Cirkulære om den kommunale indkomstbeskatning (Til samtlige amtmænd og kommunalbestyrelser)

Cirkulære om den kommunale indkomstbeskatning

(Til samtlige amtmænd og kommunalbestyrelser)

Ved den som bilag 1 til nærværende cirkulære optrykte lov nr. 134 af 29. marts 1969 er der foretaget en del ændringer i loven om kommunal indkomstskat. Endvidere er der ved den som bilag 2 til cirkulæret optrykte lov nr. 329 af 18. juni 1969 om kommunale personfradrag m.v. fastsat regler om, hvilke kommuner der skal have adgang til at fastsætte lavere personfradrag end dem, der gælder ved statsskattens beregning, samt om disse lavere personfradrags størrelse. Endelig er der ved den som bilag 3 optrykte lov nr. 133 af 29. marts 1969 foretaget en mindre ændring af loven om ikrafttræden af den kommunale indkomstskattelov.

I det følgende vil blive givet en samlet redegørelse for de herefter gældende bestemmelser i loven om kommunal indkomstskat, for bestemmelserne i loven om kommunale personfradrag m.v. samt for loven om ikrafttræden af lov om kommunal indkomstskat. Indenrigsministeriets cirkulære nr. 149 af 26. juni 1968 om lov om kommunal indkomstskat kan herefter i det hele anses for afløst af nærværende cirkulære.

A. LOVEN OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT.

I. KOMMUNESKATTEPLIGTEN.

Efter lovens § 1, stk. 1, er KREDSEN AF DE PERSONER, DER ER STATS- OG KOMMUNESKATTEPLIGTIGE, NU HELT SAMMENFALDENDE. Den hidtidige bestemmelse om, at visse gifte kvinder, hvis mænd ikke er skatteansat på grund af ophold i udlandet, er kommuneskattepligtige, men ikke statsskattepligtige, bortfalder således ved lovens ikrafttræden. Endvidere er det i § 1, stk. 2, udtrykkeligt fastsat, at de for indtræden og ophør af indkomstskattepligt til staten gældende regler også finder anvendelse med hensyn til den kommunale skattepligt.

II. SKATTEKOMMUNEN.

a) Den hidtidige ordning, hvorefter skattepligten i tilfælde af flytning overgår til tilflytningskommunen, er ved lovens § 2 afløst af et HELÅRSSKATTESYSTEM, d.v.s. at skatteyderen svarer kommuneskat til samme kommune hele året (kalenderåret) uanset flytning til en anden kommune i årets løb, og i forbindelse hermed er muligheden for samtidig beskatning til to eller flere kommuner, herunder husstandsbeskatning, bortfaldet.

Afgørende for spørgsmålet om, til hvilken kommune en skattepligtig person skal svare skat (skattekommunen), er, HVOR DEN PÅGÆLDENDE HAR BOPÆL ELLER - I MANGEL HERAF - OPHOLD DEN 5. SEPTEMBER FORUD FOR DET PÅGÆLDENDE KALENDERÅR. Denne hovedregel suppleres imidlertid af en række særregler

1) Personer, der er indkaldt til MILITÆRTJENESTE ELLER ANBRAGT I ET SYGEHUS, I EN INSTITUTION FOR SINDSLIDENDE ELLER ÅNDSSVAGE ELLER I FÆNGSEL ELLER LIGNENDE, og som samtidig har bopæl i en anden kommune, svarer skat til denne anden kommune.

2) Personer, DER I ØVRIGT HAR BOPÆL I TO ELLER FLERE KOMMUNER, svarer skat til den kommune, hvor de må anses for at have deres hovedbopæl, hvilket spørgsmål i tvivlstilfælde afgøres af indenrigsministeren.

3) Personer, DER GØR TJENESTE ELLER I ØVRIGT OPHOLDER SIG OM BORD PÅ SKIBE MED HJEMSTED HER I LANDET, og som hverken har bopæl eller ophold i nogen kommune den 5. september forud for det pågældende kalenderår, svarer kommunal indkomstskat til den kommune, der på denne dato nærmest må betragtes som deres hjemstedskommune. Også her træffer indenrigsministeren i tvivlstilfælde den endelige administrative afgørelse.

4) Personer, der er skattepligtige i medfør af KILDESKATTELOVENS § 1, nr. 2, jfr. § 7, stk. 2, d.v.s. personer, der efter visse nærmere regler er skattepligtige her til landet under ophold til udlandet, svarer for det eller de kalenderår, der følger efter udrejsen, i stedet for sædvanlig kommunal indkomstskat et statskassen tilfaldende skattebeløb, der fastsættes på grundlag af de for beregningen af kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter i Københavns kommune gældende regler. For det år, i hvilket tilbageflytning finder sted, skal statskassen dog dele beløbet med de pågældende skatteyderes opholdskommuner efter reglerne i lovens § 3. Skattekommunen for det efter tilbageflytningen følgende kalenderår udfindes efter de sædvanlige regler, dog at skattekommunen i tilfælde, hvor tilbageflytningen er sket efter den 5. september, bliver den kommune, hvor skatteyderen på tidspunktet for tilbageflytningen har den tilknytning, der er nævnt i lovens § 2.

5) Samme regler som nævnt under punkt 4 gælder for personer, der er omfattet af KILDESKATTELOVENS § 1, nr. 5, d.v.s. danske statsborgere, som af den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, nr. 1-3, samt de med disse personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse.

6) Når SKATTEPLIGT INDTRÆDER I KALENDERÅRET, svares kommunal indkomstskat til den kommune, hvor skatteyderen på tidspunktet for skattepligtens indtræden har den i lovens § 2 nævnte tilknytning. Til samme kommune svares kommunal indkomstskat for det følgende kalenderår, såfremt skattepligten indtræder i tiden fra den 6. september til den 31. december.

7) Såfremt ingen af de fornævnte regler kan finde anvendelse, svares skatten til den kommune, DER NÆRMEST MÅ BETRAGTES SOM DEN PÅGÆLDENDES HJEMSTEDSKOMMUNE, hvilket spørgsmål i tvivlstilfælde afgøres af indenrigsministeren.

b) For en gift kvinde, der sambeskattes med manden, udfindes skattekommunen EFTER GANSKE SAMME REGLER, SOM GÆLDER FOR ANDRE SKATTEPLIGTIGE PERSONER. Den tidligere ordning, hvorefter den gifte kvindes skattekommune i et vist omfang skulle afledes af mandens skattekommune, er således bortfaldet.

c) For så vidt angår personer, der er pligtige til at svare SØMANDSSKAT, henvises til de herhenhørende bestemmelser i sømandsskattelovgivningen.

d) I lovens § 2, stk. 3, er der givet regler for såvel kommunalbestyrelsers som skatteyderes adgang til inden visse frister at rejse INDSIGELSE IMOD, AT DEN UDPEGEDE SKATTEKOMMUNE ER DEN RETTE. Ligeledes er det fastsat, at de myndigheder, der skal afgøre en eventuel tvist om skattekommunespørgsmål, er de samme, som afgør skattefordelingsspørgsmål, dog at der er adgang for skatteyderen til at indbringe skattekommunespørgsmålet for domstolene.

III. DEN TIL SKATTEN BERETTIGEDE KOMMUNE.

Lovens § 3 indeholder bestemmelse om, hvilken kommune der er berettiget til den en skatteyder påhvilende kommunale indkomstskat. Den berettigede kommune vil normalt være den kommune, til hvilken skatten svares (skattekommunen), men tager skatteyderen ophold af en vis varighed i en anden kommune, må skattekommunen helt eller delvis afgive skatten til opholdskommunen efter de nærmere regler i nævnte lovbestemmelse. Forskellen mellem den nuværende og den fremtidige ordning vil herefter i flytningstilfældet i det væsentlige alene blive, at tilflytningskommunen, der hidtil har fastsat den tilflytteren påhvilende kommuneskat efter sine egne regler (beskatningsprocent og personfradrag), fremtidig vil få sin andel beregnet efter skattekommunens regler. Fordelingen af skatten bliver endvidere ALENE ET FORHOLD KOMMUNERNE IMELLEM, medens skatteyderen svarer skat til skattekommunen året ud.

