Legislator Case Law & Legislation
C19681302009 DK

Cirkulære om kødkonserves - Spanien

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1968 13020 Historic

Cirkulære om kødkonserves - Spanien

Cirkulære til samtlige til eksport af kød, slagteaffald og kødvarer samt eksport af fjerkræ og fjerkræprodukter autoriserede virksomheder og dyrlægerne ved disse.

Spanien. Kødkonserves.

Fra statskonsulent Sv. Evendt er det meddelt, at det ved en ny handelsministeriel bekendtgørelse, der træder i kraft 14. juni d.å. er fastsat, at al konserves - herunder kødkonserves - samt andre kødvarer, der er emballeret til direkte salg til forbruger, ved prægning, lithografi eller etikette, der sidder helt fast på emballagen, skal være forsynet med nedenstående oplysninger på spansk og med mindst 2 mm høje bogstaver

a. Oprindelsesland.

b. Den almindelige benævnelse af den emballerede vare.

c. Det konserverede produkts tilberedelsesform (i sauce, i tomat, i saltlage, i ren olivenolie, i frøolie, natural, i sukkerlage (almibar) etc.).

d. Samtlige de ingredienser, som emballagen indeholder, d.v.s. de forskellige komponenter (bestanddele) af et produkt, som består af mere end eet fødemiddel. Sådanne komponenter skal opføres i rækkefølge efter betydning.

e. Varekategori.

f. Tilsatte stoffer (farvestoffer, konserveringsmidler, antioxidanter etc.).

g. Netto minimumsvægt og saft/væske (escurrido), udtrykt i decimal.

h. Eventuel anvisning på brug eller tilberedning af det konserverede eller tilberedte produkt.

P.V.V.

V.E. Albertsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →