Vejledning om forskudsafskrivning på visse anskaffelser af maskiner m.v. og bygninger.

Vejledning om forskudsafskrivning på visse anskaffelser af maskiner m.v. og bygninger.

(Til de skattelignende myndigheder).

Hermed følger eksemplarer af finansministeriets bekendtgørelse nr. 150 af 10. april 1969 om forskudsafskrivning på visse anskaffelser af maskiner m.v. og bygninger.

Regler om sådanne forskudsafskrivninger er senest givet i finansministeriets bekendtgørelse nr. 115 af 5. april 1968, gældende for anskaffelser der er bestilt eller planlagt fremstillet i egen virksomhed i det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1969-70 (indkomståret 1968). Bekendtgørelsen af 10. april 1969 fastsætter tilsvarende regler for bestillinger m.v. i indkomståret 1969.

Efter henstilling fra justitsministeriets lovafdeling er der i forhold til bekendtgørelsen af 5. april 1968 foretaget en række redaktionelle ændringer, som bl.a. har medført, at den nye bekendtgørelse ikke indeholder vejledende eksempler. I det følgende gives der derfor en række eksempler til belysning af reglerne i bekendtgørelsen.

Eksempel 1. Til § 4.

kr. Forskudsafskrivningen omfatter aktiver til en samlet aftalt eller beregnet anskaffelsessum på .............................. 2.100.000 Herfra trækkes............................................ 700.000 --------- Restbeløb ................................................ 1.400.000 ========== Den samlede mulige forskudsafskrivning udgør da 30 pct. af 1.400.000 kr. = ...................... 420.000 ========== Nu opgøres den i § 4, stk. 2, nævnte maksimumsprocent. Det sker ved en beregning af, hvor stor en procentdel den samlede mulige forskudsafskrivning, 420.000 kr., udgør af den samlede anskaffelsessum, 420.000 x 100 2.100.000 kr., ------------- = 20 pct. 2.100.000 -------- Forskudsafskrivningen på hvert enkelt aktiv kan da i alt højst andrage 20 pct. af den aftalte eller beregnede anskaffelsessum for dette, og for et enkelt indkomstår højst 10 pct. af den aftalte eller beregnede anskaffelsessum. Eksempel 2. Til § 6. kr. Forskudsafskrivningen på anskaffelser bestilt i indkomståret 1969 omfatter en bygning til en aftalt anskaffelsessum på.................. 1.000.000 og maskiner til en samlet aftalt anskaffelsessum på........................................ 1.100.000 --------- I alt... 2.100.000 ========== Det forudsættes, at den skattepligtige ikke har benyttet adgangen til at opdele maskinerne i flere afskrivningsgrupper. Den højeste tilladte årlige forskudsafskrivning på de enkelte aktiver udgør 10 pct. af de aftalte anskaffelsessummer, jfr. eksempel 1. kr. a. Bygningen fuldføres i det andet indkomstår efter bestillingsåret (altså i indkomståret 1971), og den faktiske anskaffelsessum udgør ........................ 1.200.000 I bestillingsåret (1969) og det efterfølgende år (1970) har den skattepligtige foretaget følgende forskudsafskrivninger på den aftalte anskaffelsessum for bygningen: kr. 1969: 10 pct. af 1.000.000 =.................. 100.000 1970: 10 pct. af 1.000.000 =.................. 100.000 De samlede forskudsafskrivninger fradrages i den faktiske anskaffelsessum med........................ 200.000 --------- Afskrivning efter afskrivningsloven kan foretages på grundlag af den således nedskrevne anskaffelsessum................................ 1.000.000 --------- b. På den aftalte anskaffelsessum for maskinerne foretager den skattepligtige følgende forskudsafskrivninger: Indkomstår 1969: 10 pct. Indkomstår 1970: 5 pct. Indkomstår 1971: 5 pct. I det andet indkomstår efter bestillingsåret (altså i indkomståret 1971) leveres maskiner til en faktisk anskaffelsessum på i alt .................. 600.000 Den samlede aftalte anskaffelsessum for disse maskiner udgør 500.000 kr. Nu sammenlægges de forskudsafskrivningsprocenter, der i indkomstårene 1969 og 1970 blev anvendt på afskrivningsgruppen for maskiner, altså 10 pct. + 5 pct. = 15 pct. Den faktiske anskaffelsessum nedskrives da med 15 pct. af den aftalte anskaffelsessum, 500.000 kr. =................ 75.000 --------- Det nedskrevne beløb...................................... 525.000 ========== indgår i saldoværdien efter reglerne i afskrivningslovens § 2, jfr. herved punkt 1-4 i skattedepartementets cirkulære nr. 167 af 9. juli 1968 om ændringer i afskrivningsloven. I det tredje indkomstår efter bestillingsåret (altså indkomståret 1972) leveres maskiner til en faktisk anskaffelsessum på i alt ...................... 700.000 Den samlede aftalte anskaffelsessum for disse maskiner udgør 600.000 kr. Nu sammentælles de forskudsafskrivningsprocenter, der i indkomstårene 1969, 1970 og 1971 er anvendt på afskrivningsgruppen for maskiner, altså 10 pct. + 5 pct. + 5 pct. = 20 pct. Den faktiske anskaffelsessum nedskrives da med 20 pct. af den aftalte anskaffelsessum, 600.000 kr. =.................... 120.000 --------- Det nedskrevne beløb...................................... 580.000 ========== indgår i saldoværdien efter afskrivningslovens regler. Eksempel 3. Til § 11, stk. 3. kr. Forskudsafskrivningen omfatter aktiver bestilt i indkomståret 1969 til en samlet aftalt anskaffelsessum på........................................ 2.100.000 Herfra trækkes............................................ 700.000 --------- overskydende beløb........................................ 1.400.000 ========== Den skattepligtige forskudsafskriver 210.000 kr. i bestillingsåret (1969) og i det efterfølgende år (1970) ligeledes 210.000 kr. Samlet aftalt anskaffelsessum udgjorde som før nævnt ............................................ 2.100.000 Det viser sig, at der inden udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillingsåret (altså inden udløbet af indkomståret 1973) kun er leveret aktiver til en samlet aftalt anskaffelsessum på........................................ 1.960.000 --------- Forskelsbeløb ............................................ 140.000 ========== Nu beregnes det, hvor stor en procentdel forskelsbeløbet, 140.000 kr., udgør af det før nævnte overskydende beløb, 1.400.000 kr., 140.000 x 100 ------------- = 10 pct. 1.400.000 -------- Forskudsafskrivningen i bestillingsåret (indkomståret 1969), 210.000 kr., skal da reduceres med 10 pct. eller med 21.000 kr. Forskudsafskrivningen i indkomståret 1970, der også udgjorde 210.000 kr., skal ligeledes reduceres med 10 pct. eller med 21.000 kr. Indkomstansættelserne for de nævnte år forhøjes derfor med hver 21.000 kr. Eksempel 4. Til § 11, stk. 5,2.-6. pkt. kr. Forskudsafskrivningen omfatter aktiver bestilt i indkomståret 1969 til en samlet aftalt anskaffelsessum på ................................ 2.100.000 Herfra trækkes............................................ 700.000 --------- Overskydende beløb........................................ 1.400.000 ========== Den skattepligtige forskudsafskriver 210.000 kr. i bestillingsåret (1969) og i det efterfølgende år (1970) ligeledes 210.000 kr. kr. Samlet aftalt anskaffelsessum som før nævnt .............. 2.100.000 Da samtlige aktiver er leveret, viser det sig, at den samlede faktiske anskaffelsessum kun er............ 2.030.000 --------- Forskelsbeløb ............................................ 70.000 ========== Nu beregnes det, hvor stor en procentdel forskelsbeløbet, 70.000 kr., udgør af det før nævnte overskydende beløb, 1.400.000 kr., 70.000 x 100 ------------ = 5 pct. 1.400.000 -------

Forskudsafskrivningen i bestillingsåret (indkomståret 1969), 210.000 kr., skal da reduceres med 5 pct. eller med 10.500 kr. Forskudsafskrivningen i indkomståret 1970, der også udgjorde 210.000 kr., skal ligeledes reduceres med 5 pct. eller med 10.500 kr. Indkomstskatteansættelserne for de nævnte år forhøjes derfor med hver 10.500 kr.

Skattedepartementet, den 10. april 1969.

G. Djørup.

/ J. Gansted.

Ingen