Kirker. Arv
Statutory Text (3 Articles)
Kirker. Arv
Kirkeministeriets skrivelse af 12. januar 1968 til stiftsøvrigheden over Ribe stift.
I et med stiftsøvrighedens erklæring af 6. december 1967 hertil indsendt andragende har advokat N.N., for A. kirkedistrikts menighedsråd anholdt om ministeriets godkendelse af, at menighedsrådet på A. kirkes vegne overtager boet efter bibliotekar O.O. til privat skifte, efter at den pågældende, der i et den 18. juli 1964 oprettet testamente har indsat A. kirke som universalarving, nu er afgået ved døden.
I anledning heraf skal man meddele til efterretning og videre bekendtgørelse, at ministeriet af principielle grunde må nære betænkelighed ved at tillade, at kirken overtager boet til privat skifte med den deraf flydende hæftelse for eventuelle gældsforpligtelser, hvorimod ministeriet kan godkende, at boet efter at være påbegyndt som offentligt gældsfragåelsesbo udleveres kirken til privat skifte på den første skiftesamling efter udløbet af det til kreditorerne udsendte proklama, såfremt en til den tid foretaget opgørelse måtte udvise, at boet er solvent.
Ministeriet forventer efter afslutningen af bobehandlingen at modtage indberetning om, hvor stort et beløb der herefter tilfalder kirken, hvorhos man skal udbede sig indstilling fra menighedsrådet om arvens anvendelse ifølge testamentet.
Udtalt, at en kirke som universalarving i et bo ikke bør overtage boet til privat skifte.