Cirkulære om ligningsloven.

Cirkulære om ligningsloven.

(Til de skattelignende myndigheder).

Hermed fremsendes eksemplarer af lovbekendtgørelse nr. 424 af 19. december 1968 om påligningen af indkomst- og formueskat til staten. Lovbekendtgørelsen afløser lovbekendtgørelse nr. 491 af 19. december 1967.

I den nye lovbekendtgørelse er indarbejdet de ændringer af ligningsloven, der er sket ved lov nr. 397 af 9. december 1968.

Ved ændringsloven af 9. december 1968 er der dels indført nye regler, dels foretaget ændringer i hidtidige regler, jfr. oversigten nedenfor.

De nye regler skal som hovedregel første gang anvendes ved skatteansættelsen for skatteåret 1969-70.

Ændringslovens §§ 3 og 4, jfr. endvidere § 8, indeholder overgangsregler i forbindelse med skattefradragsreglens ophævelse. Disse regler er omtalt mere udførligt nedenfor. I lovens §§ 5-7 er der givet forskellige midlertidige regler om skattelempelse. De sidstnævnte regler står i forbindelse med den stedfundne udsættelse af kildeskattens ikrafttræden til 1. januar 1970. Ændringslovens §§ 3-8 er optrykt i slutningen af lovbekendtgørelsen. Angående reglerne i §§ 5-7 vil der snarest blive udstedt en bekendtgørelse.

Oversigt over de nye regler og ændringer.

1) I § 7, litra i, om skattefrihed for invaliditetsbeløb og invaliditetsydelser m.v. er medtaget ydelser i henhold til § 73 i lov om offentlig forsorg.

2) § 14A, stk. 1, om forhøjelse af lejeværdien af bolig i eget eenfamiliehus.

3) I § 18A, stk.1, 1. og 2. pkt., er "skattefri" ændret til "skattemæssige".

4) § 27, stk. 3, 2. pkt., om bevillingsmæssig nedsættelse i den skattepligtige indkomst for skatteydere, der første gang har etableret eller overtaget en selvstændig erhvervsvirksomhed.

5) § 27A, om indtægtsførelsen over en årrække af visse vederlag for afståelse af tidsbegrænsede rettigheder m.v.

ad 1) til § 7, litra i.

Skattefriheden ifølge denne bestemmelse er nærmere omtalt i skattedepartementets cirkulærer af 19. december 1966 og 22. december 1967. Ved ændringsloven er skattefriheden udvidet til at omfatte ydelser i henhold til § 73 i lov om offentlig forsorg.

Efter lov om offentlig forsorg § 73 kan der til personer, der i hjemmet forsørger et barn, som har en fysisk eller psykisk lidelse, der medfører særlige udgifter ved forsørgelsen, ydes et tilskud til hel eller delvis dækning af disse udgifter, såfremt hjælp ikke kan ydes som led i særforsorgens hjælpeforanstaltninger. Tilskud er betinget af, at lægelige anvisninger med hensyn til barnets pasning m.v. følges.

ad 2) til § 14A, stk. 1, 2. pkt.

Den stedfundne ændring af denne bestemmelse går ud på, at procentsatsen, hvorefter lejeværdien af bolig i egen ejendom ansættes, er forhøjet til 2,75 pct.

ad 3) til § 18A, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Den stedfundne ændring er af redaktionel karakter og skyldes, at betegnelsen "skattefri afskrivninger" blev ændret til "skattemæssige afskrivninger" ved den i maj 1968 gennemførte ændring af afskrivningsloven.

ad 4) til § 27, stk. 3, 2. pkt.

Den stedfundne ændring af denne bestemmelse går ud på, at nedsættelsen kan udgøre indtil 5.000 kr. imod hidtil 3.000 kr. Bortset herfra er betingelserne for skattelempelse i henhold til bestemmelserne i ligningslovens § 27 de samme som hidtil. Lempelse bør herefter som også fremhævet i skattedepartementets cirkulære af 9. januar 1961 indrømmes sådanne skatteydere, der i den periode, hvori skatterne skal udredes, skal klare så tyngende afdragsforpligtelser, at de, selv med et beskedent privatforbrug, ikke vil have tilstrækkelige midler til en normal drift af virksomheden, såfremt der blev pålignet dem skat af den fulde skattepligtige indkomst. Ved skønnet herover bør det i almindelighed ikke være afgørende, i hvilket omfang den pågældende har udnyttet foreliggende muligheder for skattemæssige afskrivninger.

Der henvises i øvrigt til de retningslinier, der er meddelt i skattedepartementets cirkulære af 9. januar 1961 om etableringslempelse.

ad 5) til § 27A.

Ved denne paragraf, der er ny, gives der adgang til, at visse vederlag for afståelse af tidsbegrænsede rettigheder m.v. kan indtægtsføres over en årrække i stedet for at indtægtsfØres på een gang i afhændelsesåret.

Reglen angår alene tilfælde, hvor vederlaget efter aftalen erlægges over en årrække og efter de hidtil gældende regler skulle beskattes fuldtud i afhændelsesåret efter reglerne om almindelig indkomstskat. Det gælder, når den skattepligtige selv er ophavsmand til de forfatterrettigheder m.v., som han har afhændet, og når rettighederne er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej eller i spekulationsøjemed. I sådanne tilfælde kan den skattepligtige vælge at indtægtsføre hele vederlaget på een gang i afhændelsesåret. Ønsker han ikke det, kan han i stedet nøjes med i de enkelte indkomstår at indtægtsføre de vederlagsbeløb, som han efter de oprindeligt aftalte vilkår kunne kræve betalt i det pågældende år. Beløbene skal dog senest tages til indtægt i de år, hvori de faktisk betales, jfr. § 27A, sidste pkt.

Ordningen omfatter vederlag for afhændelse af patentret, ophavsret til litterære og kunstneriske værker, ret til mønster eller væremærke eller lignende tidsbegrænsede rettigheder samt vederlag for afhændelse af en særlig fremstillingsmetode el. lign. (know-how).

Hvis parterne ændrer den oprindelige aftale, således at afdragsperioden bliver længere, skal vederlagsbeløbene alligevel tages til indtægt i de indkomstår, hvori de kunne kræves betalt efter den oprindelige aftale. Det samme gælder i og for sig, hvis aftalen ændres, således at afdragsperioden bliver kortere; men hvis afdragene faktisk betales hurtigere end oprindeligt aftalt, skal de tages til indtægt i betalingsåret, jfr. § 27A, sidste pkt.

Ordningen omfatter ikke tilfælde, hvor de omtalte vederlag skal beskattes efter reglerne om særlig indkomstskat, og heller ikke tilfælde, hvor vederlaget skal beskattes efter reglerne i selskabsskatteloven.

Reglerne i ændringslovens §§ 3-4, jfr. § 8.

Til § 3.

Overgangsregler i forbindelse med skattefradragsreglens bortfald er for skatteåret 1968-69 fastsat ved ligningslovændringen af 8. december 1967, jfr. § 3 i lov nr. 452 af 8. december 1967. Disse regler er i øvrigt på et enkelt punkt - vedrørende fradraget for uudnyttet reguleringsfradrag - ændret ved § 8 i loven af 9. december 1968, jfr. bemærkningerne nedenfor til denne paragraf.

I § 3 i ændringsloven af 9. december 1968 er der også for skatteåret 1969-70 givet regler om et reguleringsfradrag, der får betydning for skatteydere, som er gået glip af et særlig stort skattefradrag i det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1969-70.

Reglerne i ændringslovens § 3 svarer stort set til reglerne om reguleringsfradrag ved skatteberegningen for skatteåret 1968-69. På følgende punkter afviger ændringslovens § 3 dog fra de tilsvarende regler for skatteåret 1968-69.

a) Efter § 3, stk. 1, udgør reguleringsfradraget for personer det dobbelte af det beløb, hvorved skattebetalingerne i indkomståret overstiger den beregnede skat for skatteåret 1969-70.

At der for skatteåret 1969-70 skal gives dobbelt reguleringsfradrag har sammenhæng med bestemmelsen i § 1, stk. 2, i lov nr. 190 af 31. maj 1968 om kildeskattens ikrafttræden, hvorefter opkrævningen af almindelig indkomstskat til staten, formueskat og folkepensionsbidrag bortfalder for andet halvår af skatteåret 1969-70.

Der henvises i øvrigt til pkt. d) nedenfor vedrørende reguleringsfradraget for dødsboer.

b) Efter reglen i § 3, stk. 2, 2. pkt., skal til betalte skatter i indkomståret også medregnes indkomst- og formueskatter m.v. som den skattepligtige har betalt i det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1968-69, og som er forfaldet til betaling i det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1969-70. Efter § 3, stk. 2, i loven af 8. december 1967 har disse forudbetalte skattebeløb ikke skullet medregnes til betalte skatter i det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1968-69. Efter den her omtalte bestemmelse skal de medregnes til betalte skatter i indkomståret, der ligger til grund for skatteåret 1969-70.

c) Efter reglen i § 3, stk. 4, kan for skattepligtige personer kun halvdelen af det beløb, hvormed reguleringsfradraget overstiger den skattepligtige indkomst for skatteåret 1969-70, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1970.

Denne bestemmelse har sammenhæng med den stedfundne fordobling af reguleringsfradraget for skatteåret 1969-70, jfr. foran under pkt. a).

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor til § 8.

d) De ved § 3, stk. 5, givne regler om reguleringsfradraget for dødsboer, hvorefter reguleringsfradraget ikke er fordoblet for deres vedkommende, således som for personers vedkommende, og fradraget for den "overskydende" del af reguleringsfradraget i indkomsten for indkomståret 1970 som følge deraf ikke halveres som for personers vedkommende skyldes, at den under pkt. a) omtalte bestemmelse i § 1, stk. 2, i loven af 31. maj 1968 om kildeskattens ikrafttræden ikke gælder dødsboer.

e) Efter reglen i § 3, stk. 8, kan enker og enkemænd, der for skatteåret 1969-70 får nedsættelse i den ansatte indkomst efter ligningslovens § 2B, stk. 3, ikke samtidig få reguleringsfradrag.

f) Efter reglerne i § 3, stk. 9, skal ikke alle skattepligtige således som efter § 3, stk. 8, i loven af 8. december 1967 i forbindelse med selvangivelsen meddele oplysninger om betalte personlige skatter og folkepensionsbidrag til brug ved beregning af eventuelt reguleringsfradrag. Pligten til at meddele oplysninger som anført gælder kun skattepligtige, der anser sig for berettigede til reguleringsfradrag, og omfatter tillige de skattebetalinger, der er nævnt i § 3, stk. 2, 2. pkt. (forudbetalinger). Gives oplysningerne ikke, har skattemyndighederne ikke pligt til at undersøge, om den skattepligtige er berettiget til reguleringsfradrag.

I ændringsloven findes ingen regel svarende til § 3, stk. 7, i loven af 8. december 1968 om fradragsret for halvdelen af de i indkomståret betalte, forfaldne bidrag til anerkendte trossamfund.

Til § 4.

De i denne paragraf givne overgangsregler i forbindelse med skattefradragsreglens bortfald angår de tilfælde, hvor personer eller dødsboer efter udløbet af det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1969-70 - i de normale tilfælde kalenderåret 1968 - betaler skat for skatteåret 1967-68 eller tidligere skatteår.

Reglerne i § 4, stk. 1, angår tilfælde, hvor en skatteefterbetaling alene omfatter indkomstskat til stat eller kommune, kirkelige afgifter eller folkepensionsbidrag, og hvor der er opgjort en indkomstdifference for de år, sagen vedrører. Skattemyndighederne skal i disse tilfælde opgøre den for lidt betalte skat efter udskrivningsreglerne for de pågældende skatteår. I det således opgjorte skattebeløb skal der imidlertid indrømmes et fradrag, idet beløbet skal omberegnes til en ligevægtsskat på følgende måde

Indkomstdifferencer i alt For lidt betalt skat ------------------------------------------------- Indkomstdifferencer i alt + for lidt betalt skat

Eksempel.

Under efterbetalingssagen er det lagt til grund, at de skattepligtige indkomster for skatteårene 1960-61 - 1966-67 inkl. i alt bør forhøjes med en indkomstdiffenrence på 100.000 kr.

Efter udskrivningsreglerne for de nævnte skatteår udgør den for lidt betalt skat af indkomstdifferencen i alt 70.000 kr. Ligevægtsskatten beregnes herefter således

70.000 100.000 x -------------------- = 41.176 kr. 100.000 + 70.000

Efter reglen i § 4, stk. 2, skal ligevægtsskat, der opgøres efter reglerne i § 4, stk. 1, fordeles forholdsmæssigt på statsskat og folkepensionsbidrag, kommuneskat og kirkelige afgifter.

Reglerne i stk. 1 og 2 omfatter i første række skatteefterbetalingssager vedrørende skatteåret 1967-68 eller tidligere skatteår, hvor der i den i mindelighed afgjorte sag er opgjort en indkomstdifference for de år, sagen vdrører, uden at der er sket formelig ændring af vedkommende indkomstansættelser ved kendelse af skatterådet eller amtsskatterådet eller eventuelt af landsskatteretten. I tidsmæssig henseende er det for reglens anvendelse afgørende, hvornår der er indgået forlig i efterbetalingssagen. Reglen er uanvendelig, hvis efterbetalingstilsvaret efter det indgåede forlig vel forfalder til betaling efter udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1969-70, men forliget er indgået inden udløbet af dette indkomstår. Sådanne tilfælde skal behandles efter reglerne i § 4, stk. 5, jfr. bemærkningerne nedenfor om disse regler.

Reglerne i § 4, stk. 1 og 2, finder også anvendelse, hvor de pågældende indkomstdifferencer ikke er opgjort i en efterbetalingssag, men foreligger i forbindelse med forhøjelser af vedkommende indkomstansættelser ved kendelser afsagt af skatteråd, amtsskatteråd eller eventuelt landsskatteretten. Det samme gælder, hvor indkomstdifferencen er konstateret ved en retslig afgørelse. I sådanne tilfælde er det en betingelse for reglernes anvendelse, at afgørelsen er truffet efter udløbet af det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1969-70. Vedrører den trufne afgørelse indkomstdifferencer for flere skatteår, skal ligevægtsskattesatsen benyttes ved beregningen af de yderligere pligtige skatter for hvert enkelt skatteår, således at der i overensstemmelse med reglen i § 4, stk. 2, sker en forholdsmæssig nedsættelse af de i første omgang opgjorte beløb, der skal tilsvares i henholdsvis statsskat og folkepensionsbidrag, kommuneskat og kirkelige afgifter.

Reglen i § 4, stk. 3, angår formueskat for skatteåret 1967-68 eller tidligere, der skal efterbetales i forbindelse med en efterbetaling, der beregnes efter stk. 1, og fastsætter, at den for lidt erlagte formueskat skal nedsættes med et beløb, der svarer til ligevægtsskattesatsen ganget med den for lidt betalte formueskat.

Den for lidt betalte formueskat skal nedsættes med et beløb, der beregnes på følgende måde

For lidt betalt formueskat For lidt betalt indkomstskat

-------------------------------------------------------- Indkomstdifferencer i alt + for lidt betalt indkomstskat. Man kan i stedet beregne det reducerede formueskattebeløb på følgende måde: For lidt betalt formueskat -------------------------------------------------------- Indkomstdifferencer i alt + for lidt betalt indkomstskat.

Eksempel.

Under en efterbetalingssag er de skattepligtige indkomster for skatteårene 1960-61 - 1966-67 inkl. forhøjet med en indkomstdifference på 100.000 kr. og de skattepligtige formuer med en formuedifference på 50.000 kr.

Efter udskrivningsreglerne for de nævnte skatteår udgør den for lidt betalte indkomstskat i alt 70.000 kr. og den for lidt betalte formueskat i alt 1.000 kr. Det reducerde formueskattebeløb kan herefter direkte beregnes på følgende måde

100.000 1.000 x ----------------------- = 588 kr. 100.000 + 70.000

Det i bemærkningerne til § 4, stk. 1, anførte angående betingelserne for, at denne bestemmelse kommer i anvendelse, gælder også for reglen i stk. 3.

Reglen gælder efter sit indhold ikke tilfælde, hvor efterbetalingen alene angår formueskat, hvad enten der foreligger opgjorte formuedifferencer, eller der er tale om berigtigelse af beregningsfejl, der udelukkende vedrører formueskatten.

Reglerne i § 4, stk. 4, angår tilfælde, hvor der efter udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1969-70, skal efterbetales indkomst eller formueskat for skatteåret 1967-68 eller tidligere skatteår, men hvor der ikke er opgjort en indkomstdifference. Det drejer sig om de tilfælde, hvor en efterbetaling alene angår formueskat, eller skyldes berigtigelse af beregningsfejl o.lign. I sådanne tilfælde kan ligningsrådet tillade, at indkomst- og formueskat, som skal efterbetales efter udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1969-70, opgøres efter en beregning med successive skattefradrag. Den skattepligtige skal herved stilles, som om efterbetalingsbeløbene var pålignet ved skatteligningen for de skatteår, sagen vedrører, og betalt til de sædvanlige forfaldstider.

For så vidt angår de tidsmæssige betingelser for reglernes anvendelse gælder det foran anførte vedrørende reglerne i stk. 1 og 3 også for reglerne i stk. 4.

Foreligger der forhold, som medfører, at ligningsrådets tilladelse ikke kan opnås, finder § 4, stk. 5, anvendelse. Det kan der f.eks. blive tale om, hvis der foreligger forsøg på skatteunddragelse.

Reglerne i § 4, stk. 5, angår andre tilfælde end de før nævnte, hvor skattebeløb for skatteåret 1967-68 eller tidligere skatteår betales efter udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1969-70.

Reglerne drejer sig i første række om betaling af skatterestancer eller skattebeløb, hvormed skatteyderen har haft henstand. De pågældende skattebeløb sidestilles ved anvendelsen af reglerne om reguleringsfradrag med de skattebeløb, der er nævnt i § 3, stk. 2, i lov nr. 452 af 8. december 1967 om ændring af ligningsloven. Det er dog en forudsætning for nævnte sidestilling, at den skattepligtige indgiver anmodning derom efter udgangen af det indkomstår, hvori skattebeløbet er betalt, men inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for dette år. Hvis afviklingen af en skatterestance strækker sig over flere indkomstår, kan der efter den her omhandlede regel blive tale om, at skatterne for skatteåret 1968-69 skal omberegnes flere gange.

Til § 8.

Ved denne bestemmelse har § 3, stk. 4, i ændringsloven af 8. december 1967 om fradrag for uudnyttet reguleringsfradrag ved skatteberegningen for skatteåret 1968-69 fået en ændret affattelse. Ændringen går ud på, at skattepligtige personer kan fradrage et uudnyttet reguleringsfradrag for det nævnte skatteår med det dobbelte beløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for skatteåret 1969-70. Ændringen må ses i sammenhæng med, at kildeskatteordningens ikrafttræden er udsat til den 1. januar 1970.

Kilometertakster for befordring mellem hjem og arbejdsplads.

De af finansministeren i henhold til § 9 C, stk. 2, fastsatte kilometertakster for opgørelsen af udgiften ved benyttelse af eget befordringsmiddel mellem hjem og arbejdsplads er ændret med virkning fra og med skatteåret 1969-70 og udgør herefter følgende beløb

Automobil og motorcykel med sidevogn ............. 30 øre pr. km Kabinescooter og solomotorcykel .................. 26 øre pr. km Cykel med hjælpemotor udover 1.400 km ............ 15 øre pr. km Almindelig cykel ................................. 20 øre pr. km og højst 280 kr. for et år.

SKATTEDEPARTEMENTET, DEN 27. DECEMBER 1968.

HANS P. GØTRIK.

/Chr. Vinten

Ingen