Fra hovedreglen om, at opholdskommunen er berettiget til skatten, gælder visse undtagelser

1) Såfremt en person er INDLAGT PÅ SYGEHUS M.V., jfr. § 2, stk. 1, 2. punktum, men har bopæl i en anden kommune, er sidstnævnte kommune berettiget til skatten.

2) Skyldes opholdet i en anden kommune end bopælskommunen udførelse af et OFFENTLIGT HVERV, skal der alene afgives andel af kommuneskatten, såfremt opholdet udstrækkes over et helt kalenderår, i hvilket tilfælde kommuneskatten tilfalder opholdskommunen fra begyndelsen af dette kalenderår at regne. Denne og den under 1) nævnte regel svarer i princippet til de hidtil gældende.

3) Med hensyn til den særlige beskatningsordning, der gælder for personer, der omfattes af KILDESKATTELOVENS § 1, nr. 2 og 5, henvises til afsnit II. a), 4) og 5) foran.

4) Spørgsmål om, hvilken kommune der skal være berettiget til den kommuneskat, der påhviler en sambeskattet, men særskilt ansat hustru, AFGØRES EFTER SAMME REGLER, SOM GÆLDER FOR SELVSTÆNDIGT SKATTEPLIGTIGE PERSONER. Der er således - i modsætning til den oprindelige ordning - ikke tale om nogen afledning til den kommune, der er berettiget til mandens kommuneskat.

IV. AFREGNING AF KOMMUNESKATTEN.

Det er hensigten, at statens afregning over for de enkelte kommuner af den dem endeligt tilkommende kommunale indkomstskat - herunder andele fra andre kommuner - i videst muligt omfang skal foretages umiddelbart på grundlag af de oplysninger, bl.a. om flytninger i årets løb, der beror hos de statslige myndigheder. Den endelige afregning for et givet kalenderår skal efter kildeskatteloven foretages den 1. november i det følgende kalenderår. Inden udløbet af dette kalenderår må de kommuner, der har indvendinger mod fordelingen af kommuneskatten, gøre anmeldelse herom til vedkommende skattekommune, jfr. lovens § 4. Eventuelle tvistigheder om fordelingsspørgsmål afgøres af amtsrådet, hvis det drejer sig om 2 kommuner, der begge er beliggende inden for den pågældende amtsrådskreds. I alle andre tilfælde påhviler det indenrigsministeren at træffe afgørelsen.

Ifølge kildeskattelovens § 64 skal statskassen TIL FORELØBIG DÆKNING AF DEN KOMMUNALE INDKOMSTSKAT udbetale de enkelte kommuner et månedligt beløb svarende til en tolvtedel af det årlige beløb, der efter det til enhver tid for vedkommende kommune gældende overslag er beregnet at skulle udgøre dens indtægt ved indkomstskat. Såfremt de i kalenderåret foreløbigt udbetalte beløb afviger fra slutskatten, afregnes differencen den 1. november i det følgende kalenderår.

V. BEREGNINGEN AF DEN KOMMUNALE INDKOMSTSKAT.

1) Den KOMMUNESKATTEPLIGTIGE INDKOMST er som hidtil den statsskattepligtige indkomst, jfr. lovens § 5, stk. 1. Såfremt indkomstansættelsen omfatter en kortere periode end et år, beregnes og svares den kommunale indkomstskat efter samme regler som gælder for statsskatten.

2) Endvidere skal de ved statsskattens beregning gældende PERSONFRADRAG som almindelig regel også finde anvendelse ved beregningen af den kommunale indkomstskat.

Ifølge § 5, stk. 2, kan der dog ved lov fastsættes regler, hvorefter kommunalbestyrelserne i visse tilfælde kan anvende lavere personfradrag ved kommuneskattens beregning. Dette er nu sket ved lov af 18. juni 1969, der vil blive omtalt nærmere nedenfor under afsnit B.

3) Ved beregningen af kommunal indkomstskat for særskilt ansatte gifte kvinder og for mænd, hvis hustruer i væsentligt omfang deltager i driften af mandens eller ægteparrets fælles erhvervsvirksomhed, indrømmes FRADRAG I INDKOMSTEN EFTER REGLERNE I KILDESKATTELOVENS § 37 A.

4) De i KILDESKATTELOVENS § 37 B indeholdte bestemmelser om ydelse af dobbelt personfradrag til enlige pensionister m.fl. finder tilsvarende anvendelse ved beregningen af den kommunale indkomstskat.

5) I visse tilfælde skal statens personfradrag anvendes, uanset om den pågældende kommune i øvrigt anvender et lavere personfradrag. Det drejer sig dels om personer, der omfattes af KILDESKATTELOVENS § 37 B, stk. 1, 1. pkt., og uanset om den skattepligtige ved udløbet af indkomståret er sambeskattet med en ægtefælle, dels om personer, der ved udgangen af det pågældende kalenderår er berettiget til EKSTRA BØRNETILSKUD i henhold til § 3 i loven om børnetilskud og andre familieydelser.

6) I visse tilfælde skal en ægtefælles personfradrag i medfør af kildeskattelovens § 37 helt eller delvis fradrages i den anden ægtefælles indkomst. I så fald lægges DEN FØRSTNÆVNTE ÆGTEFÆLLES KOMMUNALE PERSONFRADRAG TIL GRUND, uanset om det er større eller mindre end det personfradrag, der i øvrigt tilkommer den anden ægtefælle.

7) I modsætning til den nuværende ordning, hvorefter DEN PROCENT, HVORMED DEN KOMMUNALE INDKOMSTSKAT BEREGNES, fastsættes på grundlag af de skattepligtige indtægter, der er oppebåret af kommunens skatteydere i det forud for skatteåret liggende kalenderår, og hvorom der foreligger oplysninger ved procentens fastsættelse, skal kommunernes udskrivning under kildeskatteordningen fastsættes på grundlag af de indtægter, kommunens skatteydere må FORVENTES at ville oppebære i det følgende kalenderår. De nærmere regler for beregningen findes i lovens § 6. Ved § 4, stk. 2, i loven af 18. juni 1969 om kommunale personfradrag m.v. er den hidtidige bestemmelse i den kommunale indkomstskattelovs § 6, stk. 2, om en særlig kommuneskatteberegning i tilfælde, hvor det kommunale personfradrag er lavere end statens, ophævet. De mellemliggende beløb skal herefter alene beskattes til kommunen med dennes almindelige udskrivningsprocent.

VI. SKAT AF DØDSBOER.

1) Ved ændringsloven af 29. marts 1969 er de oprindelige bestemmelser om EN SÆRLIG KOMMUNAL INDKOMSTSKAT AF DØDSBOER OPHÆVET. Efter de nye regler i kildeskatteloven skal der fremtidig udskrives EN SAMLET SKAT AF DØDSBOER, således at en vis andel af den for det enkelte dødsbo beregnede skat, nemlig EN TREDIEDEL, TILFALDER DEN KOMMUNE, DER ER AFDØDES SKATTEKOMMUNE. Findes ingen sådan kommune, tilfalder andelen af skatten den kommune, i hvilken boets INDKOMSTANSÆTTELSE FINDER STED.

2) Om beskatningen af dødsboer efter personer, der er AFGÅET VED DØDEN INDEN 1. JANUAR 1970, henvises til afsnit C. I. 3) nedenfor.

VII. SKAT AF STATEN OG DENS INSTITUTIONER.

Bestemmelserne i lovens § 8 om denne beskatning SVARER TIL DE REGLER, DER INDEHOLDES I DEN GÆLDENDE KOMMUNESKATTELOVS AFSNIT IV.

I modsætning til den almindelige indkomstbeskatning skal skatten vedblivende svares af indtægten i det senest forløbne kalenderår (regnskabsår). Skatten beregnes med vedkommende kommunes udskrivningsprocent for det kalenderår, i hvilket skatteåret begynder.

Med hensyn til den særlige ikrafttrædelsesbestemmelse for denne beskatning henvises til afsnit C. I. 1) nedenfor.

VIII. BEGRÆNSET SKATTEPLIGT.

Ved bestemmelserne i lovens § 9 er PERSONER, DER IKKE OPFYLDER BETINGELSERNE FOR FULD SKATTEPLIGT, undergivet en begrænset kommunal skattepligt i samme omfang, begrænset skattepligt består til staten efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a) - d).

Såfremt der i medfør af kildeskattelovens § 37, stk. 5, måtte blive indrømmet PERSONFRADRAG ved beregningen af statsskatten af begrænset skattepligtige personer, skal der gives samme fradrag ved beregningen af den kommunale indkomstskat. Der kan således ikke i disse tilfælde blive tale om anvendelse af eventuelle lavere kommunale personfradrag.

Den PROCENT, hvorved skatten skal svares, er fastsat til 10, jfr. § 2 i loven om kommunale personfradrag m.v.

I den kommunale indkomstskattelovs § 9, stk. 2 og 3, er fastsat regler for, hvilken kommune skatten skal tilfalde og om eventuel fordeling af skatten mellem flere kommuner. Tvistigheder mellem kommunerne om skatten eller dens fordeling afgøres endeligt af indenrigsministeren, jfr. stk. 4.

IX. SKAT AF AKTIESELSKABER M.V.

Bestemmelserne i lovens afsnit III om, hvilken eller hvilke kommuner der er berettiget til den kommunale andel af selskabsskatten, SVARER GANSKE TIL REGLERNE I DEN GÆLDENDE KOMMUNESKATTELOVS AFSNIT V.

Med hensyn til den særlige ikrafttrædelsesbestemmelse for dette afsnit henvises til afsnit C. I. 2) nedenfor.

X. ANDRE BESTEMMELSER.

1) Opkrævningen af kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter sker ifølge § 14 efter reglerne i kildeskatteloven.

2) Ved lovens §§ 15 og 17 er det fastsat, at EN RÆKKE BESTEMMELSER I STATSSKATTELOVGIVNINGEN skal finde tilsvarende anvendelse for så vidt angår den kommunale indkomstskat. Det drejer sig bl.a. om konkursboers pligt til at tilsvare fallentens skat, om virkningerne af urigtig selvangivelse, om berigtigelse af skattebeløb samt en ydelse af rentgodtgørelse.

3) Ved ændringsloven af 29. marts 1969 er der for så vidt angår bestemmelserne om EFTERGIVELSE AF KOMMUNAL INDKOMSTSKAT sket den ændring, at beslutningen om lempelse fremtidig ikke skal træffes af vedkommende kommunalbestyrelse, men af DEN MYNDIGHED, SOM ER BEFØJET TIL AT EFTERGIVE STATSSKATTEN. Der skal dog altid først indhentes en udtalelse fra kommunalbestyrelsen i vedkommende skatteyders AKTUELLE BOPÆLSKOMMUNE.

B. LOVEN OM KOMMUNAL PERSONFRADRAG M.V.

1) Som anført foran under afsnit A. V. 2) er der ved lov af 18. juni 1969 fastsat regler, hvorefter kommunalbestyrelserne i visse tilfælde kan anvende lavere personfradrag end statens ved kommuneskattens beregning. Ifølge lovens § 1 kan kommuner, der har under 20.000, men over 10.000 indbyggere, foruden statens personfradrag på 5.000 kr. vælge at anvende et personfradrag på 4.000 kr. Hvis indbyggerantallet udgør 10.000 eller derunder, kan kommunen yderligere vælge et fradrag på 3.000 kr.

2) Det er REGISTERFOLKETALLET PR. 1. APRIL forud for det kalenderår, i hvilket skatten udskrives, der er afgørende for størrelsen af det personfradrag, kommunen skal eller kan anvende.

3) For kalenderåret 1971 og følgende kalenderår REGULERES de kommunale personfradrag efter reguleringspristallet på samme måde som statens fradrag. Reguleringen sker på grundlag af reguleringspristallet for januar måned i året forud for det år, i hvilket skatten udskrives. Beløbene forhøjes eller nedsættes med 3 pct. for hver fulde 4 points udsving i reguleringspristallet i forhold til reguleringspristallet for januar 1969. De herefter fremkomne beløb AFRUNDES nedad til det nærmeste med 100 delelige kronebeløb, jfr. lovens § 1, stk. 2, sammenholdt med § 4 i loven om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten.

4) Forinden den kommunale indkomstskat beregnes, AFRUNDES INDKOMSTEN nedad til nærmeste med 100 delelige kronebeløb, jfr. lovens § 3.

C. IKRAFTTRÆDELSESLOVEN.

I. IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKTET.

Ifølge § 19 i loven om kommunal indkomstskat skal tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes ved lov. Dette tidspunkt er ved § 1, stk. 1, i lov nr. 194 af 31. maj 1968 om ikrafttræden af lov om kommunal indkomstskat fastsat til 1. JANUAR 1970, på hvilket tidspunkt kildeskatteloven ligeledes træder i kraft.

Fra nævnte ikrafttrædelsestidspunkt gælder dog nogle UNDTAGELSER

1) Den kommunale indkomstskat af STATSINSTITUTIONER, der driver erhvervsvirksomhed, skal efter den kommunale indkomstskattelovs § 8 svares for et skatteår, der følger finansåret. Denne lovbestemmelse sættes derfor først i kraft fra og med skatteåret 1970-71. For skatteåret 1969-70 svarer statsinstitutioner herefter i det hele skat af indtægt ved erhvervsvirksomhed i særlige tilfælde efter bestemmelserne i afsnit IV i lov vedrørende personlig skat til kommunen.

2) Skat af AKTIESELSKABER M.V. er holdt uden for kildeskatteordningen og svares fortsat i henhold til lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. for et skatteår, der følger finansåret. Reglerne i afsnit III i loven om kommunal indkomstskat vedrørende fordelingen af den kommunale andel af aktieslskabsskatten - hvilke regler i øvrigt er ganske sammenfaldende med de nugældende - skal derfor først træde i kraft fra og med skatteåret 1970-71.

3) DØDSBOER, der efter § 4 i ikrafttrædelsesloven til kildeskatteloven ikke omfattes af kildeskatteloven - d.v.s. dødsboer efter personer, der er afgået ved døden inden 1. januar 1970 - beskattes fremdeles efter de hidtidige regler. Skatten beregnes med vedkommende kommunes skatteprocent for skatteåret 1969-70 og betales, forrentes og inddrives efter de regler, der gælder for dette skatteår.

For dødsboer efter personer, der afgår ved døden efter den 1. januar 1970, findes ingen særlig kommunal beskatning, jfr. foran under afsnit A. VI. 1).

II. AFGANGSFØRELSE AF KOMMUNAL INDKOMSTSKAT, DER ER PÅLIGNET FOR SKATTEÅRET 1969-70.

Ved lovens § 1, stk. 3, er det bestemt, at opkrævningen for personer af kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter i henhold til den gældende kommuneskattelov for skatteåret 1969-70 bortfalder i de enkelte kommuner for de terminer, HVIS SIDSTE RETTIDIGE INDBETALINGSDAG INDTRÆDER EFTER DEN 31. DECEMBER 1969.

Herved vil der opstå et regnskabsmæssigt underskud for regnskabsåret 1969-70 i de kommuner, der helt eller delvis må afgangsføre oktober kvartals skat som følge af, at betalingsterminerne for denne skat falder efter 31. december 1969.

Det tilkommer kommunalbestyrelserne selv at afgøre, i hvilket omfang et sådant underskud skal afskrives i kommunens regnskab. For kommuner, der anvender det købstadskommunale regnskabsskema, er de nødvendige konteringsændringer angivet i indenrigsministeriets cirkulæreskrivelse af 4. marts 1969.

Endelig bemærkes, at den hidtidige bestemmelse i § 6, stk. 2 - om beskatning af skatteydere med andet indkomstår end kalenderåret - i ikrafttrædelsesloven til kildeskatteloven er blevet ophævet. I overensstemmelse hermed er henvisningen i ikrafttrædelsesloven til den kommunale indkomstskattelov til denne bestemmelse ophævet ved lov nr. 133 af 29. marts 1969.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 18. JUNI 1969.

Knud Thestrup.

/Johs. Pedersen.

Bilag 1.

Lov nr. 134 af 29. marts 1969 om ændring af lov om kommunal indkomstskat.

(Udelades her.)

Bilag 2.

Lov nr. 329 af 18. juni 1969 om kommunale personfradrag m.v.

(Udelades her.)

Bilag 3.

Lov nr. 133 af 29. marts 1969 om ændring af lov om ikrafttræden af lov om kommunal indkomstskat.

(Udelades her.)

Ingen