Cirkulære vedrørende loven om kildeskattens ikrafttræden.

Cirkulære vedrørende loven om kildeskattens ikrafttræden.

Med cirkulære nr. 85 af 9. maj 1969 er bl.a. udsendt eksemplarer af lovbekendtgørelse nr. 185 af 8. maj 1969 vedrørende loven om ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), således som loven - i det følgende omtalt som ikrafttrædelsesloven - er ændret ved lov nr. 119 af 29. marts 1969 og lov nr. 124 af 29. marts 1969.

Der er tidligere ved cirkulære nr. 162 af 3. juli 1968 redegjort for reglerne i ikrafttrædelsesloven. I det følgende omtales derfor alene de ved de nævnte love af 29. marts 1969 gennemførte ændringer i ikrafttrædelsesloven.

ad § 3, stk. 2.

Efter kildeskattelovens § 1, nr. 2, er personer, der inden for de sidste 4 år har haft bopæl her i landet, fuldt skattepligtige, medmindre de godtgør at være undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat eller Færøerne efter reglerne for derboende personer. For personer, hvis skattepligt her til landet er ophørt inden den 1. januar 1970, skal der dog efter ikrafttrædelseslovens § 3, stk. 2, bortses fra bopæl her i landet før dette tidspunkt. Ved ændringen i affattelsen af § 3, stk. 2, er det tydeliggjort, at der ved anvendelse af skattepligtsreglen i kildeskattelovens § 1, nr. 2, ikke skal ses bort fra bopæl her i landet før den 1. januar 1970, når skattepligten her i landet endnu ikke er ophørt på dette tidspunkt. En skatteyder, der f.eks. opgiver sin bopæl her i landet i 1971, vil derfor være omfattet af bestemmelsen i § 1, nr. 2, således at han fortsat er skattepligtig her til landet i 4 år, medmindre han undergives indkomstbeskatning i den fremmede stat. (Bopælen her i landet skal dog have strakt sig over mindst 4 år, jfr. kildeskattelovens § 7, stk. 2). Havde han derimod opgivet bopælen her i landet før den 1. januar 1970, ville han i medfør af § 3, stk. 2, være undtaget fra skattepligt efter kildeskattelovens § 1, nr. 2.

ad § 4

Efter de gennemførte ændringer i kildeskattelovens regler om beskatning af dødsboer skal der gælde ens beskatningsregler for offentligt og privat skiftede boer i de første 15 måneder efter dødsfaldet. Ikrafttrædelseslovens § 4 er derfor ændret, således at reglerne i kildeskatteloven omfatter både de offentlige og de private boer, når dødsfaldet er sket den 1. januar 1970 eller senere, medens reglerne ikke omfatter boer, hvor dødsfaldet er sket inden den 1. januar 1970. Hvor en gift person er afgået ved døden før den 1. januar 1970, medens den efterlevende ægtefælle efter at have hensiddet i uskiftet bo dør efter den 1. januar 1970, skal dog hele boet, altså også de bomidler, der hidrører fra førstafdøde, beskattes efter kildeskatteloven.

Et uskiftet bo, som tages under skiftebehandling i den længstlevende ægtefælles levende live, skal efter § 4, stk. 2, ikke undergives beskatning efter kildeskatteloven, når begæringen om skifte er fremsat inden den 1. januar 1970.

Et dødsbo, som genoptages den 1. januar 1970 eller senere, skal efter § 4, stk. 1, sidste pkt., beskattes efter kildeskattelovens regler for den dels vedkommende, som er omfattet af genoptagelsen. Det er i stk. 3 nærmere angivet, hvornår et offentligt skiftet bo skal anses for at være genoptaget. For et privat skiftet bo må det afgørende være, om betingelserne for genoptagelse er opfyldt før den 1. januar 1970 eller først bliver det senere.

De offentligt skiftede boer, der efter det anførte på grund af tidspunktet for dødsfaldet ikke skal beskattes efter reglerne i kildeskatteloven, skal beskattes efter de hidtil gældende regler. Selv om der bliver tale om beskatning for et senere skatteår end skatteåret 1969-70, skal skatten således beregnes efter de for skatteåret 1969-70 gældende regler. For så vidt angår privat skiftede boer, som ikke omfattes af kildeskatteloven, beskattes arvingerne og en eventuel ægtefælle som hidtil hver af sin anpart i boet.

ad § 6, stk. 2.

Denne bestemmelse er ophævet, idet kildeskattelovens regler om beskatning af skatteydere, der anvender et andet regnskabsår end kalenderåret, er ændret, således at disse skatteydere ligesom andre skatteydere skal betale den foreløbige skat i løbet af kalenderåret. Den foreløbige skat, der skal betales i løbet af kalenderåret, samt slutskatten beregnes på grundlag af indkomsten i det forskudte indkomstår og formuen ved udgangen af dette indkomstår. Ophævelsen af § 6, stk. 2, medfører, at skatteydere med forskudt indkomstår i 1970 skal betale skat beregnet af indkomsten i det indkomstår, der træder i stedet for kalenderåret 1970, d.v.s. normalt det indkomstår, der udløber i løbet af 1970. Hvis en skatteyder har regnskabsår fra den 1. juli til den 30. juni, skal han således i 1970 betale skat beregnet af indkomsten i regnskabsåret 1. juli 1969-30. juni 1970.

ad § 17, stk. 2, 1. pkt.

Betalingsterminerne for skat af overskydende indkomst er af praktiske grunde ændret, således at terminerne falder sammen med de, der efter kildeskattelovens § 61, stk. 4, gælder for betaling af restskat vedrørende indkomståret 1970. Skatten forfalder herefter til betaling med en tredjedel af beløbet den 1. i hver af månederne september, oktober og november 1971 med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden.

Skattedepartementet, den 7. juli 1969.

Hans P. Gøtrik.

Ingen