Legislator Case Law & Legislation
C19681182454 DK

Skrivelse om forplejning af personalet juleaften.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1968 11824 Historic

Skrivelse om forplejning af personalet juleaften.

Direktoratet for fængselsvæsenet bestemmer herved, at der fra og med Julen 1968 vil kunne ydes den del af personalet, der har tjeneste juleaftensdag, følgende forplejning

Dagpersonalet, der forretter tjeneste juleaften

samme middag som de indsatte, 1 øl (pilsner),

kaffe med småkager,

1 cigar eller 2 cigaretter.

Ved de anstalter, hvor personalet spiser sammen med de indsatte, bibeholdes den gældende ordning.

Natpersonalet, der forretter tjeneste julenat

smørrebrød, 1 øl (pilsner),

kaffe med småkager,

1 cigar eller 2 cigaretter.

De med forplejningen forbundne udgifter konteres således

Anstalterne: Den samlede udgift afholdes af kontoplan 56-3.

Funktionær-forplejning.

Arresthusene: For arresthusenes vedkommende konteres udgifterne til øl og tobak på konto § 18.4.02.21.1. Kontorudgifter. Forplejningsudgifterne iøvrigt afholdes således: Ved de arresthuse, hvor forplejningen sker direkte for statens regning, indgår udgiften i de almindelige forplejningsudgifter. Ved de arresthuse, hvor arrestforvareren har forplejningen i entreprise, ydes der ham for hver funktionær, der forplejes, et beløb svarende til højeste sats for forplejningspenge for een dag.

Til arrestinspektørerne vedlægges en genpart til arrestforvareren og til regnskabsføreren.

Samtidig ophæves direktoratets cirkulærskrivelser af 21. december 1939 og 10 december 1945.

Nordskov Nielsen

/F. Hellborn

Til inspektørerne for de under fængselsvæsenet hørende anstalter og overlægerne ved forvaringsanstalterne i Horsens og Herstedvester samt samtlige arrestinspektører.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →