Skrivelse om honorar og timereduktion til ledende lærere og ledende overlærere ved tekniske skolers lærlinge- og eksamensafdelinger (Til samtlige tekniske skoler)
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om honorar og timereduktion til ledende lærere og ledende overlærere ved tekniske skolers lærlinge- og eksamensafdelinger
(Til samtlige tekniske skoler)
Efter forhandling mellem direktoratet, Dansk teknisk Lærerforening, Sammenslutningen af ledere ved tekniske skoler og Teknisk Skoleforening er der opnået enighed om en nyordning for så vidt angår honorar og timereduktion til ledende faglærere og ledende overlærere ved tekniske skolers lærlingeafdelinger, der er ansvarlige for den pædagogiske tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen ved deres respektive afdelinger, jfr. lønningscirkulæret § 23, stk. 1,A.
Nyordningen, der træder i kraft den 1. august 1968, afløser de tidligere i rundskrivelse nr. 443 af 25. januar 1962 fra Tilsynet med den tekniske undervisning, jfr. cirkulæreskrivelse herfra af 21. december 1964, givne retningslinier.
I henhold hertil kan der tillægges ledende faglærere eller ledende overlærere i 14./20. lønningsklasse ved tekniske skolers lærlingeafdelinger med mindst 2 parallelklasser eller -kursus honorar som følger
2 parallelklasser eller -kursus: 300 kr. årlig + procenttillæg 3 - - - : 600 kr. - - - 4 - - - : 900 kr. - - - 5 - - - : 1200 kr. - - - 6 - - - : 1500 kr. - - - 7 - - - : 1800 kr. - - - 8 - - - : 2100 kr. - - - 9 - - - : 2400 kr. - - - 10 - - - : 2700 kr. - - - For hver parallelklasse eller -kursus herudover: 300 kr. årlig + procenttillæg. Procenttillæg ydes for tiden med 207,2%. Endvidere kan der ydes de pågældende en reduktion i det pligtige ugentlige timetal, såfremt den pågældende lærlingeafdeling omfatter mindst 2 parallelklasser eller -kursus efter nedennævnte retningslinier: 2 parallelklasser eller -kursus: 5 timers reduktion 3 - - - : 6 - - 4 - - - : 7 - - 5-7 - - - : 8 - - 8-10 - - - : 9 - - For klasser herudover vil der kunne tildeles yderligere timereduktion efter forud indhentet godkendelse fra direktoratet. Ved parallelklasser eller -kursus forstås i denne forbindelse klasser i samme håndværkerfag på samme tid (d.v.s. også samtidige 1. og 2. årige klasser i samme fag). Efter tilsvarende retningslinier vil der kunne udpeges ledende lærere og overlærere ved de tekniske skolers eksamensafdelinger (bygningskonstruktører, elektronikteknikere, maskinteknikere, tekniske assistenter m.fl.), der vil kunne tildeles timereduktion som følger: 2 parallelklasser eller -kursus: 4 timers reduktion 3 - - - : 5 - - 4 - - - : 6 - - 5-7 - - - : 7 - - 8-10 - - - : 8 - - Direktoratet må indtil videre tage forbehold med hensyn til honorar til sådanne ledende lærere og overlærere. Der vil kunne tildeles disse lærere overtimer på sædvandlig vis, for lærere i 14./20. lønningsklasse ved lærlingeafdelinger dog som hidtil maksimalt kun 5 ugentlige overtimer, ligesom det er en forudsætning, at timetalsnedsættelsen bliver effektiv og ikke konverteres til overtimer. Meddelelse om sådanne honorarlønnede hverv skal ikke opslås på sædvanlig måde, men kun bekendtgøres for skolens egne lærere, f.eks. i form af opslag på lærerværelset. Det bemærkes, at ordningen kun omfatter fastansatte lærere i 14./20. og 17./22. lønningsklasse. Såfremt sådanne lærere i forvejen måtte være tildelt honorar og/eller timereduktion kan nyordningen ikke medføre en yderligere udbygning, der går ud over det ovenfor godkendte. Eventuelle tvivlsspørgsmål forventes i givet fald forelagt direktoratet, ligesom man udbeder sig underretning om hvilke lærere, der udpeges til disse hverv ved eksamensskoleafdelingerne. Der vedlægges stillingsbeskrivelse for ledende faglærere og ledende overlærere ved lærlingeafdelinger, der ligeledes vil kunne anvendes for så vidt angår ledende lærere ved eksamensafdelinger. O.I. Mikkelsen /Erik Metz Bilag Stillingsbeskrivelse for ledende faglærere og ledende overlærere. De ledende faglærere: 1. deltager i møder med skolens ledelse til orientering og drøftelse af interne og generelle anliggender samt deltager i møder med fagkomiteer. 2. bistår inspektør og/eller forstander ved udarbejdelse af timeplaner for de enkelte klasser og timefordelingsplaner for lærerne indenfor fagområdet. 3. er ansvarlige for, at undervisningen meddeles i henhold til de godkendte undervisningsplaner. 4. er ansvarlige for tilrettelæggelsen af arbejdet med fælles standpunktsprøver samt koordinerer karaktergivningen. 5. tilrettelægger gruppemøder til drøftelse af undervisningsmæssige spørgsmål og metodeforbedringer. Eventuelle tvivlsspørgsmål forelægges for inspektøren og/eller forstanderen med henblik på drøftelse med fagkonsulent eller fagkomite. Referat af gruppemøde afgives til skolens ledelse. 6. forestår indkøb af læremidler, arbejdsmaterialer, rekvisitter, faglitteratur m.v. 7. repræsenterer fagområdet udadtil ved møder, udstillinger, konferencer o.l. efter bemyndigelse af skolens ledelse. 8. er ansvarlige for tilrettelægelse af foredrag, film, ekskursioner m.v. 9. er ansvarlige for planlægning af nye faglokalers indretning. 10. er pligtige til at deltage i møder, kurser ect. indenfor deres fagområde. I øvrigt skal de ledende faglærere/ledende overlærere udøve deres funktioner under ansvar over for skolens ledelse.