelse nr. ...af....,) som ændret ved lov nr.....af.... og § ... i lov nr.... af .... foretages følgende ændringer
1. § 1 affattes således: »§ 1. En arveladers nærmeste slægtsarvinger....«.
2. § 5 ophæves.
3. Efter § 7 indsættes: »§ 7 a.....«. (Er § 7 sidste paragraf i et kapitel, angives det, om den nye bestemmelse indsættes i dette eller det følgende kapitel: »Efter § 7 indsættes i kapitel 2:»)
4. § 10, stk. 1, affattes således: »Er ægtefællen under konkurs..«.
5. § 13, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Indgives opgørelsen ikke inden ....«.
6. I § 14 ophæves stk. 2, og i stk. 3, der bliver stk. 2, udgår: »eller adoptivbørn«.
7. § 20, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes dog kun ....«.
8. § 25, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes: »... Stk.2......«.
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
9. I § 30 (der forudsættes kun at indeholde et stykke) indsættes som stk. 2
»Stk. 2. En arvelader kan ved testamente......«.
10. I § 35 (flere stykker) indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Ved indgåelse af nyt ægteskab......«.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
11. I § 35, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »1.000 kr.« til: 5.000 kr.'.
12. § 37, stk. 1, 1. pkt., ophæves.
13. I § 40, stk. 1, (kun et punktum) indsættes som 2. og 3. pkt.: »......«.
14. I § 45, stk. 1, (flere punktummer) indsættes efter 1. pkt.
»......... (et eller flere nye punktummer) .....«.
15. I § 55, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ægtebørn«: »og adoptivbørn«.
16. I § 60, stk. 1, 1. pkt., og to steder i § 62, stk. 3, ændres »børn« til: »livsarvinger og ægtefælle«.
§ 2
Bestemmelser om ikrafttræden samt eventuelle overgangsregler, de sidste i et eller flere selvstændige stykker. Ofte er det dog mere hensigtsmæssigt at udskille overgangsreglerne til en eller flere selvstændige paragraffer, der følger umiddelbart efter bestemmelsen om lovens ikrafttræden.
§ 2
Loven træder i kraft den ...., § 1, nr. 8, dog først den .....
§ 3
Eventuelle bestemmelser om lovens gyldighed og ikraftsættelse for Færøerne og Grønland.
2. Paragraftegn og -nummer anbringes i ændringslove på en selvstændig linje over paragraffens tekst og ikke som i andre love til venstre for tekstens 1. linje. Er § 2 eller senere paragraffer opdelt i flere stykker, forsynes også stk. 1 med stykkebetegnelse.
3. Tilsigter forslaget alene at ophæve den gældende lov eller enkelte bestemmelser i denne, kan en inddeling af forslaget i paragraffer ofte undværes, f.eks. ved følgende formulering
»Lov nr.....af....(dato)....om....ophæves med virkning fra den ....«. Der henvises ikke til love,der har ændret den lov, som nu foreslås ophævet. Derimod henvises til en eventuel lovbekendtgørelse, jfr. nedenfor under IV, 2.
IV.
Forslagets indledning.
1. I indledningen til § 1 angives den lov, der skal ændres, med fuldstændig titel, nummer og dato: »I lov nr.....af....(dato)....om....foretages følgende ændringer:.....«.
2. Er loven med senere ændringer udfærdiget som lovbekendtgørelse, angives alene lovens titel, hvorefter lovbekendtgørelsen anføres med nummer og dato
»I lov om..., jfr. lovbekendtgørelse nr. ... af .... (dato) ...., foretages følgende ændringer:......«.
3. Er der tidligere foretaget ændringer af loven, uden at der derefter er udfærdiget lovbekendtgørelse, bør der foruden til loven henvises til ændringslovene
»I lov nr.....af....(dato)....om....som ændret ved lov nr....af....(dato)....foretages følgende ændringer:......«. Det er dog ikke nødvendigt at henvise til ændringslove, der har mistet deres betydning som følge af senere ændringslove. Er en af de tidligere ændringer indeholdt i en lov, der ikke er udformet som en ændringslov, eller i en lov, der ændrer flere love, jfr. ovenfor under I, 2, bør den paragraf, hvor ændringen findes, nævnes.
4. Der bør på samme måde henvises til ændringslove, der er gennemført efter udfærdigelse af en lovbekendtgørelse
»I lov om....., jfr. lovbekendtgørelse nr......af.....(dato)...., som ændret ved lov nr....af....(dato) .... og § ...i lov nr......af.....(dato)....foretages....«.
5. Er der i de tilfælde, som nævnes under 3 og 4, et større antal mellemliggende ændringslove, kan opregningen af disse gøre formuleringen for tung. I stedet kan da vælges formuleringen:»..... som ændret senest ved lov nr....af....(dato)....«. Medfører lovforslaget ændring af bestemmelser i loven, som i den gældende affattelse hidrører fra en mellemliggende ændringslov, bør denne dog altid nævnes, og følgende formulering kan da anvendes:».....som ændret bl.a. ved lov nr....af....(dato)....og senest ved lov nr....af....(dato)....«.
6. Foretages der kun en enkelt ændring, kan der anvendes en forenklet formulering, f.eks. således
»I lov nr....af....(dato)....om....som ændret ved....affattes §2, stk. 1, således:».
V.
Udformningen af de enkelte ændringer.
1. Skal der ske mere omfattende ændringer af en paragraf eller af flere på hinanden følgende paragraffer, eventuelt et kapitel, må det i almindelighed foretrækkes at formulere ændringerne som en enkelt ændring, d.v.s. som en ny samlet affattelse af paragraffen, paragrafrækken eller kapitlet.
2. Ændringerne opstilles i samme rækkefølge som de bestemmelser, der skal ændres, jfr. dog nedenfor under 5.
3. Skal der foretages flere ændringer i en enkelt paragraf, nummereres hver ændring selvstændigt, medmindre de vedrører samme spørgsmål og hensigtsmæssigt kan sammenfattes i et enkelt led, f.eks. således
»I § 8 udgår i stk. 1«.....(citeret passus)....'og stk. 2 ophæves.'.
4. Skal flere paragraffer ophæves, og skal mellemliggende paragraffer ikke ændres, samles ophævelserne under et enkelt nummer, f.eks. således
»§§ 7, 9 og 13 ophæves.« Eller'§ 5 og § 7, stk. 3, ophæves.'.
5. Hvis et enkelt ord eller udtryk ændres på ganske samme måde i flere paragraffer, samles ændringerne under et enkelt nummer ved den paragraf, hvor ordet eller udtrykket først forekommer, selv om der sker ændring af mellemliggende paragraffer.
6. Den bestemmelse, ændringen vedrører, bør præciseres mest muligt.
Forkortelsen »pkt.« anvendes kun for ordet punktum. Er den ændrede bestemmelse inddelt ved hjælp af tal, anvendes forkortelsen »nr.«. Er den inddelt ved hjælp af bogstaver, anvendes betegnelsen »litra«.
7. Skal der indsættes nye paragraffer, stykker, numre, litra eller sætninger, bør det af teksten klart fremgå, om de nye bestemmelser erstatter eller supplerer den gældende tekst. Tvetydigt vil det således være at skrive: »I §2 indsættes som nyt stk. 3:...«, hvis der i forvejen findes et 3. stykke, som skal opretholdes. I stedet bør følgende formulering anvendes
»I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke
»Stk. 3
Hvis § 2 kun består af to stykker, anvendes følgende formulering
»I § 2 indsættes som stk. 3:»Stk. 3......«.'.
8. Medfører indføjelsen af nye stykker, numre eller litra eller ophævelsen af hidtil gældende stykker m.v. ændringer i nummerangivelsen, angives dette i slutningen af det pågældende nummer i ændringsloven, f.eks. således
»Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.«.
Hvis der i samme nummer sker ændring af det eller de følgende stykker, kan rykningen dog indføjes i teksten, se eksemplet i § 1, nr. 6, i bilaget.
9. Foreslås en ny affattelse af en paragraf, et stykke, nummer eller litra, bør paragraf-, stykke-, nummer- eller litrabetegnelsen medtages i den nye affattelse.
Omfatter den nye affattelse kun det eller de første stykker i en paragraf, medtages paragrafbetegnelsen dog ikke, da den kan give anledning til den misforståelse, at affattelsen omfatter hele paragraffen. I stedet rykkes begyndelsen af den nye affattelse ind på linjen, således at pladsen til paragrafbetegnelsen lades åben. Det samme gælder, hvis den nye affattelse kun omfatter det eller de første punktummer i et stykke.
10. Ophæves en eller flere paragraffer, ændres de efterfølgende paragraffers nummerering som hovedregel ikke.
11. Indføjes nye paragraffer i en ubrudt paragrafrække, betegnes den eller de nye paragraffer med den forudgående paragrafs nummer efterfulgt af »a«,»b« o.s.v.
12. Indeholder den lov, som foreslås ændret, henvisninger til love, der i mellemtiden er ændret eller afløst af senere love, bør henvisningerne foreslås ændret i det nødvendige omfang.
Med hensyn til den fremgangsmåde, der kan følges ved affattelsen af forskellige typer af ændringer, henvises til vejledningens bilag.
Justitsministeriet, den 18. november 1969.
Knud Thestrup. /Gersing.
Bilag til vejledning om affattelse af forslag til ændringslove m.v.
Skematisk eksempel på forslag til en ændringslov.
Forslag
til
Lov om ændring af lov om . . .
§ 3
Stk. 1
(overgangsalder)
Stk. 2
§ 4
(Færøerne, Grønland).
Vejledning om affattelse af forslag til ændringslove m.v.
På grundlag af en indstilling fra Lovtidendeudvalget, som justitsministeriet nedsatte den 22. marts 1965, angives nedenfor nogle retningslinjer for udarbejdelsen af forslag til love, der ændrer tidligere love. Disse retningslinjer kan også følges ved ændring af andre retsforskrifter, herunder cirkulærer, der er inddelt i paragraffer.
I.
Almindelige bemærkninger.
1. Når en lov skal ændres, overvejes det, om dette bedst kan ske ved en ændringslov eller ved en helt ny lov, der afløser den gældende lov. Den sidstnævnte fremgangsmåde bør foretrækkes, hvis ændringerne er af væsentligt omfang og principiel betydning. Det samme gælder, hvis der er behov for også på andre punkter at revidere lovteksten under hensyn til anden lovgivning og til praksis eller for at forbedre lovens sprog og systematik.
2. Der bør i almindelighed ikke ved et enkelt lovforslag foreslås ændring af flere love. Hvis bestemmelser i flere love ophæves som følge af nye bestemmelser, kan det dog ske ved den lov, der indeholder de nye bestemmelser. Hvis en ny lov eller ændring af en bestående lov gør det nødvendigt at foretage en mindre ændring af en anden lov, kan det også i visse tilfælde være hensigtsmæssigt at medtage denne ændring i den førstnævnte lov eller ændringslov. Bliver der tale om ensartede ændringer af en række andre love, er det ofte praktisk at samle alle disse ændringer i en særlig lov. I så fald anbringes ændringerne af de enkelte love eller ændringerne inden for de enkelte lovgivningsområder i hver sin paragraf i ændringsloven. (Eks.:lov nr. 247 af 9. juni 1967, lov nr. 175 af 30. april 1969 og lov nr. 333 af 18. juni 1969).
3. Der bør ikke foreslås ændring af en allerede vedtaget ændringslov, selv om denne endnu ikke er trådt i kraft. I stedet formuleres det nye ændringsforslag som et forslag til lov om ændring af hovedloven, som denne er ændret ved den allerede vedtagne ændringslov.
II.
Forslagets titel.
1. Forslagets titel indledes således: »Forslag til lov om ændring af lov om...«.
Denne formulering anvendes, uanset om der foreslås en eller flere ændringer af loven.
2. Den gældende lovs nummer og dato medtages ikke i ændringslovens titel. Derimod gengives som hovedregel hele den gældende lovs titel. Findes der en almindeligt anvendt forkortelse af denne titel, kan den dog benyttes, hvis det ikke medfører fare for forveksling. (Eks.:»Lov om ændring af myndighedsloven«).
3. Det vil ofte, især ved ændring af mere omfattende love eller ved flere ændringer af een lov i samme folketingsår, være hensigtsmæssigt at anføre en undertitel, som angiver ændringens hovedindhold, f.eks. således: »Lov om ændring af lov om rettens pleje. (Nævningers og domsmænds udtagelse)».
4. Hvis hele den gældende lov foreslås ophævet, indledes forslagets titel således: »Forslag til lov om ophævelse af lov om....«.
III.
Forslagets opbygning.
1. Forslaget opbygges efter følgende systematik
Ingen