Legislator Case Law & Legislation
C19690020709 DK

Cirkulære om vederlag til stævningsmænd og til vidner i fogedforretninger.

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1969 207 Valid

§ 1. I sager, hvor vederlag for forkyndelse til en stævningsmand ifølge retsplejelovens § 153, stk. 4, skal afholdes af retten, udbetales vederlaget månedsvis eller kvartalsvis bagud af den ret, der har beskikket stævningsmanden.

Stk. 2. Udbetalingen finder sted på grundlag af en af stævningsmanden på en særlig blanket udfærdiget regning. Blanketten kan rekvireres fra Statens Trykningskontor. Retten foretager stikprøvekontrol af et antal poster på regningen.

Cirkulære (1 sp) 1969 207 Valid

§ 2. Vederlaget til vidner ved de af sognefogeden udførte forretninger udbetales af denne. Kvittering meddeles på en særlig blanket, der kan rekvireres fra Statens Trykningskontor. Kvitteringsblanketten indsendes månedsvis eller kvartalsvis til dommerkontoret, der refunderer det udlagte beløb. Såfremt sognefogeden begærer det, kan der til dækning af vidnegebyrerne af dommerkontorets kasse udbetales et forskudsbeløb på højst 100 kr.

Stk. 2. Udbetaling af vederlag til vidner i fogedforretninger i øvrigt sker efter dommerens nærmere bestemmelse.

Cirkulære (1 sp) 1969 207 Valid

§ 3. Cirkulæret træder i kraft den 1. oktober 1969.

Justitsministeriet, den 22. september 1969.

Knud Thestrup.

/Boye

Cirkulære (1 sp) 1969 207 Valid

Cirkulære om vederlag til stævningsmænd og til vidner i fogedforretninger.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →