Legislator Case Law & Legislation
C19681132410 DK

Cirkulærskrivelse om fjernelse af indsattes tatoveringer. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1968 11324 Valid

Cirkulærskrivelse om fjernelse af indsattes tatoveringer. (* 1)

Under henvisning til tidligere brevveksling og til drøftelser på lægemødet den 11. december 1967, jfr. det herom udsendte referat, fastsætter direktoratet følgende retningslinier vedrørende fjernelse af indsattes tatoveringer

1. Har en indsat tatoveringer, som skønnes at kunne være til skade for hans beskæftigelsesmuligheder eller iøvrigt at kunne hæmme resocialiseringsbestræbelser, f.eks. fordi de giver anledning til mindreværdsfølelse eller lignende, skal hans opmærksomhed henledes på de pågældende skademuligheder m.v. samtidigt med, at der gives ham oplysning om mulighederne for fjernelse af tatoveringer under anstaltsopholdet. Han skal orienteres om eventuel fare for ulemper i form af ar m.v., og om at en eventuel fjernelse sker på hans egen risiko.

2. Efter samråd med fængselslægen kan anstaltslederen, når en eller flere af de omtalte indikationer foreligger, tillade en indsat at få tatoveringer fjernet, enten således at fjernelsen sker i anstalten, eller ved indlæggelse på lokalt sygehus, hvor dette er påkrævet og muligt.

3. Såfremt indlæggelse på lokalt sygehus ikke er muligt, kan indlæggelse ske på Vestre hospital. På indlæggelsessedlen (D.f.f. formular nr. 48) gives der oplysninger om den indsattes sygekasseforhold, og om, hvor han er hjemmehørende.

4. I tilfælde, hvor fjernelse af tatoveringer ikke vil kunne ske på Vestre hospital, er der gennem de senere år indledt et samarbejde mellem Københavns fængsler og Diakonissestiftelsen i København, hvor indlæggelse da kan finde sted. Overlægen ved Københavns fængsler drager i disse tilfælde omsorg for, at indsatte, der er hjemmehørende i Københavns kommune, indlægges gennem visitator på Københavns Kommunehospital. I andre tilfælde må indlæggelse på Diakonissestiftelsen ikke finde sted uden direktoratets samtykke, såfremt overlægen ved Københavns fængsler på forhånd finder, at det kan antages, at hospitalsopholdet vil strække sig udover 3 dage.

5. Udgifter til hospitalsbehandling, som er forbundet med fjernelsen, afholdes af anstalten (kontoplan 58, hospitalsophold).

6. Efter fjernelse af en tatovering skal der ske indberetning til rigsregistraturen med nøjagtig angivelse af, hvilken tatovering der er fjernet, samt en fornøden beskrivelse af eventuelt opstået ar m.v.

7. Direktoratets skrivelser af 19. juni 1954, 23. september 1955 og 8. maj 1964 vedrørende samme spørgsmål ophæves.

Der vedlægges 2 genparter af denne skrivelse til udlevering til fængselslægen (overlægen ved Københavns fængsler) og fængselsbogholderen.

Nordskov Nielsen

/Tornøe

Cirkulærskrivelse til inspektørerne for de under fængselsvæsenet hørende anstalter og overlægerne ved forvaringsanstalterne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →