Cirkulære om bedømmelse af førligheden hos personer, der ønsker førerbevis til motorkøretøj (Til landets embedslæger)

Cirkulære om bedømmelse af førligheden hos personer, der ønsker førerbevis til motorkøretøj

(Til landets embedslæger)

Justitsministeriet har efter forhandling med sundhedsstyrelsen ved cirkulære af 29. september 1967 fastsat nye regler for udfærdigelse af førerbevis til personer med nedsat førlighed.

I overensstemmelse hermed fastsætter sundhedsstyrelsen herved følgende, idet opmærksomheden henledes på, at reglerne i det væsentlige kun er ændrede i det omfang, det har været nødvendiggjort af lov nr. 198 af 8. juni 1966 om ændringer i færdselsloven, hvorefter førerbevis til motorkøretøj, der ikke benyttes erhvervsmæssigt til befordring af personer, gælder til indehaverens fyldte 70. år. I øvrigt er der under hensyn til den tekniske udvikling foretaget visse ændringer, f.eks. vedrørende vilkårene for udstedelse af førerbevis til andragere med unormale ekstremiteter.

Reglerne for, hvilke sager der af politiet vil blive forelagt embedslægen til udtalelse, er uændrede.

Disse sager falder i følgende grupper

Lidelser og misdannelser vedrørende andragerens ekstremiteter (jfr. herved helbredserklæringens afsnit B, pkt. 3.1.-5.).

Sukkersyge, forsåvidt hypoglykæmiske tilfælde har foreligget inden for de sidste to år.

Anfald af bevidsthedstab, som ikke skyldes diabetes mellitus eller epilepsi.

Anfald af bevidsthedstab i forbindelse med diabetisk coma.

Svimmelhed.

Hjertesygdom, som har medført eller kan medføre akut insufficiens.

Sindssygdom.

Andre sygdomme og legemlige forhold, herunder aldersfænomener, der skønnes af betydning for evnen til at føre motorkøretøj (jfr. herved helbredserklæringens afsnit B, henholdsvis pkt. 4.1., 4.3.-5., 5.2. og 6.).

Embedslægens opgave er, for så vidt angår lidelser og misdannelser vedrørende ekstremiteterne, at udtale sig om, hvorvidt der efter den foreliggende lidelses art og manifestationer må anses at være risiko for progression således, at gyldighedsperioden for førerbeviset derfor må foreslås begrænset til 1, 2 eller 5 år.

For de øvrige sygdomsgruppers vedkommende tager embedslægen stilling til, hvorvidt den pågældende motorfører efter de i det følgende angivne retningslinier anses for at være i stand til på forsvarlig måde at føre motorkøretøj af den kategori, hvortil der søges førerbevis, samt om et eventuelt førerbevis' gyldighedsperiode bør begrænses (til 1, 2 eller 5 år).

Opmærksomheden henledes på, at førerbevis for andragere, der er fyldt 65 år, allerede på grund af andragerens alder ikke vil kunne udfærdiges for længere tidsrum end angivet i § 25, stk. 3 og 4, i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 258 af 28. juni 1966 om førerprøver m.v.

For andragere, der ved udstedelsen er fyldt 65 år, men ikke 70 år, udstedes førerbeviset for 5 år. Førerbevis for personer, der er fyldt 70 år, udstedes med følgende gyldighedstid

70-71 år................. 4 år 71-72 år................. 3 år 72-80 år................. 2 år 80 år og derover......... 1 år

SUKKERSYGE, FORSÅVIDT HYPOGLYKÆMISKE TILFÆLDE ER FOREKOMMET INDEN FOR DE TO SIDSTE ÅR (4.1.)

Såfremt der kun lejlighedsvis, f.eks. under ændret insulinindstilling, har været tilfælde af eller tilløb til hypoglykæmiske tilfælde, vil førerbevis til motorkøretøj, bortset fra motorvogn til erhvervsmæssig personbefordring (de under gruppe 1-8 i justitsministeriets cirkulære anførte køretøjer), kunne anbefales for to år.

1) ANFALD AF BEVIDSTHEDSTAB, DER IKKE SKYLDES DIABETES ELLER EPILEPSI.

2) ANFALD AF BEVIDSTHEDSTAB I FORBINDELSE MED DIABETISK COMA.

3) ANFALD AF SVIMMELHED. (4.3 og 4.4).

Såfremt der kun lejlighedsvis har været tilfælde (f.eks. alene lettere epileptiske ækvivalenter, der efter erfaringen kun er forekommet under søvn), og disse med overvejende sandsynlighed kan henføres til sådanne årsager, at risikoen for tilfælde under kørsel må anses for ubetydelig, kan førerbevis til motorkøretøj, bortset fra motorvogn til erhvervsmæssig personbefordring, anbefales.

HJERTESYGDOM, SOM HAR MEDFØRT ELLER KAN MEDFØRE AKUT INSUFFICIENS (4.5.)

Såfremt den foreliggende tilstand skønnes ikke at være til hinder for, at andrageren fører motorkøretøj på betryggende måde, kan førerbevis til motorkøretøj, bortset fra motorvogn til erhvervsmæssig personbefordring, anbefales.

SINDSSYGDOM (5.2.)

Såfremt tilstanden skønnes at være uden betydning for evnen til at føre motorkøretøj på betryggende måde, kan førerbevis til motorkøretøj, bortset fra motorvogn til erhvervsmæssig personbefordring, anbefales.

Høj dosering af psykofarmaka bør af hensyn til risiko for eventuelle bivirkninger af præparatet foranledige en nøje overvejelse af forsvarligheden af førerbevis (5.2, 6).

SYGDOM, LEGEMLIGE FORHOLD OG/ELLER ALDERSFÆNOMENER, SOM AF DEN ATTESTUDSTEDENDE LÆGE SKØNNES AT VÆRE AF BETYDNING FOR ANDRAGERENS EVNE TIL AT FØRE MOTORKØRETØJ (6.)

Såfremt det skønnes, at lidelsen er uden betydning for evnen til at føre motorkøretøj, kan førerbevis anbefales. I tvivlstilfælde vil sagen ofte kunne afgøres ved, at førerbevis anbefales udfærdiget under forudsætning af, at andrageren kan bestå den praktiske del af førerprøven.

I tilfælde, hvor førerbevis i henhold til foranstående ikke kan anbefales af embedslægen, eller hvor denne er i tvivl om forsvarligheden heraf, vil sagen gennem politiet være at forelægge for sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsens cirkulære af 9. marts 1962 til landets embedslæger om bedømmelse af førligheden hos personer, der ønsker førerbevis til motorkøretøj, ophæves.

SUNDHEDSSTYRELSEN, DEN 29. JANUAR 1968.

Esther Ammundsen.

/Øhlenschlæger.

Ingen