Legislator Case Law & Legislation
C19681117454 DK

Skrivelse om cirkulære om ændring af forlystelsescirkulæret. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1968 11174 Historic

Skrivelse om cirkulære om ændring af forlystelsescirkulæret. (* 1)

Vedlagt fremsendes nogle eksemplarer af justitsministeriets cirkulære af 3. april 1968 om ændring i cirkulære om forlystelser på offentlige forlystelsessteder, ved markeder, dyrskuer og lignende.

Det fremgår af cirkulæret, at markedspas, der udstedes for fremtiden, vil have gyldighed for 5 år ad gangen i stedet for som hidtil for 1 år ad gangen. Markedspassene vil endvidere i alle tilfælde blive udstedt gratis, idet bestemmelsen om et gebyr på 5 kr. er ophævet for pas, der udstedes efter den 3. april 1968. På tilsvarende måde er bestemmelsen om et gebyr på 5 kr. for udlevering af en tilsynsbog ophævet.

Markedspas kan endvidere fremtidig udstedes også til en 16- eller 17-årig, når politiet skønner, at han opfylder de normale vilkår, og såfremt den pågældende er medhjælper hos en teltholder, til hvem han har særlig tilknytning, navnlig hvis det er et barn af teltholderen eller i øvrigt er en nær slægtning til denne, og han er knyttet til teltholderens forretning. Det er endvidere en forudsætning, at den der har forældremyndigheden over den 16- eller 17-årige giver samtykke til, at han søger erhverv som medhjælper hos den pågældende teltholder.

Efter cirkulæret er de hidtil gældende maximale grænser for en gevinst og for indskud i lykkespil om varer forhøjet, således at indkøbsprisen for den enkelte gevinst, der tidligere var 25 kr., nu må andrage 35 kr., og indsatsen, der tidligere højst måtte være på 50 øre, er nu forhøjet til 1 kr.

Reglerne for lykkespil om spillemærker, herunder for spilleautomater, er uændret, idet man dog har indføjet særlige bestemmelser for de såkaldte roulettespil. Alene for roulettespil er der nu åbnet adgang til at gøre indsats med 50 øre i stedet for som hidtil med 25 øre på hvert felt. Det er således ikke tilladt at gøre indsats med 50 øre på flere felter i disse spil. Gevinsten i roulettespil må fortsat kun udleveres i spillemærker og ikke i penge og må højst udgøre et antal mærker, for hvilke der kan gøres maximal indsats i 16 spil (dvs. 32 spillemærker, der hver kan anvendes som indsats i stedet for 25 øre).

Man skal endelig understrege reglen i § 8, stk. 3, sidste pkt. om begrænsningerne i anvendelsen af spillemærker.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →